FRA SCHAFFNER

TIL SATELLITTER

© Per Danker

 

.TELE-begivenheder

.Begivenheder i Grønland

.Begivenheder i Danmark

.Verdensbegivenheder og teleteknisk udvikling.

1800 - 1900 1900 - 1910 1911 - 1919 1920 - 1925 1925 -  1930 1930 -1935
1935 -1940 1940 -1945 1945 -1950 1950 -1955 1955 - 1960 1960 - 1965
1965 - 1970 1970 - 1975 1975 - 1980 1980 - 1985 1985 - 1990 1990 -1995
1995 - 2000 2000 - 2005        

 

400 - 300 f.Kr..I Grækenland udvikles den optiske "vandtelegraf". Signalerne blev sendt fra bjergtop til bjergtop. På hvert sted havde man et kar med vand, og i dette en flydende stang, som var inddelt i felter. I hvert felt stod for et ord eller en sætning. Man signalerede så ved at regulere vandstanden i karret indtil karrets kant var ud for det ønskede ord.

 

.Dorset kulturen kommer til Grønland.

 

210 - 120 f.Kr..Den græske historiker Polybios beskriver "fakkeltelegrafen". Ved hjælp af to mure ved siden af hinanden med fem fakler på hver kunne man sende bogstaver i kode. Eksempelvis var bogstavet beta: 2 fakler på højre mur og 1 på venstre.

 

1684 .Den engelske fysiker Robert Hooke forelægger et udkast til et optisk telegrafi for the Royal Society, men systemet blev ikke prøvet i praksis.

 

1793 .Den franske ingeniør Claude Chappe etablerer ca. 250 km lang optisk telegrafforbindelse (semafor) mellem Paris og Lille med 22 signalstationer (repeaterstationer).

 

1798 .Spanieren Don Francisco Salvá etablerer et elektrisk forbindelse over 42 km mellem Madrid og Aranjuez til overførsel af private meddelelser til den kongelige familie. Når afsenderen  tilsluttede ledningen til en leydenflaske fik personen i modtageenden et stød. På den vis kunne man overføre enkle meldinger.

 

1800 .Den første optiske telegraflinie i Danmark etableres fra København til Slesvig. Under vejrforhold med god sigtbarhed kunne et signal nå til Slesvig på ½ time. Anlægget virkede nogenlunde tilfredsstillende indtil omkring 1862.

 

1820 .H.C. Ørsteds opdager elektromagnetismen, hvilket medfører udviklingen af en række sindrige telegraf-systemer.

 

1832 .Den amerikanske kunstmaler, Samuel Morse, opfinder morsealfabetet og udvikler i de følgende år et elektromagnetisk telegrafsystem sammen med sin partner, den mekanisk snilde Alfred Vail.

 

1845 .1. januar åbnes den første telegrafforbindelse på strækningen fra Washington til Baltimore i USA. Med Morse ved nøglen tikkes den første melding afsted: "What hath God wrought" ("Hvad Gud dog formår").

 

.Missionen får igen normale bevillinger og hver koloni sin mission. - Englænderne bryder monopolet og hjemfører 100 tons grafit fra Upernavik. Omfattende engelsk torskefiskeri rapporteres ud for Holsteinsborg. - Grønlands befolkning: 8.128

 

1854 .Kong Frederik den VII og regeringen giver den amerikanske oberst Taliafero P. Schaffner koncession på at etablere en kabelforbindelse fra Europa over Færøerne, Island og Grønland til Amerika med monopol i 100 år. Planen er, at kablet skal føres på telefonpæle over indlandsisen. Koncessionen blev fornyet og forlænget i 1864 ("Hvad udad tabes ..."). Projektet blev dog opgivet efter et par års vanskelige forundersøgelser i Grønland.

 

1857 .Den danske professor W. Feddersen ved universitetet i Kiel påviser elektriske svingninger i en lukket svingningskreds.

 

.De første forstanderskaber oprettes. - H.J. Rink starter bogtrykkeri i Godthåb med den 15-årige Lars Møller som medhjælper.

 

1858 .Første transatlantiske kabel nedlægges, men holder ikke længe. H.C. Ørsted modtager en skive af kablet som hængesmykke til sin hustru.

 

.I 1859 forlader Samuel Kleinschmidt Ny Herrnhut i Godthåb og melder sig til tjeneste ved seminariet.

 

1861 .Første nummer af Atuagagdliutit udkommer. Initiativtager er H.J. Rink. Redaktør er Rasmus Berthelsen (1827-1901) med Klaus Møller (1842 - 1926) som medhjælper og teknisk assistent. Forsidehistorien med illustration  beretter om Schaffners projekt og det første transatlantiske kabel.

       Grønlands befolkning: 9.880.

 

1865 .Den engelske fysiker J. Clerk Maxwell angiver ud fra teoretiske betragtninger, at der må eksistere elektromagnetiske bølger, radiobølger.

 

1866 .Telegrafkabel mellem England og Amerika sættes i stabil drift 22. juli.

 

1873 .Klaus Møller "Arqaluk" afløser Rasmus Berthelsen som redaktør af Atuagagdliutit.

 

1875 .Den skotskfødte amerikaner, Alexander Bell opfinder telefonen.

 

.Jakobshavn seminarium nedlægges på grund af problemer med at skaffe elever. - I 1876 udgiver den herrnhutiske missionær Carl Jul. Spindler den første grønlandske salmebog.

 

1882 .Dansk Meteorologisk Instituts bestyrer, Capt. Hoffmeyer, agiterer stærkt for at få tilvejebragt en telegrafisk forbindelse via søkabel med Færøerne, Island og Grønland.

 

.H.J. Rink træder tilbage som direktør for Den Kongelige Grønlandske Handel efter at have mødt megen modstand mod sine reformplaner i de højreorienterede kredse, som nu er ved magten i Danmark. Han afløses af sin værste modstander, fuldmægtig i Indenrigsministeriet, Hugo Hørring.

 

1887 .Det lykkes den tyske fysiker Henrich Hertz at frembringe elektromagnetiske bølger. Dermed giver Hetz det eksperimentelle grundlag for radiotelegrafi og -telefoni.

 

.Seninarieforstander, pastor Nikolaj Edinger Balle og Samuel Kleinschmidt kraftigt uenige om hvorvidt "ånd" skal betegnes "anersâq" eller "anerneq" og om fanden skal kaldes "tôrnârsuk" eller "diâvulo" i bibeloversættelsen. - Frk. Soffy Thaarup ansættes som huslærerinde hos pastor Balle.

 

1890 .Franskmanden Branly konstruerer en følsom detektor (modtager) for elektriske svingninger.

 

1899 Med kolonibestyrer Poul Müller som foregangsmand eksperimenteres med etablering af Grønlands første telefonlinie i Jakobshavn.

 

.Herrnhutternes kirkeråd beslutter at ophæve missionerne i Grønland. I 1900 rejser alle missionærerne og overlader menigheder og bygninger til den danske mission.

.Der telegraferes trådløst over den engelske Kanal.

 

1901 .19. juli rejses telefonmaster mellem bestyrerboligen og assistenthuset i Upernavik: første større telefonanlæg i Grønland (W. Thalbitzer).

 

.Grønlands befolkning: 11.893

.12. december kl. 12.30 lykkes det italieneren Guglielmo Marconi at sende de tre prikker, der giver morsetegnet "S", gennem æteren fra Poldhu i Cornwall til St. Johns på New Foundland ved hjælp af en primitiv gnistsender.

 

1902 .Den danske telefonmontør og senere professor Poulsen opfinder "Poulsen-buen", en generator for kontinuerlige højfrekvente elektromagnetiske svingninger - lysbuesenderen.

 

1903 .Den litterære Grønlands Ekspedition, der overvintrer i Jakobshavn, får etableret telefonforbindelse mellem "Grønlænderbyen" og deres vinterkvarter "Danskerbyen".

 

1904 .Valdemar Poulsen opstiller sin patenterede buegenerator i Lyngby. En modtager opstillet i Virum, 3 kilometer derfra, opfanger signalerne.

 

.Under ledelse af seminarieforstander C.W. Schultz-Lorentzen forandrer forstanderskabet i Godthåb på egen hånd sine statutter i protest mod Grønlands Styrelses uvilje mod at give større ansvar og arbejdsområde.

 

1906 ."Danmarks-Ekspeditionen" under ledelse af hr. L. Mylius Erichsen etablerer telefonforbindelse mellem deres skib, "Danmark" og stationsbygningen "Villaen" 1906 - 08.

 

.Det Store Nordiske Telegraf-Selskab opretter radiotelegrafforbindelse mellem Danmark og Færøerne 1. august og Island 27. august.

.Amerikaneren de Forest opfinder radiorøret, trioden. - Juleaften får amerikaneren Reginald Fessenden æren af at udsende verdens første egentlige radioprogram, der bød på Händels Largo.

.Pastor Jens Chemnitz starter fåreavl i Frederiksdal. - Arktisk station oprettes ved Godhavn. - Første sygeplejerske til Grønland.

.Kong Christian IX dør. Kong Frederik VIII bestiger tronen.

 

1907 .Første danske radiolov vedtages. Den giver staten eneret på anlæg og drift af trådløse telegrafer i Danmark.

       Telegrafkabel mellem Danmark og Færøerne indvies.

       Post- og Telegrafvæsenet tillader DFDS at installere radiostationer på fire af skibene på Amerikaruten.

 

.Det nye seminarium i Godthåb åbnes. - Indenrigsminister Sigurd Berg besøger som den første minister Grønland. - Under Danmarksekspeditionen omkommer Mylius-Erichsen, Niels Peter Høeg-Hagen og Jørgen Brøndlund.

 

1909 .18. marts demonstrerer Valdemar Poulsen radiofoni på Dannevirke-udstillingen i København. Speaker og pladevender var den dynamiske højttalers senere opfinder, Peter L. Jensen.

 

."Grønlandsk Kirkemission" opretter missionsstationen Thule med grønlænderen Gustav Olsen som missionær.

 

1911 .Efter at Island gennem søkabel til England 1906 har haft telegrafisk forbindelse med Danmark, er spørgsmålet om en radioforbindelse mellem Island og Grønland ofte blevet diskuteret.

       I 1911 begynder Telegrafdirektoratet nu at undersøge forholdene, og sidst på året anmodes firmaet Telefunken om at fremkomme med et tilbud på oprettelse af en radiostation i Grønland beregnet på at kunne korrespondere med Island.

 

.Det første kommune- og landsråd efter den nye lov fra 1908 træder sammen. Kommunerådene den 1. april, mens landsrådene først samles i august. - Efter professor Adolf Jensens fiskeriundersøgelser, der har vist store fiskeforekomster langs Vestkysten, oprettes fiskerier og fiskeforsøg flere steder.

 

1912 .Efter modtagelse af Telefunkens tilbud om en radiostation til forbindelse mellem Grønland og Island udarbejder ingeniør Bjarnow et projekt for en radiostation i Ivigtut med en sendeeffekt på 10 kW. Overslagsprisen er 280.000 kr., men der tages forbehold overfor nøjagtigheden af dette beløb, da de lokale forhold er meget lidt kendte.

 

.Adskillelsen af Handel og Styrelse ophæves igen af praktiske grunde, og alt samles under én direktør, som bliver Nordgrønlands inspektør, Daugaard-Jensen, manden bag 1908-loven. - Under en ekspedition fra Nordgrønland overvintrer J.P. Koch og tyskeren Alfred Wegener på indlandsisen og når følgende år til Upernavik.

 

1913 .Et konsortium indgiver andragende om koncession på et radiotelegrafanlæg i Sydgrønland, der er beregnet på at kunne holde direkte forbindelse med Danmark. Efter tilladelse fra Styrelsen for Kolonierne i Grønland (Styrelsen) udsender Grønlandsk Minedrift Aktieselskab ingeniørerne Ib Nyeboe og E. Degn til Julianehåb distrikt for at forestå forundersøgelser for oprettelse af en trådløs telegrafstation, primært for en transitforbindelse mellem Europa og Amerika.

 

.Grundet mangel på koks smeltes der kun 15 tons kobber ved Grønlandsk Minedrifts Aktieselskabs mine ved Ivnatsiaq. - Antallet af indfødte pr. 31/12: 6.287 mandkøn, 7.060 kvindekøn, i alt 13.347.

.Grønlands Styrelses kontorer flyttes fra Rådhuspladsen 77 til Knippelsbrogade 3.

1914 .Første verdenskrig bryder ud.

 

.Fra Kryolitbruddet ved Ivigtut er i 13 Skibsladninger udskibet 6.196 m3 Kryolit, hvoraf 2.238 m3 til Amerika.

       Pastor Mathias Storch udgiver den første grønlandske roman.

 

1916 .Staten overtager Valdemar Poulsens forsøgsstation, Lyngby Radio (LYRA).

 

1917 .Direktør C. Ryder, Dansk Meteorologisk Institut, indstiller til Marineministeriet, at man straks tager fat på planlægning af radiostationer i Julianehåb, Godthåb, Godhavn og evt. Ammassalik, således at man kan være klar til at opføre dem, når verdenskrigen slutter. Ud over argumenter vedrørende betydningen af vejrmeldinger fra Grønland, anfører Ryder: "Efter at de tidligere dansk-vestindiske øer nu er afhændede til de nordamerikanske Fristater, og det fra forskellig side, bl.a. i Rigsdagen, er udtalt, at det beløb, som derved er indgået i Statskassen, delvis skulle eller burde anvendes til fremme af kulturelle forbedringer o.l. på vore tilbageværende fjernere rigsdele: Grønland, Island og Færøerne, så finder jeg øjeblikket inde til at bringe sagen frem".

 

.Overkateket Hans Motzfeldt foreslår i Sydgrønlands Landsråd, at alle danske underbetjente i løbet af 3 år skal afløses af grønlandske. Landsrådet tilslutter sig forslaget. -  Radiotelegrafistforeningen af 1917 dannes i Danmark.

.Dansk Vestindien sælges til USA for 25 mill. kr. -  Kommunistisk revolution i Rusland.

 

1918 .Første Verdenskrig afsluttes.

 

.Til Kolonierne i Grønland udsendes 7.900 breve. Fra Kolonierne i Grønland hjemsendes 9.000 breve. Brevporto: 7 øre.

 

1919 .Efter verdenskrigens afslutning beskæftiger Telegrafdirektoratet sig med etablering af en transatlantisk radiostation i Danmark. Den projekterede transatlantiske station vil uden videre kunne anvendes i forbindelse med Grønland, dersom en passende station bygges f.eks. i Godhavn. Denne bør forsynes med 3 stk. 125 m master og en sender på 70 kW primær effekt. Endvidere bør der samtidig anlægges 10 - 12 mindre radiostationer på de forskellige bopladser for at kunne opsamle og fordele telegramtrafikken samt vedligeholde forbindelsen med skibe i de grønlandske farvande. Prisoverslaget for de grønlandske stationer lyder på 1,2 mill. kr. men forundersøgelse vil selvfølgelig være nødvendig, før det endelige overslag kan udarbejdes.

       Ministeren for offentlige arbejder, Hassing Jørgensen, fremsætter lovforslag om realisering af projektet, og det får en velvillig behandling i folketinget. Ved den efterfølgende behandling i landstinget bliver det imidlertid ændret, således at der kun bevilges 100.000 kr. til forundersøgelser for en transatlantisk station i Danmark.

       Direktør for Styrelsen, Jens Daugaard-Jensen, var dog bekymret over den overmægtigt store opgave, der ville blive konsekvensen. Således konkluderer han i sine "Bemærkninger angående Indførelse af Radiotelegraf i Grønland: "For tiden kan en radiotelegraf således afgjort ikke betale sig, der vi endog blive tale om et meget stort årligt underskud, som ikke skønnes at kunne retfærdiggøres ved fordele af nogen art, selv om det ikke kan nægtes, at sådanne fordele vil kunne påpeges særlig for udviklingen af de rent sociale forhold i Grønland, som ved daglig påvirkning ude fra den store verden ville ligefrem revolutioneres."

 

.På sin vandring nordover rapporteres torsken at være nået til Godthåb. - Folketallet: 13.441.

1920 .I USA installerer Westinghouse Electric and Manufacturing Company en sender for radiofoni på sin fabrik i Pittsburg og påbegynder herfra den 2. november 1920 regelmæssige udsendelser af nyheder i anledning af præsidentvalget. Dette medfører, at privatpersoner i stort antal anskaffer sig eller bygger radiomodtagerne - "broadcasting" tager dermed sin begyndelse. Flere stationer bliver oprettet, og de udsendte nyheder bliver suppleret med rent underholdende programmer.

 

1921

.I anledning af 200 året for Hans Egedes ankomst får landet sit første kongebesøg . Christian X med familie berejser Vestkysten om bord på DFDS' dampskib "Island". Skibet er til lejligheden som det første i handelsflåden blevet udrustet med en rørsender (Marconi 0,5 kW). Under sejladsen etableres hyppige radioforbindelser med Reykjavik radio helt op til 73 grader nordlig bredde over en afstand på 1700 km. Der opnås ligeledes kontakt med enkelte andre radiostationer. Rejsen giver herved et vist erfaringsmateriale vedrørende anvendelse af radiobølger i de grønlandske farvande.

 

.Knud Rasmussen begiver sig ud på 5. Thuleekspedition langs Canadas nordkyst til Alaska, og knytter derved igen forbindelsen mellem de adskilte inuitstammer.

       Grønlands befolkning: 14.250 (heraf 250 i det nyoprettede Thule.

 

1922

.I kompagniskab med norske fangstfolk etablerer Norsk Meteorologisk Institut den første telegrafstation i Grønland, "Mygbugta" eller Myggebugten. Det første telegram afsendes den 14. oktober.

       I Telegrafdirektoratets tekniske afdeling beskæftiger man sig ofte med spørgsmålet om en radiotelegrafforbindelse med Grønland, og da Den danske Gradmåling (nu Geodætisk Institut) i løbet af sommeren skal foretage en ekspedition til Grønland - hvor der bl.a. skal benyttes radiomodtager - træffes aftale med ekspeditionens leder, oberstløjtnant P.F. Jensen, om at foretage aflytning af Lyngby radio samt undersøge placeringsmuligheder for radiostationer på de største bopladser. Ekspeditionen afrejser den 3. juni, og den 21. oktober afleverer P.F. Jensen sin rapport over forsøgsresultaterne til Telegrafdirektoratet.

       Senere på året får Ingeniør A. Bretting orlov fra De danske Statsbaner og sendes af Styrelsen til Grønland for at indsamle yderligere materiale til brug for stationernes projektering.

       Efter Brettings hjemkomst afholdes et møde i Styrelsen 24. okt. Referatet indikerer, at Daugaard- Jensen nu har ændret opfattelse i forhold til 1919. Således anføres: "På internationale meteorologiske møder i 1920 og 1921 er vedtaget en resolution om, at oprettelse af en radiotelegraf station i Grønland vil være af den yderste vigtighed for hele Vesteuropas meteorologi, endog af en sådan betydning, at man ved internationale midler måtte kunne garantere udgifterne ved dens drift. Endvidere vil forbindelsen for selve Grønland være af så stor betydning, at den ikke kan måles blot gennem det økonomiske resultat." Og senere: "Alle disse hensyn gør, at en radioforbindelse med Grønland bør iværksættes så hurtigt som muligt, når udgiften kan holdes indenfor overkommelige grænser."

.Torsken når Sukkertoppen. - Den sidste hedenske østgrønlænder døbes. - Kristoffer Lynge bliver redaktør for Atuagagdliutit.

.Første officielle - men ulovlige - radiofoniudsendelser i Danmark udsendes af de konkurrerende: Dansk Radioklub og Dansk Radio-Klub.

 

1923

."Mygbugta" tier 14. august. De norske fangstfolk forsvinder sporløst på vej hjem via Jan Mayen.

       Dansk Radio Aktieselskab tilbyder i brev til  Hs. Excellence Indenrigsminister O.C. Krag (efter anmodning) at drive radiostationer i Grønland for 192.000 kr. årligt - "dog efter Gaardsdagens Forhandlinger og efterfølgende omhyggelige Beregninger nedsat med 35.000 Kr. til 157.600 Kr. årligt." Staten vil modtage halvdelen af telegramindtægterne. Staten vil overtage stationerne gratis efter 20 år. Prisreguleringer som følge af forventede lønstigninger hvert 5. år.

 

.Rigsdagens grønlandsudvalg foretager rejse til Grønland. Man begynder at tale om fiskeriet som hovederhverv, da sælen sydpå er forsvundet, og fisk er kommet i stedet.

.Første radioavis i Europa oplæses 24. juni fra Lyngby Radio.

       Under drøftelse i folketinget af loven om trådløse telefoner meddeler ministeren for offentlige arbejder, M.N. Slebsager, at den transatlantiske radiostation ikke vil blive opført foreløbig. Som grund angives statens vanskelige økonomiske forhold.

 

1924

.Styrelsen for Kolonierne i Grønland (Grønlands Styrelse) har gennem nogen tid arbejdet med et projekt, der omfatter oprettelse af et antal radiostationer i Grønland; og som konsulent ved dette arbejde har Indenrigsministeriet antaget professor P.O. Pedersen. Anlæggene, hvortil nu søges bevilling, omfatter bygning af radiostationer i Godhavn, Godthåb. Ammassalik og Julianehåb. Sidstnævnte station skal være så kraftig, at den kan opretholde forbindelse med Reykjavik radio.

 

       Professor P.O. Pedersen giver i et interview til "Radio Maaneds Magasin" følgende oplysninger om de projekterede anlæg:

       "Godhavn og Godthaab stationerne forsynes med 0,5 kW rørsendere, der har en tilstrækkelig effekt til at kunne overvinde afstande på 570 og 800 km til de nærmeste stationer. Ammassalik stationen kræver - af hensyn til de meget vanskelige besejlingsforhold - et meget driftssikkert udstyr, og skal derfor indrettes med en 1,5 kW tonegnistsender.

       Julianehaab stationen skal kunne korrespondere med Reykjavik, hvortil afstanden er 1300 km og eventuelt til Thorshavn over en afstand på 2100 km. Denne station udstyres derfor med en 5 kW buesender og en 100 m høj stålmast til at bære en paraplyantenne."

 

       Efter licitation, hvor en række inden- og udenlandske firmaer afgiver tilbud, bliver hele leverancen overdraget Dansk Radio Aktieselskab for en pris af 650.000 kr.

       28. maj undertegnes kontrakten.

       Selskabet erhverver den elektromekaniske fabrik "Elektromekano", hvor det er hensigten at fremstille buesenderen efter tegning fra C. Lorentz i Berlin. Gnistsenderen og de to rørsendere skal leveres af firmaet M.P. Pedersen, og 100 m stålmasten til Julianehåb bestilles hos Kastrup Maskinfabrik.

       I juni udrejser ingeniør Julius Galster og L. Malchow-Møller med bygningsmateriel og antennemaster til Julianehåb, Godthåb og Godhavn. Opførelsen af stationen i Ammassalik overdrages søminemester Janus Sørensen, der afrejser til Grønland den 20. juli med alt nødvendigt materiel.

       Dansk Radio A/S bygger i juli måned på Amager en model af antenneanlægget i Julianehåb i størrelsesforholdet 1:10, og på grund af kapacitetsmålinger fastlægges den endelige udførelsesform for antenne, modvægt og mastebarduner.

       Som korrespondanceform vælges morsetelegrafi, og ingen stationer bliver udstyret med anordninger for radiotelefoni.

       J. Galster leder selv opførelsen af hovedstationen i Julianehåb, mens ledelser af arbejdet med stationerne i Godhavn og Godthåb betroes til ingeniør Malcow- Møller. I Julianehåb antages tømrermester Pavia Høegh som formand. I Godhavn antages Karl Thygesen som formand, Isak Kleist som smed og Peter Grønvold som tømrer. I Godthåb er Thomas Amossen med fra starten som altmuligmand.

       Da de danske arbejdshold rejser hjem for vinteren er man - trods meget vanskelige arbejdsforhold - nået ganske langt med opførelsen af alle tre stationer.

       I Ammassalik går arbejdet med opførelsen af radiotelegrafstationen strygende for søminemester Janus Sørensen. Første radiokontakt med Reykjavik opnås 25. november. Derefter er stationen i uofficiel drift under det videre anlægsarbejde.

       Anlægsholdet overvintrer og for første gang kan Ammassalik afsende og modtage juletelegrammer.

       I Ivigtut opfører Kryolitselskabet selv en telegrafstation under ledelse af  ingeniør Jagd. Hen på efteråret får man første forbindelse med Reykjavik.

 

.Antallet af indfødte pr. 31/12 er 13.953. - Kulbruddet i Qullissat åbnes. - De første flyvemaskiner lander nær Arsuk; to amerikanske marinefly på verdensomflyvning.

.Grønlandsforhandlingerne mellem Danmark og Norge afsluttes med indgåelse af en Grønlands-Traktat. Norge får adgang til jagt i Østgrønland på visse betingelser. De to lande fastholder dog deres principielle standpunkt om retten til Grønland.

       Sydgrønlands Landsråd afslutter sine forhandlinger den 26. juli ved at fremkomme med en enstemmig udtalelse vedrørende Grønlands-Traktaten, der indledes: "Vi kan ikke noksom udtale vor forundring over at høre, at en traktat, der angår vort land er blevet forhandlet i den danske Rigsdag, uden at regeringen først har ønsket at høre en udtalelse fra Landsrådet ..."

       Knud Rasmussen vender hjem fra sin anden Thule- ekspedition. Udnævnes til æresdoktor ved Københavns Universitet.

.Wladimir Lenin (f. 1870) dør. Han efterfølges af Aleksej Rykov som formand for "Folkekommissærernes Råd".  Josef Stalin får som kommunistpartiets generalsekretær den egentlige magt.

 

Almindeligt Cirkulære af 17. Juli 1924

   Paa given Foranledning bringes herved til almindelig Kundskab, at Prisen for de ved Kolonierne fremstillede Rugbrød fremtidig opføres i Generaltakster og beregnes i Forhold til Prisen for Rugmel med Tillæg for Brændsel og Arbejdskraft, idet der ved Bagningen vil være at anvende 1 kg Rugmel pr. brød.

   For indeværende Finansår er Prisen fastsat til 38 øre pr. Rugbrød.

 

1925

.Godhavn radiostation færdiggøres af J. Galster og ingeniør Beting og dermed er hele projektet gennemført. Den 6. September kan stationen indvies. Til stede er bl.a. indenrigsminister C.N. Hauge og direktør for Grønlands Styrelse, Jens Daugaard- Jensen. Med telegrafbestyrer Hugo Holten Møller ved nøglen sender Hauge kl. 14.23 et indvielsestelegram til kong Christian X via S/S Oscar II i Bergen:

 

Har i dag aabnet Radiotelegrafstationen i Godhavn for Drift - sender første Telegram til Kongen med ærbødig Hilsen fra Danske og Grønlændere her alt vel

    Hauge Indenrigsminister

 

       Dette telegram betragtes som Grønlands Televæsens (TELE’s) fødselsattest (Prisen var 40 kroner og 60 øre).

       8. september svarer kongen fra Skagen. Svartelegrammet modtages 10. september via Reykjavik Radio og Ivigtut:

 

Takker med Genhilsen - udtaler bedste Ønsker for nye Forbindelse Danmark Grønland

   Christian

 

6. september sendtes yderligere et telegram til Grønlands Styrelse:

 

Godhavn Radio i dag overtaget til Drift - tredie Rate kan udbetales - Bretting

 

       Ammassalik radiostation var blevet fuldført af Janus Sørensen 15. juli.

 

 

       Julianehåb radiostation færdiggøres af Thorvald Bruun Thane og overtages den 20. september i nærværelse af Indenrigsminister C.N. Hauge, direktør  Jens Daugaard-Jensen og direktør Tauber fra Dansk Radio A/S.

       Den 21. september opnås for første gang kontakt til Lyngby Radio. Første telegram sendes til Dansk Radio A/S:

 

Forbindelse med Lyngby opnået - 44 antenneampere med een maskine - absolut tonekonstant - anlægget virker helt igennem fortrinligt - færdiggøres om 3 uger - minister og direktør afrejst i går - overordentlig tilfredse med vort arbejde - venlig hilsen - Tauber

 

       Samtidig sendes fra Julianehaab et hyldesttelegram til Dr. Valdemar Poulsen i anledning af den opnåede direkte radioforbindelse mellem de to buesendere.

       Kaptajn Thomsen fra ingeniørregimentet forestår afleveringsprøverne og overtager stationen for Grønlands Styrelse.

       Godthåb radiostation gøres færdig af Galster og ingeniør Fischer. Stationen indvies 28. oktober.

       Samlede udgifter for de fire radiostationer med tilhørende boliger beløber sig i alt til godt 900.000 kr.

       Ingeniør Julius Galster antages som teknisk rådgiver ved Styrelsen.

       Følgende telegrafister tiltræder som fungerende telegrafbestyrere: Hugo Holten Møller antages 5. maj til Godhavn Thorkild Wodschow antages 24. maj til Godthåb. William Stilling Berg antages 26. maj til Ammassalik. Thorvald Bruun Thane antages 27. maj til Julianehåb. Hans Ulrik Kruse Blinkenberg antages 1. juni som radioassistent til Julianehåb. (Denne er hovedstationen, som skal køre Danmarks-forbindelsen via Reykjavik). Årslønnen for de fungerende telegrafbestyrere var 5.000 kr. i Julianehåb og 4.000 kr. ved de øvrige stationer. Hertil kom brændselsdeputat som for tilsvarende stillinger.

       Taksten for et telegram mellem Grønland og Danmark er 87.guldcentime, baseret på taksten fra Danmark til Island med tillæg af gebyrerne for viderebefordringen. Efter den gældende kurs er det 68 øre pr. ord. Taksten for telegrammer indenfor Grønland er 24 øre pr. ord.

 

.Ny styrelseslov for Grønland opstiller landets åbning og normale forbindelser med omverdenen som målet, men forudsætter en mere fremskreden udvikling, før landet kan åbnes. Der oprettes sysselråd for hvert kolonidistrikt på Vestkysten. Danske får valgret og valgbarhed til lands- og kommuneråd. - Staten overtager Ejnar Mikkelsens ("Miki"s) anlæg ved Scoresbysund, opretter koloni og 82 indbyggere flytter fra Ammassalik til stedet.

.Lov om Grønlands styrelse vedtages. - Statsradiofonien etableres i Danmark. - Kastrup Lufthavn tages i brug.

.Kristiania omdøbes til Oslo. - Roald Amundsen starter fra Spitsbergen en flyvning mod Nordpolen, men mangler 200 km i at nå målet.

 

1926

.11. juni kl. 17.00 foretager Holten Møller den første radiofoniudsendelse i Grønland (nyheder). Dette sker via en selvfremstillet modulationsanordning for telefoni, som HM har forsynet telegrafisenderen i Godhavn med.

       Meteorologisk Institut anmoder de fire stationer om at sende meteorologiske meldinger to gange dagligt.

       Den direkte forbindelse mellem Julianehåb og Lyngby radio viser sig at være meget upålidelig, og normalt sendes korrespondancen derfor via Reykjavik radio. I Generaldirektoratet for Post & Telegrafvæsenet overvejer man at forbedre den direkte forbindelse ved installation af passende kortbølgeudstyr, men Grønlands Styrelse ser sig ikke i stand til fremskaffe de nødvendige midler til at udvide Julianehåb-stationen. Efter nogen forhandling kommer man dog alligevel til et positivt resultat, idet Grønlands Styrelse accepterer et tilbud fra Generaldirektoratet, der går ud på, at Telegrafvæsenet anskaffer og installerer kortbølgeudstyr både til Lyngby radio og til Julianehåb radio.

       Ved færingehavnen syd for Godthåb (siden blot Færingehavn) opføres radiostation for de færøske fiskere.

 

.Grønlands Styrelse udsender de første grønlandske mønter. - Tidl. redaktør for Atuagagdliutit , Lars Møller "Aqaluk", dør 84 år. -  Første lov om alderdomsunderstøttelse sættes i kraft. Udhandlingsprisen for lammekød: 72 øre pr. kg.

.1. aug. begynder Pressens Radioavis sine udsendelser.

.Tyskland optages i Folkeforbundet.

 

1927

.Generaldirektoratet for Post & Telegrafvæsenet bekoster anskaffelse og installation af 500 watt kortbølgesender med radiorør i Julianehåb. Samtidig installeres en tilsvarende sender OXZ på Lyngby radio. Takket være de nye sendere opnås en stabil, direkte forbindelse mellem Julianehåb radio og Lyngby Radio, så man ikke mere behøver at køre transit via Reykjavik. Endvidere er der jævnlig forbindelse med Louisburg i Canada og Reykjavik.

       I Scoresbysund opføres radiostation (2 kW gnistsender).

       Indenrigsministeren meddeler de fem fungerende telegrafbestyrere fra 1925 fast udnævnelse fra 1. august at regne.

 

Nøgleavis

15. marts udsendes Styrelsen i København den første grønlandske radioavis ("Nøgleavisen") til Grønland. Efter modtagelsen oversættes den til grønlandsk og spredes ad telegrafisk vej til de forskellige kolonier, hvor den dels slås op udenfor døren til telestationerne eller et af kolonikontorerne, dels fordeles i et vist antal eksemplarer ved selve kolonien og desuden ved foreliggende lejlighed sendes ud til de omliggende udsteder og bopladser.

.Amerikansk ekspedition under  William Herbert Hobbs registrerer et område i bunden af Søndre Strømfjord som velegnet for etablering af landingsbane for fly.

.Peter Freuchen angriber de dyre takster for begravelser og klassedeling af kirkegårdsjorden.

.Charles Lindberg ankommer til Paris efter 34 timers soloflyvning over Atlanten.

 

Indenrigsministeriet.

København, den 21. april 1927

 

       Efter at der mellem Marineministeriet og Indenrigsministeriet har været forhandlet om Muligheden af at gennemføre en Ordning, hvorefter de betydelige aarlige Driftsudgifter, som følge af de grønlandske Radiostationer medfører, deltes mellem de nævnte Ministerier i Forhold til den Betydning, som dels de meteorologiske Interesser, Hensynet til Inspektionstjenesten og til Skibsfartens Tarv i Almindelighed og dels de særlige grønlandske Interesser maatte siges at gøre naturlige, har Marineministeriet under Forbehold af Bevillingsmyndighedernes Sanktion erklæret sig villig til at refundere en Trediedel af de for Radiostationerne budgetterede Udgifter.

       Idet bemærkes, at Marineministeriet for sit Vedkommende stiller et tilsvarende Ændringsforslag, skal jeg anmode det ærede Udvalg om til den 2den Behandling i Folketinget af Forslag til Finanslov for Finansaar 1927-28 paa mine Vegne at ville stille følgende Ændringsforslag:

 

       Til §24 B. 7. Radiostationerne

                            efter d. indsættes:

         Heri fragaar: Marineministeriets Andel i Udgifterne 35.300 Kr. og Beløbet 105.900 Kr. nedsættes til 70.600 Kr.

                            Kragh.

 

 

Finanslov for finansåret 1. april 1927-31. marts 1928

 

7. Radiostationerne

                                               Kr.

   a. Lønninger m.v.               21.900

   b. Andre Udgifter               23.400

   c. Afskrivninger                  24.000

   d. 5 % rente af indestående

   Kapital                                40.000

   Heri fragår                          109.300

Marineministeriets Andel

i udgifterne 1)                        35.300

                   74.000

 

 

1928

.I Godthåb forsynes rørsenderen med permanent modulationsanordning for telefoni. Første telefoniudsendelse 30. maj. Første radiofoniudsendelse 10. juni.

   Julianehåb har med sin nye rørsender jævnlig forbindelse med Luisburg radiostation i Canada.

 

.Holten Møller lærer befolkningen i Godhavn at spille fodbold. - Grønlænderhjemmet i København genåbnes.

.I det islandske Alting er ordførerne for alle partier for en opsigelse af forbundsloven med Danmark i 1940.

.Italiensk ekspedition under ledelse af Umberto Nobile passerer Nordpolen i luftskibet "Italia". På tilbagevejen forulykker luftfartøjet. Nobile og otte mand redder sig ned på isen og undsættes senere, seks mand omkommer. Under redningsaktionen bliver Roald Amundsen (f. 1872) dræbt ved flystyrt.

 

1929

.23. juni kl. 17.00 udsender telegrafbestyrer Thorkild Wodschow den første radiofoni (presse) fra Godthåb Radio.

   Holten Møller indvier telefonanlæg i Godhavn med 17 abonnenter. Landsfoged Ph. Rosendahl havde rekvireret projektet. Den samlede udgift blev 1.620 kroner og 40 øre, hvoraf forbindelsen til præsteboligen var billigst med 70,60 kr. og Arktisk Station var dyrest med 252,20 kr. Telefonpælene bestod af forhåndenværende materiel, som 4x4 tømmer, 6 alen lange. Med systemet introducerede HM selvvalg i grønland, idet han udstyrede hvert enkelt telefonapparet med en linievælger, således at abonnenten selv kan vælge, hvem han ville ringe til.

   Qullissat og Godthåb fået etableret telefonanlæg med lignende abonnentantal.

   Sofus Olsen ansættes 1. november ved Godthåb Radio som første grønlandske telegrafmedhjælperelev.

   Der indføres en særlig takst for langsomtgående telegrammer til Danmark (Week-end-letters) op 25 øre pr. ord (mod normalt 68 øre pr. ord). Disse telegrammer kan dog kun sendes en gang om ugen.

 

.Torsken når Diskobugten. - Fangstselskabet "Nanok" dannes for at sikre dansk indsats i Nordøstgrønland, hvor den norske fangstvirksomhed stadig øges, samtidig med at de politiske forhold stadig er uafklarede.

.Styrelsen for Kolonierne i Grønland overgår fra indenrigsministeriet til ministeriet for søfart og fiskeri under Th. Stauning. - ØK’s skoleskib "København" forsvinder sporløst med 60 mand om bord på rejse fra Buenos Aires mod Australien.

.Den belgiske tegner George Remi (Hergé) skaber tegneseriefiguren Tintin. - Josef Stalin udviser sin farligste rival, Leo Trotskij. - Børskrak i Wall Street 24. okt.

 

1930

.Poul Albrechtsen, Gjermandsen og G. Poulsen antages som vikarierende telegrafbestyrere.

   Arne Kaldahl antages som leder af den seismiske station og radiostationen i Scoresbysund.

   Qavak (Emil Lindenhann) fastansættes som motormand ved Godhavn Radio efter at have været med fra 1925.

   Radiofoni-anordningerne på senderne i Godhavn og Godthåb gør det muligt at begynde udsendelse af telegrammer af radiofonisk vej. I 1930 blev der fra Godhavn sendt 1.033 sådanne "telegrammer", mens der blev sendt 430 fra Godthåb.

 

.Minister for søfart og fiskeri samt Grønland, Th. Stauning besøger Grønland.

   Grønlands befolkning: 16.901. - Gennemsnitlig dødsalder i Vestgrønland har i perioden 1901 - 1930 været 23,6 år for mænd og 28,8 år for kvinder.

.Det danske kongepar overværer festlighederne på Thingvallasletten for det islandske Altings 1000 års jubilæum, men der bliver nogen misstemning, de det danske flag ikke hejses mens Folketingets formand taler, mens det færøske "uafhængighedsflag" vajer under Altingsformandens tale.

.Den økonomiske krise breder sig fra USA til den øvrige verden.

 

1931

.I Julianehåb opføres separate modtageantenner og duplex-drift indføres (Samtidig sending og modtagelse). Samme år forsynes en sender med telefonianordning, så der kan sendes telefoni og dermed radiofoni.

   Radiostationerne på Ellaø og Eskimonæs anlægges i forbindelse med videnskabelige stationer.

   I årets løb er der sendt 302 "Nøgleaviser" på i alt 48.200 ord fra Styrelsen i København til Grønland.

 

.Torsken når Umanaqfjorden. - Rigsdagsdelegation besøger Grønland.

.Norske fangstmænds private okkupation af et område i Østgrønland bifaldes af den norske regering. Danmark protesterer og indbringer episoden for den internationale domstol i Haag. - Lauge Kochs tre-årige ekspedition til Østgrønland afsejler fra København og Knud Rasmussen starter på sin sjette Thule- ekspedition.

.I Sovjet slår høsten fejl som følge af Stalins brutale kollektivisering af landbruget.

 

1932

.Scoresbysund radiostation nedbrænder 8. september. En fransk ekspedition lader sin  radiostation blive stående i kolonien, så den ikke er uden radioforbindelse.

   Thule får radiostation (overladt fra "Polaråret 1932").

   Julius Holm ansættes som elev ved Godhavn Radio.

   Jørgen C.F. Olsen og Titus Ludvigsen ansættes som elever ved Godthåb Radio.

   Radiostation opføres på Hvalrosodden.

   Fra august påbegyndes udsendelse af telegrammer over radiofonien i Julianehåb. (se 1930).

 

.Den danske Statsradiofoni begynder udsendelse af julehilsener til Grønland via Kalundborg. Udsendelsen blev bragt den søndag den 18. december efter udsendelse med moderne dansemusik fra "Restaurant Wiwex", kl. 23.00. Først spillede Radio-Orkesteret under ledelse af kapelmester Launy Grøndal en fantasi over danske nationale sange. Derefter holdt statsminister Thorvald Stauning en kort tale, og sendte en hilsen til grønlandske og danske lyttere i Grønland, Der blev nu, meget nationalt. rundet af med, at orkesteret spillede P.E. Lange-Müllers forspil til "Der var engang -" og "Vi elsker vort land". Der sendtes derefter personlige hilsener fra private i Danmark til pårørende grønlændere og danske i Grønland. 

.Kongeparret foretager en prøvesejlads med det nye kongeskib "Dannebrog". - Verdenskrisen medfører en arbejdsløshed på 38%. - Knud Rasmussen, der har fået politimyndighed over de norsk okkuperede områder i Østgrønland, afsejler på sin 7. Thule-ekspedition, som skal udforske østkysten fra Umivik til Julianehåb. Norge udvider okkupationen til at omfatte kyststrækningen fra Lindenow Fjord i syd til op mod Umivik Fjord i nord. Grønlænderne hævder, at deres fangstmuligheder ødelægges, fordi nordmændene driver rovdrift.

.Charles Lindbergs ét år gamle søn kidnappes. Løsepengene udbetales, men drengen findes myrdet.

 

Juleradiobreve

   For ved juletid at kunne skaffe en særlig billig lejlighed til telegrafering til og fra Danmark, begyndte man allerede i 1925 at sende "juleradiobreve" (XLT) via DFDS’s Amerikalinie. Da den direkte forbindelse med Danmark blev etableret i 1927, fortsatte man hermed ad denne vej. Der har gennem årene været udvekslet følgende antal telegrammer:

 

   År                 Fra Grønland            Til Grønland

   1925              335                             147

   1926              469                             265

   1927              640                             823

   1928              791                             804

   1929              864                             874

   1930              932                          1.023

   1931              990                          1.020

   1932              965                             938

 

1933

.Scoresbysund radiostation genopbygges.

   Små telefoni- og telegrafistationer opføres i Upernavik, Egedesminde, Jakobshavn, Holsteinsborg, Sukkertoppen og Nanortalik.

   Fra 3. januar udsendes nøgleaviserne fra Danmark også på grønlandsk. I årets løb udsendes 305 radioaviser.

   Mignon-senderen fra hvalfangerbåden S/S "Sonja"opsættes i Sukkertoppen. Selv får "Sonja" en mindre telefonisender.

   Langtsomtgående telegrammer, der tidligere blev kaldt "Week-end-letters" og kun kunne sendes en dag om ugen, bliver omdøbt til "Brevtelegrammer" eller "L.T.-telegrammer" og kan sendes dagligt. Taksten er fortsat 25 øre pr. ord mod den normale takst på 68 øre pr. ord. Jule- og nytårstelegrammer (XLT) kan sendes til 15 øre pr. ord og pressetelegrammer til halv takst.  Prisen for ekspedition af iltelegrammer nedsættes fra tredobbelt takst til dobbelt takst.

   Gavetelegrammer indføres, således at man fra Grønland telegrafisk kan bestille gaver såsom blomster, chokolade etc. udbragt i Danmark.

 

.Den 22. juli om eftermiddagen ankommer oberst Charles Lindberg til Godthåb efter fire timers flyvning fra Hebron, Labrador. Torsdag, den 25, juli ved middagstid fløj Lindberg videre til Holsteinsborg og derfra til Scoresbysund 4. aug. og videre til Ammassalik og Julianehåb.

   Forfatteren Estrid Ott sender 13.682 presseord til en særlig takst fra Angmagsalik. Det blev til bogen "Børnene fra Grønland".

    Portoen for breve til udlandet (20 g) stiger til 30 øre. Til Finland, Island, Norge og Sverige er taksten uændret 15 øre.

.Styrelsen for Kolonierne i Grønland følger med TV. Satsning fra Ministeriet for Søfart og Fiskeri til Statsministeriet. - Hang-dommen anerkender Danmarks overhøjhed over hele Grønland med 12 stemmer mod 2. Norge accepterer dommen. - Knud Rasmussen dør 21. december, 54 år gammel. - Over Kalundborg Radio sendes 800 julehilsener til pårørende i Grønland.

.Adolf Hitler (43) udnævnes til tysk rigskansler.

   I USA tiltræder præsident Roosevelt og bebuder en lang række indgreb "New Deal" for at genskabe optimismen efter depressionen.

 

1934

.Små telefoni- og telegrafistationer opføres i Uummannaq og Qullissat. Betjenes af Den Kongelige Grønlandske Handels koloniassistenter.

   Maskinhuset ved Upernavik radio nedbrænder som følge af kakkelovnseksplosion. Stationen kører videre på akkumulatorbatterier.

   Radiostation oprettes på Hochstetter Forland.

   Godthåb Radio udsender radiofoni to gange ugentligt om vinteren. Især foredrag. Aflyttes med glæde så fjerne steder som Sukkertoppen, Holsteinsborg og Frederikshåb.

   Landsfoged for Nordgrønland,  Ph. Rosendahl, anmoder Styrelsen om bevilling til at Godthåb radio forstærkes, så radiofoniudsendelserne også kan høres i Nordgrønland - eller at Godhavn Radio udbygges, så den ligeledes kan udsende radiofoni af rimelig styrke og kvalitet.

   Nord- og Sydgrønlands landsråd vedtager begge forslag, om at radioaviserne også udsendes på grønlandsk.

   Nikolaj Kleist ansættes som telegrafmedhjælpere ved Godthåb Radio. Frederik Lomann og Hans Christensen ansættes som elever ved Godhavn Radio.

 

.Det forbydes ekspeditioner at foretage navngivning af lokaliteter, med mindre navnet i hvert enkelt tilfælde er godkendt af Stednavneudvalget under Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland. - Anlægsarbejderne med Skibshavnsvejen i Godthåb afsluttes.

.Københavns første S-togs strækning, Frederiksberg- Vanløse-Hellerup indvies. - I den konservative ungdomsbevægelse KU dannes de nazistiske "stormtropper".

.Den tyske rigspræsident Paul von Hindenburg dør, og Hitler overtager embedet med titel af "Führer und Reichskanzler. - Japan opsiger flådeaftalerne med vestmagterne.

 

1935

.Færingehavnen ved Toqqusaq forsynes med mindre telefonisender, lejet for sommerperioden.

   Der er nu i alt 8 grønlændere uddannet eller under uddannelse som telegrafmedhjælpere, af hvilke enkelte er ansat ved hovedstationerne og andre som telegrafister ved bistationerne, samtidig med at de er beskæftigede som skrivere ved den pågældende koloni.

   Pressens Radioavis i Danmark udsender med mellemrum en speciel avis for færøske fiskere. Denne radioavis udtelefoneres i sommersæsonen til fiskerne i Davis Stræde fra radiostationen i Færingehavn.

   Taksten for lokale grønlandske telegrammer nedsættes fra 15 øre pr. ord til 11 øre pr. ord.

   E.C. Larsen antages som fungerende telegrafassistent i Godhavn sommeren 1935 og som vikarierende telegrafbestyrer under telegrafbestyrer H. Holten Møllers permission vinteren 1935 - 36.

 

.Børnelammelsen, som i væsentligt grad har præget sundhedstilstanden i Vestgrønland de foregående to år, er ophørt som epidemi.

.I Stockholm vies kronprins Frederik til den svenske prinsesse Ingrid. - Da oppositionen afviser regeringens kriseplan, udskrives valg. Regeringen fører valgkamp under mottoet "Stauning eller kaos".

.Den tyske professor Ferdinand Porsche udvikler prototypen på Volkswagen (Folkevognen). - "Nürnberg lovene" sætter formelt jøderne udenfor det tyske samfund. - Mao Zedong og hans kommunistiske oprørshær når efter en 10.000 km lang march frem til  provinsen Shaanxi i det nordlige Kina og opretter hovedkvarter i Yaʹnan. Kun 30.000 af de 100.000 mand, der året før  indledte "den lange march", når frem i live. Resten er faldet i kamp eller bukket under for sult og sygdom.

 

 

Landsfogeden Sydgrønland

Godthåb, den 15' November 1935

 

   Jeg skal herved tillade mig at indstille Sofus Olsen, Telegrafssistent ved Godthaab Radio til Oprykning i højere Lønklasse.

   Sofus Olsen er født den 10/1 1909, blev gift i Aaret 1929 og har tre Børn i Ægteskabet. Han hjemgik fra Upernavik til Uddannelse i Danmark i august 1924, var ansat paa Styrelsens Kontor i Tiden fra 1/5 1925 til Oktober 1927, da han rejste til Grønland med kortvarig Ansættelses på Landsfogedens Kontor, var derefter ansat paa Godthaab Kolonikontor og overgik derfra til Godthaab Radio den 1. Oktober 1929.

   Hans Lønning er for Tiden 640 Kroner i Grundløn, 300 Kr. i Tillæg for Uddannelse i Danmark, 120 Kr. for Færdighed i Dansk, Brændselstillæg efter Reglerne samt et Honorar af 20 Kr. pr. Maaned for Deltagelse i Aftentjeneste. I alt Kr. 1345 aarligt.

   Trafikken ved Godthaab Radio har efterhaanden taget et saadant Omfang, at den, uden en Hjælp som den, Sofus Olsen nu er i Stand til at yde, vil være umulig for en enkelt Mand at bestride, og da det kan siges, at han fuldt ud kan gøre en dansk Assistents Arbejde og er en pligtopfyldende, paapasselig, akkurat og rutineret Telegrafist, og da hans Tjeneste er af en sådan Art, at den kræver absolut Præcision og konstant Koncentration og er forbundet med et vist Ansvar, har jeg ikke taget i Betænkning at indstille Sofus Olsen til Oprykning i højere Lønklasse, og vil finde det rimeligt om han bliver stillet i samme Lønklasse som Landsfogedmedhjælpere og Bogtrykkerilederen for Nordgrønlands Bogtrykkeri med et begyndelsestillæg af 1500 Kr. aarligt stigende hvert 3die Aar til 2400 Kroner.

 

Sign. Th. Wodschow.

 

 

1936

.Mindre radiostation oprettes i Mamorilik.

   I Ammassalik udskiftes den gamle gnistsender med moderne rørsender. Herefter kan der under normale forhold korresponderes direkte med Lyngby Radio.

   I Godhavn opføres kortbølgeanlæg og duplex-station, så sending og modtagelse kan udføres samtidig. Herefter er der direkte forbindelse med Lyngby Radio flere gange daglig. Al trafik fra Nordgrønland går efter 1. august fra Godhavn direkte til Lyngby Radio i stedet for at gå via Julianehåb, og efter 1. december går al trafik til Nordgrønland ligeledes direkte over Godhavn. Den gamle petroleumsmotor udskiftet med dieselmotor.

   I Godthåb er petrolemumsmotor ligeledes udskiftet med dieselmotor. Petroleumsmotorerne beholdes som reserve.

   Der er nu 14 grønlændere uddannet eller under uddannelse som telegrafmedhjælpere. Det vil således ikke vare lang tid, før alle bistationerne udelukkende betjenes af grønlændere.

 

.Marmorbruddet Mamorilik åbnes efter nogle års forsøgsbrydning.

.Første indenrigs-flyrute København-Ålborg indvies. En enkeltbillet koster 40 kr., tur-retur 75 kr. Flyvetid 1 time og 40 minutter. En færgebillet koster 8 kr. og tur- retur 12 kr.

.I England dør kong Georg 5. Han efterfølges af sin ældste søn, Edward 8, som abdicerer for at gifte sig med den fraskilte Mrs. Wallis Simpson, hvorefter han får titel af "Hertug af Windsor". Hans yngre bror, Georg 6, bliver konge. - 40.000 tyske tropper marcherer ind i den demilitariserede zone i  Rhinlandet. Et brud på Locarno-pagten og Versailles- aftalen. Vestmagterne tøver. Ved afstemning går 99% af den tyske befolkning ind for Hitlers politik. - Borgerkrig bryder ud i Spanien mellem general Francos højreorienterede oprørere og den valgte venstreorienterede regering. Oprørene etablerer en "national regering", der anerkendes af Tyskland og Italien.

 

1937

.Godhavn får ny, moderne radiomodtager.

   I Ammassalik udskiftes den ene petroleumsmotor med dieselmotor.

   Små radiostationer opføres i Frederikshåb, Christianshåb og Ritenbenk samt i Mørkefjord.

   Større sendere opstilles i Egedesminde og Sukkertoppen.

   Taksten for lokale grønlandske telegrammer nedsættes fra 11 øre pr. ord til 10 øre pr. ord.

   Jørgen Heilmann ansættes i Godthåb og Johan Abelsen i Ammassalik.

   "De grønlandske Medhjælpere har i det store hele i det forløbne Aar vist sig velegnede for Arbejdet, og Omlægning fra Telefoni til Telegrafi for Udsendelser fra mindre Stationer kan snart ventes fuldført".

 

.Efter Haag-dommen og Knud Rasmussens død overtager den danske stat handelsstationen i Thule.

   Statsradiofoniens Julehilsener til Grønland går overordentligt godt igennem, da de nu retransmitteres fra Reykjavik Radio.

.Kong Christian X besøger Hitler i Berlin. - Den nye Knippelsbro i København tages i brug.

.Hitler trækker Tysklands underskrift på Versailles- traktaten tilbage. - Storbritannien godkender Franco- regeringen i Spanien. - Det tyske luftskib "Hindenburg", der har gennemført regelmæssig trafik over Atlanten i et års tid, eksploderer under landing ved Lakehurst i USA. 35 mennesker omkommer.

 

1938

.Færingehavn udstyres med ny og større sender. Kan derefter række Færøerne og kan dække Vestkysten op til Diskobugten på telefoni.

   Julianehåb får ledigblevne rørsender fra Færingehavn. Den gør god fyldest i skibstrafikken og som radiofonisender.

   Qullissat er gået over til at fungere som transitstation mellem Godhavn og de øvrige nordgrønlandske stationer på grund af Godhavns travlhed med Danmarks-forbindelsen. Der passerer pr. 18. oktober dagligt 200 telegrammer via Godhavn, hvilket svarer til et halvt års trafik i 1925.

   Omlægning fra telefoni til telegrafi nu i det store hele gennemført med grønlandske telegrafister.

   Mørkefjord oprettet som videnskabelig station, der fortsætter som vejrstation.

 

.Direktør for Styrelsen, Jens Daugaard-Jensen dør. Knud Oldendow (tidl. Honoré-Petersen) afløser på posten.

   Grønlands befolkning: 18.708

.Første ferielov vedtages. Ferien er på 12 dage med løn ved fuld beskæftigelse i det foregående år.

.Den engelske premierminister Neville Chamberlain og Hitler undertegner i München en erklæring om fred mellem de to folk. - Natten mellem 9. og 10. nov. ("Krystalnatten") foranstaltes et voldsorgie mod tyske jøder. 250 synagoger og 7.000 jødiske forretninger plyndres og stikkes i brand. 30.000 jøder arresteres og sendes i kz-lejre, 100 bliver dræbt.

 

1939

.I Godthåb opstilles kortbølgesender fra S/S "Hans Egede".

   I Godhavn ændres kombineret lang- og kortbølgesender, således at der nu er speciel sender for langbølge til stationer i Grønland og speciel kortbølgesender for forbindelsen til Danmark. Ny radiofonianordning installeret. Rapporteres at arbejde fortrinligt.

   I Godthåb opstilles ny modtager og duplex-drift etableres.

   I Egedesminde, Qullissat og Upernavik flyttes radiostationerne fra kolonikontorerne til selvstændige bygninger eller rum.

   Radiostationen i Frederikshåb, der havarerede i 1938, kommer først i drift igen november 1939, da senderen måtte hjemsendes til reparation.

   Radiostation opføres på Ravns Storø og i Færingenordhavn (ved mundingen af Nordre Strømfjord).

   Styrelsen har indkøbt 6 vindgeneratorer ("windchargers"). Tre typer er forsøgsopstillet i Godhavn; foreløbig har resultatet været det bedste. De andre tre (12 volts generatorer) er opstillet i Upernavik, Jakobshavn og Toqqusaq til drift af  radiostationerne.

 

Udvikling i telegramtrafikken:

   1937: 28.348 telegrammer

   1938: 33.769 telegrammer

   1939: 37.638 telegrammer

 

   Telegramtaksten nedsættes fra 68 til 63 øre pr. ord og den særlige takst for kodetelegrammer bortfalder.

   Emil Petersen ansættes i Julianehåb og Peter Thaarup Høegh ansættes i Godthåb.

   15 grønlandske telegrafister er nu uddannet. De 10 er ansat ved mindre stationer, mens 5 er medhjælpere på de store stationer, hvor der desuden er 6 elever til uddannelse.

 

.Grønlands Styrelse forudser forsyningsproblemer på grund af tiltagende uro i Europa. I løbet af sommeren udsendes ekstraforsyninger af materiale til fangstredskaber og af medicin og reserveproviant til sygehusene; nok til 3-4 års forbrug. Efter  krigsudbruddet 1. september udsendes yderligere 1000 tons ekstraforsyninger. - Eske Brun ansættes som landsfoged i Nordgrønland efter Ph. Rosendahl.

.Danmark indkalder ekstra mandskab til hæren og flåden. - Danmark erklærer sig neutral i krigen. - Ved årets udgang er ti danske skibe blevet minesprængt, og mere end 100 danske søfolk er omkommet.

.Anden verdenskrig bryder ud: 1. sept. kl. 05.45 overskrider tyske tropper den polske grænse. 3. sept. erklærer Storbritannien og Frankrig Tyskland krig. 17. okt. går sovjetiske tropper ind i Polen. 28. sept. kapitulerer Warszawa. 29. sept. undertegnes en tysk- sovjetisk venskabspagt i Moskva. 30. nov. går sovjetiske tropper over den finske grænse. Finnerne yder overraskende god modstand. Mange svenske og danske melder sig frivilligt under finsk flag.

 

1940

.Kortbølgesender sat i drift i Godthåb.

   9. april besættes Danmark af tyskerne. Alle radioforbindelser til Danmark afbrydes brat, da Lyngby Radio og Danmarks Kortbølgesender straks tier.

   22. april kalder Lyngby Radio igen Grønland for at sende et telegram med en redegørelse for landets situation fra statsminister Th. Stauning.

   Eske Brun beder Godhavn Radio tage forbindelse med USA for kontakt med den danske ambassade i Washington og aftale regelmæssig forbindelse. 11. april opnår man telegrafisk forbindelse. I løbet af kort tid omlægges også Godthåb og Julianehåb Radio til trafik mod Amerika. Julianehåb får i sommerens løb en ny kortbølgesender af amerikansk fabrikat til erstatning for den gamle fra 1927.

   Radioforbindelsen til Danmark svinder ind til næsten ingenting.

   Julius Holm overtager ledelsen af Godhavn Radio og fungerer som telegrafbestyrer under hele krigen i nært samarbejde med Frederik Lomann, idet telegrafbestyrer Holten Møller flytter til USA for at forestå den tekniske forsyningstjeneste til Grønland.

   Bekendtgørelse af 21. april 1940 vedr.: telegramhemmeligheden: "Såfremt noget af de udefra i Grønland modtagne eller afsendte telegrammers fremkomst eller indhold erfares og meddeles videre, vil ansvar overfor pågældende på alvorligste måde blive gjort gældende."

   Bekendtgørelse af 14. maj vedr.: ophævelse af forbud mod privat telegrafering til udlandet: "Det under 21. april udstedte forbud mod telegrafering udover danske stationer ophæves hermed, for så vidt angår private telegrammer, idet dog bemærkes, at den direkte kortbølgeforbindelse med Danmark fremdeles er spærret for almindelig trafik. Telegrammer til og via New York modtages nu af alle stationer."

 

.Nordgrønlands og Sydgrønlands landsråd forenes ved afholdelse af fælles møde i Godhavn 3. maj med landsfoged for Sydgrønland, Aksel Svane, som formand. Til stede var tillige landsfoged for Nordgrønland, Eske Brun. Det eneste punkt på dagsordenen var drøftelse af Grønlands nuværende situation, og det blev besluttet at holde mødet for lukkede døre.

   Til mødet forelå tre telegrammer til landsfogederne fra minister (gesant red.) Henrik Kauffmann i Washington:

   23. april: "Præsident Roosevelt offentligt udtalt Grønland hører til vestlige Hemisphere hvilken udtalelse forstås Monroedoktrinen dækker Grønland således at USA kun tillader dansk flag på Grønland."

   26. april. "udfra ønsket bidrag til Grønlands sikring som dansk agter amerikanske regering under foreliggende extraordinære situation midlertidig udsende konsul til Grønland og har i dag officielt meddelt mig dette - vedkommende embedsmand Robert Buell som jeg personligt kender og varmt kan anbefale agter udrejse ombord US Coast Guard cutter antagelig afgående ugestid - udbeder mig bemyndigelse meddele statsdepartementet landsfogedernes indforståelse og tak for dette bevis amerikask regerings interesse Grønlands velfærd" og "Præsidenten som tidligere meddelt realiteter erklæret Grønland falder under Monroedoktrinen hvilket betyder kun rent dansk ikke tysk styre tåles - eftersom amerikansk regering anser københavnske dispositioner for tyskkontrollerede og derfor tyske er det afgørende for amerikanske regerings venlige holdning at landsfogederne styrer Grønland selvstændigt uden indhentning instruktioner besatte Danmark - dette gælder således også spørgsmålet om modtagelse af amerikansk konsul.

   Monroedoktrinen, udsendelse konsul og Coast Guard cutter allerede væsentlig faktisk beskyttelse":

   27. april: "har med amerikanske regering indforstået oprettet American Danish Greenland Commission 107 Broadway, New York, cableadress greenmark, bistående mig i sikring af Grønlands forsyninger og afsætning - Formand Hans Christian Sonne forpagterens søn - administrerende medlemmer foreløbig kun Sonne og Daugaard Jensens nevø doktor Paul Bentzen - rådgivende medlemmer Ruth Bryan Rohde, doktor Prince storkors dannebrog begge tidligere amerikanske ministre (gesanter red.) København, doktor Leach præsident American Scandinavian Foundation, Beale præsident Pennsalt (kryolitimportfirma red.), kaptajn Bob Bartlett".

   Hertil har landsfogederne svaret: " undertegnede landsfogeder for henholdsvis Syd og Nordgrønland beder ministeren overfor Forenede Staters regering give udtryk for vor taknemmelighed over den interesse for Grønlands velfærd regeringen har lagt for dagen ved beslutning om udsendelse af konsul hertil - det skal være os en ære at modtage konsulen ligesom vi meget værdsætter at der ved udsendelse af US Coast Guard cutter vil blive taget hensyn til Grønlands nuværende udsatte tilstand".

   En tynget men beslutsom landsrådsforsamling forholdt sig realistisk til situationen. Således udtalte Kristoffer Lynge: "Hele Grønlands befolkning ønsker fortsat samhøren med Danmark. Alle ønsker tilbagevenden til et frit Damark, og vi skylder Amerika tak for, hvad der er sket. Vi bør ikke mindst takke gesanten for hans arbejde."

   Med akklamation vedtog man at afsende et telegram til Kauffmann: "Landsrådene har med glæde hørt om ministerens (gesantens red.) virke for vor sag. Det er landsrådene en stor glæde at vide, at ansvaret som de ansvarlige grønlandske myndigheders talsmand hos den amerikanske regering, af hvilken regerings gode mening vor skæbne er i så høj grad afhængig, er i så gode og erfarne hænder ...".

   Ligeledes med akklamation vedtog man et sende et telegram til Hans Majestæt Kongen: "Det grønlandske folk vil gerne gennem deres landsråd overfor Deres Majestæt udtrykke forsikringer om. at vi dybt forstår, hvor tunge de dage er, som Deres Majestæt har oplevet, og at også vi fuldtud deltager i den sorg, Deres Majestæt og hele det danske folk må føle.

   Vi føler i disse tunge dage trang til at bede Deres Majestæt modtage et løfte om vor ubrødelige troskab mod vort moderland og vor retmæssige Konge. Vi ser gennem mørket frem til den dag, de der påny intet mere findes, som skiller os fra vor Konge."

   Medlemmerne af Sydgrønlands landsråd var: udstedsbestyrer Ferdinand Knudsen, fanger Josva Simonsen, fanger Morthen Poulsen, forfatter Hans Lynge, lærer Niels Egede, førstepræst Gerhard Egede, bager Egede Motzfeldt, redaktør Kristoffer Lynge, kateket Pavia Petersen, fanger Karl Kreutzmann og udstedsbestyrer Frederik Lennert. Nordgrønlands landsråd: fanger Niels Petersen, kateket Isak Siegstad, kontorist Knud Abelsen, udstedsbestyrer Frederik Jensen, fanger Amasa Fly, handelsleder Frederik Lynge, fanger Isak Kleist, udstedsbestyrer Hans Petersen, overkateket Edvard Kruse, overkateket Samuel Møller, medhjælper Hendrik Olsen og udstedsbestyrer Hans Nielsen (med fanger Knud Bidstrup som suppleant).

   22. maj ankom den amerikanske konsul til Godthåb, og siden fulgte "Det amerikanske Konsulat" som byggesæt fra et postordrefirma og blev opført, hvor det stadig står på Tuapannguit 2 og pt. huser hjemmestyrets Udenrigskontor.

   Styrelsens største skib "Disko" fanges af besættelsen, fuldt lastet og klar til afsejling til Grønland med forsyninger.

.9. apr. besættes Danmark af tyske tropper. - 16. apr. nedkommer kronprinsesse Ingrid med en datter, som får navnet Margrethe. - I sept. samles over en halv mio mennesker til alsang over hele landet.

.12. marts underskriver finnerne en fredstraktat med Sovjetrusland. - 9. maj besætter tyske tropper Norge. - 10. maj bliver Winston Churchill britisk premierminister. - 10. maj invaderer tyske tropper Belgien, Holland , Luxembourg og derefter Frankrig. 9. maj bliver Frankrigs sidste divisioner løbet over ende. 29. maj falder Paris under kamp. - Italienske tropper går ind i Britisk Somaliland og Egypten, men slås tilbage af en langt underlegen britisk styrke. - Italienske styrker går fra Albanien ind i Grækenland, men slås tilbage.

 

1941

.Al telegramtrafik med Danmark ophører i februar/marts og afløses af betydelig trafik til USA.

   I Godthåb bygges modtagestationen "Duplexen" ved Skibshavnsvejen (hvor Katuaq nu ligger) med bl.a. et 3 gange 3 meter radiofonistudie. I sendestationen på Radiofjeldet installeres 2 stk. krystalstyrede, 1.600 watts RC-sendere, henholdsvis til kort- og mellembølge og begge indrettet til radiofoni. Dette giver en betydelig forbedret radiofonidækning. Som strømforsyning installeres 2 stk. 40 HK dieselmotorer, direkte koblet til 2 stk. 20 kW 110 volt jævnstrømsdynamoer af fabrikat Fairbanks, Morse & Co. Yderligere rejses en 60 meter stålgittermast ("selvsvinger").

   Radiostation til Fiskenæsset indkøbes fra Amerika.

   Meddelelse til telegraf- og kolonibestyrere af 11. juni 1941: "Grønlandske telegrafister, der selvstændigt passer telegraftjenesten og regnskabsaflæggelse ved de mindre radiostationer, tillægges kontoristtillæget 120 kroner stigende hvert tredie år med 60 kroner indtil 300 kroner. Tillægget ydes fra 1. april 1941 at regne:"

   Det amerikanske telegrafselskab meddeler 23. december, at telegrammer ikke mere kan sendes via Amerika til Danmark.

   Niels Storch ansættes ved Julianehåb.

 

   Amerikanerne planlægger etablering af flybaser, pejleradarstationer og vejrstationer (se .nedenfor). Hele projektet får kodebetegnelsen "Bluie". Kodetildelingen for de stationer, der efterhånden blev opført under krigen blev:

 

Bluie West-1:                 Narsarsuaq

Bluie West-2:                 Kipisako (Gammatron) i bunden af Kobbermine Bugt

Bluie West-3:                 Simiutaq ud for Julianehåb

Bluie West-4:                 Marraq ved Grædefjord syd for Færingehavn

Bluie West-5:                 Egedesminde

Bluie West-6:                 Pituffik/Thule

Bluie West-7:                 Grønnedal

Bluie West-8:                 Søndre Strømfjord

Bluie West-9:                 Simiutaq ved mundingen af Søndre Strømfjord (Cruncher Island)

Bluie East-1:                  Prins Christians Sund

Bluie East-2:                  Ikateq

Bluie East-3:                  Hvalrosbugten

Bluie East-4:                  Ella Ø

Bluie East-5:                  Eskimonæs

 

Uden for dette system kom radio- og vejrstationerne Narsaq Point, Kap Cort Adeler og Skjoldungen samt radio- og redningsstationen Comance Bay/Attenbury Dome i Ikeq/Køge Bugt og Kap Dan samt loranstationen "NAVY-226" ved Frederiksdal.

   Sommeren 1941 etablerer amerikanerne radiostationer  i Narsarsuaq, på Narsaq Point, på øen Simiutaq ud for Julianehåb i Søndre Strømfjord, på øen Simiutaq ved mundingen af Søndre Strømfjord (Bluie West-9) og Prins Christians Sund. På Bluie West-9 opførtes tillige en af verdens første radarstationer.

 

.9. april 1941undertegner ambassadør Henrik Kauffmann i Washington en overenskomst med USA om Grønlands forsvar og dermed oprettelse af amerikanske baser. Den danske regering protesterer, og han afskediges. Kauffmann fortsætter dog på sin post og anerkendes af USA’s regering.

   Landsrådene indfører valutaordning, hvor 1 dollar fastsættes til 20 skilling, hvorved den kun bliver 4 kroner værd. Det vedtages, at "Atuagagdliutit" skal udsendes halvårligt i stedet for lejlighedsvis. Peter Dalager ansættes som redaktør af "AvangnâmioK" og Peter Nielsen som redaktionssekretær.

   Den grønlandske slædepatrulje oprettes 1. august.

   Almindeligt cirkulære af 24. maj 1941: "Der vil ved Grønlands delegation (i Washington red.) blive ansat en dansk dame, Frøken Rita Dahlgaard, som vil få til opgave at foretage indkøb efter individuelle rekvisitioner af private fornødenheder. Det påregnes, at der derved kan blive afhjulpet et savn, som af så mange har været følt heroppe, nemlig savnet af en kyndig og pålidelig medhjælper ved foretagelse af indkøb. Foruden egentlige indkøb påtager frøken Dahlgaard sig også sådanne tjenester som ekspedition af reparationsgods, sende tøj til rensning etc."

.12. december sender kongen sin nytårshilsen til Grønland over Lyngby Radio. Dagen efter var Lyngby Radio tavs, og det forblev den i  3 år.

   Restauranterne indfører kødløs tirsdag.

.  4 mio tyske soldater går til angreb på Sovjetunionen. Tyske tropper går ind i Jugoslavien og Grækenland. Tyskland intensiverer luftangrebene mod  London og andre engelske byer.

   I Afrika forfølger britiske tropper de flygtende italienere ind i Libyen, men Afrikakorpset, under general Rommel kommer italienerne til hjælp.

   I Nordsøen og Atlanten sænker tyske ubåde mange handelsskibe, også danske.

   7. dec. angriber japanerne Pearl Harbour. USA er nu i krig med Japan, Tyskland og Italien. Japanerne angriber Hongkong, Fransk Indokina, Thailand, Malaysia, Burma og Filippinerne. USA overtager besættelsen af Island fra briterne.

 

1942

.I Godthåb påbegyndes regelmæssige radiofoniudsendelser 5. januar med Kristoffer Lynge som redaktør og Christian Vibe som assistance. Programfladen er især radioaviser, foredrag, interviews og musik. Initiativtager er Eske Brun.

   I Godhavn retransmitteres radiofonien fra Godthåb til Nordgrønland på en ulovlig bølgelængde - men til stor glæde.

   Amerikanske sendere installeres i Holsteinsborg, Jakobshavn, Sukkertoppen og Unamak.

   Antallet af private radiomodtagere i landet opgøres til 100.

   I Forbindelse med landingsbaner opretter amerikanerne radiostationer i Ikateq ved Ammassalik og ved Marraq syd for Godthåb.

Thule vejrstation opbygges af amerikanerne.

   Efter amerikansk ønske indsender alle radiostationer vejrobservationer hver tredje time døgnet rundt.

   Alm. bekendtgørelse af 12. marts 1942: "Da den forøgede indenlandske telegramtrafik efterhånden har antaget et omfang, som til tider overbelaster stationerne, skal der herved indskærpes. at telegrafering bør indskrænkes til det absolut nødvendige, og at man navnligt i tilfælde, hvor postlejligheder tillader det, bør foretrække postforsendelse fremfor telegrafering."

 

.Grønlandsskibet "Hans Egede" meldes forlist med 23 mand om bord. - Fra Ivigtut udskibes den hidtil største mængde på 89.000 tons kryolit til USA.

   Danmarks Radios udsendelse "Julehilsener til Grønland" fortsætter under hele krigen og er for mange et lys i mørket under de fem års adskillelse fra de kære  i Danmark. Men der kunne ikke sendes hilsener tilbage.

.Hitler bliver fornærmet over kongens korte svar på en fødselsdagslykønskning. Telegrammets ordlyd: - Mein bester Dank. Christian Rex. - Dr. Verner Best, kendt som "Blodhunden fra Paris", bliver tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark. - Modstandskampen bliver så småt organiseret.

.Vidkun Quisling, leder af Nasjonal Samling, bliver i ly af tyske bajonetter statsminister i Norge. - Allieret landgangsforsøg ved Dieppe i Frankrig 19. aug. slår fejl; 4.000 af 6.000 kommandosoldater bliver dræbt. - Tyske og italienske tropper rykker ind i den ubesatte del af Frankrig.

   Ved en storoffensiv trænger tyske tropper dybt ind i Sovjetrusland. Russerne kæmper desperat, og i nov. indleder general Georgij Zhukov en modoffensiv. Ved Stalingrad gennembryder han de tysk-rumænske linier og  lukker med en knibtangsmanøvre den 6. tyske arme inde. Krigslykken syntes vendt.

   I Sydøstasien erobrer japanerne Filippinerne, Malaya, Hollandsk Ostindien, Burma, Singapore og Salomonøerne. Først ved søslagene i Koralhavet og ved  Midway øerne i Stillehavet, hvor amerikanske styrtbombere ødelægger fire japanske hangarskibe, bremses den japanske fremtrængen.

   I Afrika tilføjer den 8. britiske arme under general Bernhard Montgomery de tysk-italienske tropper et afgørende nederlag. Samtidig er en stor allieret troppestyrke under general Dwight D. Eisenhower blevet landsat i Marokko og Algeriet.

 

1943

.Amerikanerne opfører vejrstationerne: Cape Adelaer, Skjoldungen, Itivdleq (Attenbury Dome/Køge Bugt - "Comance Bay"), Hvalrosbugten, Youngsund ("Daneborg") og Kulusuk. Endvidere oprettes vejrstation i Dødemandsbugten som erstatning for den af tyskerne ødelagte station, Eskimonæs. Ud for Egedesminde bygger amerikanerne vejrstationen "Tupilak".

   Radiofoni udsendes nu på alle søgnedage. Der udsendes daglig en radioavis først på grønlandsk og senere på dansk. Yderligere holdes der i vinterens løb foredrag af folk, der bor i Godthåb eller besøger byen. Endvidere udsendes gudstjenester og naturligvis underholdnings- og dansemusik. Stationen høres om vinteren nogenlunde regelmæssigt over en meget stor del af landet, mens rækkevidden er betydeligt mindre om sommeren.

   Henrik Dorph ansættes ved Godthåb.

 

.Den grønlandske slædepatrulje omdannes til militærpatrulje. - Amerikanerne opretter Grønnedal som mindre flådebase. Dermed kommer den amerikanske styrke, der skal forsvare kryolitbruddet i Ivigtut op på 1.200 - 1.600 mand. - S/S Dorchester" torpederes af tysk ubåd på vej fra USA til Ivigtut. 13 danske arbejdere og en ung dansk læge drukner sammen med 800 amerikanske soldater.

   Fru Holten Møller slipper afsted fra Danmark og kommer til Washington. Her kan hun berette, at Styrelsen er meget lidt tilfreds med den selvstændige grønlandspolitik, ambassadør Kauffmann og landsfoged Eske Brun har valgt at føre. Dette bekymrer kun landsfoged Svane.

   Priseksempler pr. kg eller stk. på dagligvarer: Rugbrød 30 øre, rugmel 20 øre, ris 40 øre, melis 30 øre, svesker 70 øre, håndsæbe (bedste kvalitet) 20 øre, finskåren røgtobak og shagtobak 10 kr., cigarer, bedste 25 øre

   6.748 tons saltfisk eksporteres til Portugal, mens der kommer 1.585 tons varer den modsatte vej. Importen af varer fra Canada er på 5.295 tons og fra USA 6.054 tons.

.Tyskerne indleder razziaer mod danske jøder. Ca. 350 danskere af jødisk herkomst og 150 jødiske emigranter arresteres og deporteres til kz-lejre i Tyskland. Der protesteres over hele landet og flugten over Øresund til Sverige begynder for alvor. Godt 7.000 jøder undslipper tyskerne.

.1. jan. genoptages britiske luftangreb på Berlin. 10. juli invaderer 160.000 allierede soldater Sicilien. 25. juli styrtes Mussolini og han interneres. 3. sept går de allierede i land på det italienske fastland.

   I Sovjetrusland overgiver von Paulus sig med 90.000 mand - resten af 6. arme, der oprindelig talte 250.000 mand. Russerne fortsætter offensiven og generobrer i sept. Smolensk og Kiev.

   I Afrika forfølger Montgomery’s "ørkenrotter" Rommels tropper gennem Libyen og Tunesien. Vestfra har allierede tropper samtidig nået Tunesien og 12. maj overgiver tyskerne sig med 150.000 mand.

   I Sydøstasien er japanerne også trængt. I juli indleder USA under general Douglas McArthur en storoffensiv og landsætter tropper på bl.a. Salomonørene, Marshalløerne, New Britain og Ny Guinea.

Krigen på Østkysten

"I foråret 1943 blev slædepatruljen omdannet til militærpatrulje efter ordre fra landsfoged Eske Brun.

    Da tyskerne havde erobret Eskimonæs, blev militærpatruljen samlet i Scoresbysund. Som erstatning for den ødelagte Eskimonæs-station blev der bygget et nyt hovedkarter i Dødemandsbugten med kaldesignalet OYK og med N.O. Jensen som chef.

   Den 26. marts faldt en danske patrulje med tre mand  i et tysk baghold ved Sandodden, og den ene, Eli Knudsen, blev dræbt. De to andre blev taget til fange og ført til Sabin Ø, hvor den tyske station lå. Herfra flygtede Peter Nielsen dog snart efter og nåede frem med sine oplysninger til Ellaø.

   Fra de amerikanske baser i Island blev der sendt bombefly, som ødelagde den tyske station på Sabin Ø og sænkede en tysk trawler, "Hermann", der lå indefrosset ved stationen.

   Den anden af de to fanger, tyskerne havde taget, Marius Jensen, ankom i maj måned til Scoresbysund efter en dramatisk flugt. Det var lykkedes ham at ændre roller, således at han nu havde lederen af den tyske station som fange. Han havde set sit snit til at afvæbne tyskeren og havde ført ham til Scoresbysund ved en slæderejse, der havde taget tre uger. Den tyske fange, løjtnant Ritter, blev senere afhentet af et amerikansk hydroplan.

   I april 1944 foretog patruljen fra den nyoprettede station i Dødemandsbugten et angreb på Shannonø, hvorved i hvert fald én tysker blev dræbt.

   Medens Ib Poulsen overtog ledelsen på stationen, ledede N.O. Jensen angrebet sammen med syv mand. De trængte, svært bevæbnet, ved midnatstid den 22. april frem mod den tyske lejr. N.O. Jensen blev overrasket af en tysker, som ikke parerede ordre om afvæbning, men trak en revolver. Jensen måtte forsvare sig, hvorved tyskeren blev dræbt. I ly af tåge trak danskerne sig herefter tilbage uden at lide tab trods kraftig beskydning.

   Det var derved atter bevist, at tyskerne forstærkede deres forsøg på at etablere vejrtjeneste på Østkkysten.

......

N.O. Jensen/Edmund Nielsen"

 

 

1944

.Radiostationen i Thule (Dundas) nedbrænder. Ny station af amerikansk fabrikat opbygges.

   Godthåb radiostation tilbygget maskinhal, akkumulatorrum og værksteder. Godthåb telegrafbestyrerbolig tilbygget udvidet udhus. Telegrafistbolig opført i Ammassalik.

   Bekendtgørelse af 4. sept. 1944: "Radiostationerne er erstatningspligtige for akkumulatorer, der beskadiges, mens de er i stationens varetægt for opladning mod betaling efter de derom gældende bestemmelser."

   Telegramtrafikken: lokale telegrammer: 49.284, afsendt til udlandet 1.932, modtaget fra udlandet 1.366.

 

.Slædepatruljen under kaptajn Ib Poulsen forsøger overraskelsesangreb på tysk vejrstation i Dødemandsbugten - dog uden held. Senere ødelægges stationen af amerikanske fly efter patruljens anvisning.

   De forenede Staters Regering har tildelt kaptajn Ib Poulsen, sergent Marius Jensen og afdøde korporal Eli Knudsen ordenen Legion of Merit.

   Antallet af private radiomodtagere opgøres til ca. 400.

.Ved folkeafstemning i Island er der overvældende flertal for ophævelse af forbundsloven med Danmark og for indførelse af republik. 17. juni ophæves unionen.

   19. sept. arresterer tyskerne det danske politi. Langvarig kamp ved Amalienborg, hvor politivagten ikke vil overgive sig. Ca. 2.000 politifolk føres til tyske kz-lejre. 7.000 går under jorden.

.6. juni (D-dagen) finder den allierede invasion sted i Normandiet. 24. aug. befries Paris. 1. sept. Bruxelles og Antwerpen, og de allierede når frem til den tyske grænse.

   Russerne passerer den polske førkrigsgrænse. Rumænien kapitulerer, og russerne besætter Bulgarien. Efter russisk storoffensiv kapitulerer Finland.

   I Østasien er japanerne presset i defensiven af USA. I desperation indsætter Japan selvmordspiloter. ("Kamikaze").

 

1945

.Natten mellem den 4. og 5. maj klatrer en af Godthåb radiostations unge grønlandske medarbejdere op i den højeste radiomast og fastgør det største dannebrogsflag, han kunne få fat i. Da byen vågner vejer det frisk i vinden fra toppen af Radiofjeldet.

   Normal radioforbindelse med Danmark etableres 5. maj.

   Grønlands Styrelse udsender 12 mand i august og 10 mand i november for begyndende overtagelse af de amerikanske stationer.

   Albrecht Cortsen udnævnes til telegrafbestyrer i Scoresbysund.

   I alt 31 grønlandske telegrafister er ansat. (Se nedenfor).

   Telegramtrafik: 68.331 telegrammer

   Vejrstationen Daneborg oprettes som afløser for stationen i Dødemandsbugten.

   Kangerdlugssuaq vejrstation ved Ammassalik åbnes af amerikanerne 10. september.

   Amerikanerne anlægger primitiv gruslandingsbane i Thule og den meteorologiske station og radiotjenesten udbygges. Magnetisk observatorium opføres. Personalet er blandet dansk og amerikansk.

 

.Frihedsbudskabet modtages den 4. maj kl. 15.30, hvor Godthåb sysselråd netop sad i møde. Medlemmet fra Fiskenæsset, Egede Motzfeldt, rakte straks over og tog en cigar. Alle vidste, at han den 9. april 1940 havde svoret ikke at ryge, før Danmark var frit.

   Telegram af 5. maj: "Den kongelige regering København. Melder mig klar til at modtage forholdsordre. Landsfoged Brun".

   12, maj modtages følgende svar: "Fogden i Godthåb. Deres telegram 5. maj modtaget. Normal tjenestegang med Styrelsen genoptages. Nærmere følger. Buhl".

   På Landsrådenes fællesmøde fremsætter Nikolaj Rosing forslag om, at grønlandske kvinder får valgret og valgbarhed: "Vore kvinder har til dato udrettet en ikke ringere del af det daglige arbejde end mændene. Der er ikke tvivl om, at de fleste af vore kvinder har bedre forstand og erfaring til grundlag end unge mænd, der for første gang skal deltage i valg. - Jeg mener ikke, man bør vente på, at kvinderne selv skal stille krav herom. De er ikke vant til at have et ord med vedrørende landets styrelse, så det vil blot sinke udviklingen, om man venter på, at de selv fremkommer med kravet." 8 stemte for forslaget og 15 imod. Til et forslag om at kvinderne fik valgret men ikke valgbarhed stemte 12 for og 6 imod. Flertallet fandt ikke tiden moden til at kvinderne også blev valgbare.

   Priseksempler pr. kg eller stk. på dagligvarer: rugbrød 42 øre, rugmel 24 øre, melis 44 øre, kaffe 4 kr., te 6 kr., cigaretter 5 øre, udenlandsk kul 8 øre, grønlandsk kul 5 øre.

   Eksempler på indhandlingspriser: sælskind, netside og blåside 2,50 kr. og torsk til saltning 6,5 øre/kg.

   Folketallet er nu 21.000.

.21. marts bomber britiske fly Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København. - Russiske bombefly angriber tyske stillinger på Bornholm, men bomberne rammer Neksø og Rønne. - 4. maj fejres Danmark befrielse i en jublende glædesrus (for de fleste).

.Adolf Hitler begår selvmord 30. april. 2. maj er Berlin besejret og 7. maj underskrives en samlet tysk kapitulation i Reims.

   6. aug. kaster USA en atombombe over Hiroshima og tre dage senere en atombombe over Nagasaki. Mere end 200.000 civile bliver dræbt. 14. aug. kapitulerer Japan. Verdenskrigen er slut.

 

31 telegrafister

De grønlandske telegrafister, der under krigen gav deres bidrag til verdenshistorien, var:

 

Thule

Pilutak Lund                            ansat 1938, f. 1920 i Jakobshavn

Hans Christiansen                    ansat 1942, f. 1923 i Jakobshavn

 

Upernavik

Hans Thomsen                        ansat 1936, f. 1918 i Arsuk

Abrahan Svendsen                  ansat 1944. f. 1925 i Prøven

 

Uummannaq

Jens Leibhardt                         ansat 1940, f. 1918 Uummannaq

Nikolaj Kleist                          ansat 1934, f. 1920 Holsteinsborg

 

Jakobshavn

Hans Street                             ansat 1936, f. 1918 Qaarsut

Christianshåb

Johannes Lund                        ansat 1933, f. 1921 Kangeq

 

Godhavn

Julius Holm                              ansat 1932, f. 1913 Godthåb

Frederik Lomann                     ansat 1934, f. 1911 Ikamiut

Karl Møller                             ansat 1942, f. 1923 Napasok

 

Egedesminde

Hans Lynge                             ansat 1936, f. 1916 Egedesminde

Niels Kleist                             ansat 1943, f. 1924 Jakobshavn

Ado Lynge                              ansat 1938

 

Holsteinsborg

Jørgen Olsen                           ansat 1932, f. 1916 Qerrortussoq

 

Sukkertoppen

Hans Christiansen                    ansat 1934, f. 1913 Jakobshavn

 

Godthåb

Sofus Olsen                             ansat 1925, f. 1909 Jakobshavn

Gert Rosing                             ansat 1936, f. 1918 Sukkertoppen

Jørgen Heilmann                      ansat 1937, f. 1916 Godthåb

Hendrik Kristoffersen              ansat 1938, f. 1918 Godthåb

Gert Heilmann                         ansat 1938, f. 1918 Upernavik

Nathan Biilmann                      ansat 1943, f. 1921 Sukkertoppen

Frederikshåb

Manasse Dahl                         ansat 1941, f. 1920

Enok Jensen                            ansat 1943, f. 1919

 

Julianehåb

Titus Ludvigsen                       ansat 1932, f. 1912 Narsaq

Kristian Lynge                         ansat 1944, f. 1926 Sukkertoppen

Niels Anton Storch                  ansat 1941, f. 1924 Jakobshavn

 

Nanortalik

John Nielsen                            ansat 1943, f. 1923 Jakobshavn

 

Ammassalik

Johan Abelsen                         ansat 1937, f. 1911 Kap Dan

Henrik Dorph                          ansat 1943, f. 1924 Julianehåb

 

Scoresbysund

Albrecht Cortsen                     ansat 1938, f. 1919 Rodebay

 

 

1946

.Amerikanerne overdrager betjeningen af deres vejrstationer til Danmark.

   I Prins Christians Sund afløser dansk mandskab i august det amerikanske, men stadig under amerikansk ledelse.

   Yderligere dansk mandskab udsendes, og driften af de amerikanske vejrstationer overgår helt til Styrelsen for Grønland.

   Telegrafistskole oprettes i Godthåb med et første hold på 17 elever, hvoraf de tre var piger. For god ordens skyld havde man ganske vist forespurgt Styrelsen, om de kunne acceptere, at man optog piger og havde modtaget et forfærdet nej! Men en sådan ufornuft kunne telegrafbestyrer T. Wodschow og assistent P. Albrechtsen ikke respektere, så de blæste stille og roligt på afslaget. - Der var jo langt til København!

   De 17 elever var: Morten Bech, Augusta Chemnitz, Karl Hammeken, Leif Høgh, Johannes Leibhardt, Konrad Lundblad, Henriette Lynge, Anna Dorthea Motzfeldt, Leif Motzfeldt, Gedion Nielsen, Niels Nielsen, Lars Olsen, Anton Petrussen, Erik Rasmussen, Holger Thomassen, Paulus Thorsteinsen og Karl Willadsen.

   Ansættelse: Arne V.C. Kaldahl som fungerende telbet ved Godhavn. Gideon Nielsen som telegrafistelev ved Godthåb.

 

.Kulbruddet ved Qullissat er nødt til også at producere kul i sommermånederne, da mangel på tidssvarende maskineri gør, at man ikke kan følge med det stigende kulforbrug. - I slutningen af august kommer hvalfangerbåden "Sonja" til Holsteinsborg med en hvidhval. Da det er relativt sjældent, at der bliver bragt hvaler ind til Holsteinsborg, var det kun en ringe portion kød, henkogningsfabrikken modtog, idet befolkningen selv sagt gerne ville have så meget som muligt.

   Folketallet er 20.940, hvoraf 3.849 skolesøgende børn.

   Modsat 1945 godkendes det på Landsrådenes fællesmøde, at grønlandske både kvinder får valgret og bliver valgbare.

.På finansloven for 1947/48 optages betydelige beløb til fornyelse af de gamle radiostationer i Grønland og til at ombygge de amerikanske stationer, der blev etableret som spartanske militære stationer med kort levetid, og derfor ikke opfylder kravene til civil tjeneste.

   Grønlandsudvalg afgiver betænkning. Foreslår forbedring af skole- og sundhedsforhold, men finder ikke tiden moden til at åbne landet og tage det store spring ind i en nyordning. Betænkningen kritiseres kraftigt - især af de embedsmænd, der har gjort krigen med i Grønland.

   Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU) etableres. - De sidste russiske besættelsestropper forlader Bornholm.

 

 

Tilstandene i Grønland 1946

 

Efter en månedlang rejse i Grønland 1946, fremsender  direktøren for Grønlands Styrelse i 1947 sin redegørelse over "Tilstandene i Grønland 1946" til Statsministeriet. I redegørelsens afsnit "Havneanlæg og Teknik" skriver Knud Oldendow blandt andet om radiostationerne:

 

   "I 1939 var der således 27 radiostationer i Grønland. De fleste af disse stationer var dog mindre anlæg, der tjente til at opretholde forbindelse mellem de pågældende kolonier og hovedstationerne; de var således indrettede, at de let kunne passes af de danske assistenter ved handelsvirksomhederne eller af grønlandske telegrafister, som man efterhånden begyndte på at uddanne, og som nu er til rådighed i så stort tal, at de overalt har overtaget pasningen af samtlige småstationer i Grønland, der visse steder er indgået som en vigtig faktor i vejrmeldetjenesten."

   I 1939 ekspederedes 37.683 telegrammer med 718.499 ord, og i tidsrummet fra 1. oktober 1944 til 1. november 1945, altså efter krigen, blev der med det samme materiel ekspederet 68.331 telegrammer med 1.475.836 ord."

 

Sprængt stationsnet

 "Den moderne Vejrtjeneste har nu, efter at amerikanerne har overdraget betjeningen af deres vejrstationer til Danmark, helt ændret billedet fra 1939 og har skabt ganske andre betingelser, hvorefter fremtidens arbejde må planlægges. Det bestående stationsnet blev overanstrengt, ja ganske sprængt. Man regner med i de nærmeste år at skulle anvende 3.165.300 kr. til nyanskaffelser til de grønlandske radioanlæg, og dette tal siger vel alt fornødent, når der i dag tales om de grønlandske radiostationer, der - uden at man har undersøgt årsagerne - er blevet hårdt kritiseret for utilstrækkelighed, slaphed i tjenesten og meget andet. At der er meget at rette, erkender jeg gerne. Grundene til manglerne er påvist foran, og de bliver nu rettede."

 

Forbavsende militære hemmeligheder

   "Vejrtjenesten er et spændende kapitel for sig, der her kun skal omtales i korte træk, men alligevel ganske åbenhjertigt. Det var en af de få ting, der virkelig kom bag på os ved genforeningen med Grønland. Ellers har vi jo som gentagne gange nævnt ad ejendommelige veje i det hele været nogenlunde vel underrettede og orienterede. Her drejede det sig imidlertid om rent militære hemmeligheder, som man derfor åbenbart havde gjort sig anstrengelser for at skjule, hvilket naturligvis er fuldt forståeligt.

   Der viste sig at være oprettet et antal vejrstationer, der arbejdede i alle vejrtjenestens forskellige faser, og som var spredt ud over store dele af såvel Vest- som Østkysten, helt op i Nordøstgrønland. Det er i øvrigt temmelig indviklede forhold, der her foreligger, måske navnlig fordi tingene endnu ikke helt har kunnet afklares overalt. Nogle steder kører vi med lånt amerikansk materiel, andre steder har vi købt og overtaget materiel af amerikanerne, andre steder igen er det dansk materiel. Betjeningen af vejrstationerne havde i første omgang ligeledes en noget blandet karakter. Under adskillelsen virkede dels amerikansk betjening, dels en del danske i forbindelse med et antal værdifulde grønlændere, der var specielt uddannede til denne tjeneste. Efterhånden er nu praktisk talt alle stationer betjent af danske eller af særligt uddannede grønlændere. Også med hensyn til forsyningstjenesten ved visse stationer, navnlig de østgrønlandske, herskede en vis usikkerhed. Nogle forsynedes ved dansk initiativ, andre gennem amerikansk assistance, der i særlig grad var fornøden i overgangstiden, indtil vi selv helt kunne overtage også denne tjeneste, hvilket definitivt vil ske i løbet af 1947."

 

Meget store krav

   "I 1945 blev Styrelsen uden mindste varsel stillet overfor hele denne nye situation, af hvilken der efterhånden, om jeg så må sige, er groet en etat op i etaten, Dette udtryk kan vel med rette anvendes, når man betænker, at vejrmeldetjenesten nu drejer sig om et antal ansatte, der har svinget mellem 50 og nu 60 - 70, og som alle måtte hverves i Danmark. Det nærmer sig stærkt antallet på samtlige danske tjenestemænd i Grønland. Vi måtte i 1945 med kort varsel udsende 12 mand til denne tjeneste, folk, som vi kun kunne fremskaffe ved, at marinen velvilligt stillede dem til disposition indtil videre (der var fra Grønland ønsket mange flere). Senere på året udsendtes yderligere 10 mand. I 1946 førtes der betydelige og omfattende forhandlinger vedrørende dette spørgsmål, hvorefter der blev rejst meget store krav til os om så at sige fra bar bund at stampe det fornødne antal mennesker op af jorden til at betjene de forskellige stationer, Det skulle ske i et virkeligt forrygende tempo, Det drejede sig om radioteknikere, radiotelegrafister, vejrtjenestemænd i almindelighed, maskinfolk og kokke. Til sidst var situationen blevet så akut, at vi faktisk kun havde få dage til at fremskaffe det således ønskede og fornødne personale."

 

Ikke uden mislyd

Det lykkedes, men jeg vil ikke påstå, at det lykkedes uden mislyd; der levnedes ikke tid til ordentlige undersøgelser eller til virkelig effektiv sigtning af andragerne. Dermed mener jeg, at selv om der fandtes - og findes - mange udmærkede, dygtige, interesserede og særdeles anvendelige folk blandt dem, vi således over hals og hoved måtte antage, slap der dog også mænd igennem, som ikke kan siges helt at besidde de personlige og tjenstlige egenskaber, der må forventes til en sådan gerning. Men det sker ikke een gang til - nu er vi rustede til nyantagelser. Man må huske på, at mange af disse stationer er små og primitive udposter, hvilket i særlig grad kræver selvdiciplin og tilpasningsevne hos det personale, der gør tjeneste ved et sådant sted, rent bortset fra den faglige kunnen.

   Både under min rejse i Grønland og efter min hjemkomst har jeg hørt beklagelser fremsat fra disse folk, som også medlemmer af pressedelegationen har lyttet til (En delegation fra dansk presse havde besøgt Grønland i 1946. Deltagerne var: redaktørerne, Kai Christiansen, K.W. Thurholm og Th. Wellius samt journalisterne Steen Albrechtsen, Johs. Lindskov Hansen, Erling Ebbelund og magister Schelde Møller red.). Jeg mener, som et hovedsynspunkt at kunne sige, at de fremførte anker er meget stærkt overdrevet. Der er blevet hævdet, at mandskabet er gået ud under gale forudsætninger, eller rettere sagt, at vi ved antagelsen har lovet dem andre og bedre kår end dem, de fandt ved deres ankomst til landet. Jeg må bestride rigtigheden heraf. Selv har vi ganske vist ikke haft med disse forhold at gøre, men der er ingen i Styrelsen, der vil erkende at have givet løfter ud i det blå eller foregøglet andre muligheder, end dem, de pågældende gik ind til. Det er afgjort. Jeg føler mig overbevist om, at det psykologisk forholder sig således, at mange af disse mennesker på en tid, hvor andre landes grænser stort set var lukkede, har søgt Grønland som et af de få steder, hvortil det var muligt at komme. De søgte ud for at få luft under vingerne, og de er så sandelig rejst op med langt større og spændte forventninger om et frit og ejendommeligt, ja eventyrligt liv end de små forhold i Grønland (hvad enten det drejer sig om kolonisteder eller det drejer sig om de ensomme vejrstationer) har vist at kunne svare til. Man skal kunne omgås sine medmennesker, som man har nært inde på livet. Der er nu engang ikke større adgang til hektiske forlystelser af nogen art, der er ingen restauranter, luksusbiografer, teatre eller lignende, og hvis man ikke har sit eget sinds kilder, jagtlyst og sportsudøvelse samt gode interesser i det hele at øse af og falde tilbage på, er Grønland i længden ikke noget let land at leve i. Forholdene er som sagt små, og udover udsendelse af læsestof (mindre biblioteker) var der ikke tid til at sørge for underholdningsmidler."

 

Sjæleligt rystede

   "Arbejdet ved vejrstationerne er endogså meget krævende . Det fordrer sin mand helt og fuldt. Der bliver ikke tid til megen jagt eller til større udflugter, og jeg vil tro, at det er skuffelsen herover, der i nogen grad har gjort sig gældende. Det gælder i hvert fald med sikkerhed, at flere af de midlertidigt kontraktantagne assistenter og andre, vi har været i nødt til at sende op for under det overvældende antal permissioner at få kolonitjenesten bare så nogenlunde bestridt, har følt det på denne måde. Det erfarede jeg ved mange samtaler under min rejse. Enkelte blev sjæleligt ligefrem rystede af det barske, øde land, de pludselig var blevet sat til at leve i - efter deres eget valg og ønske ganske vist."

 

Teknisk afdeling må oprettes

Som konklusion på afsnittet "Havneanlæg og Teknik" skriver Oldendow:

 

   "Af det foran fremførte vil det alt i alt fremgå, at det, vi må kalde det tekniske arbejde i Grønland, fremtidig må påregnes at blive af et meget større omfang end hidtil. Det er vi ganske klar over i Styrelsen, hvor vore deraf affødte overvejelser endnu ikke er bragt fuldstændig til afslutning. Vi har muligvis nok hidtil været for sparsomt teknisk udbygget i Grønland. Heri har kritikken ret, med det må ikke overses, at hele er et bevillingsspørgsmål mere end noget andet. Måske har vi heller ikke haft tilstrækkelig teknisk  bistand.

   Personligt er det min opfattelse, at vi nødvendigvis må oprette en egentlig teknisk afdeling på samme måde, som vi nu har vor handelsafdeling og vor skibsfartsafdeling. Hvor mange der skal beskæftiges i den tør jeg ikke sige i øjeblikket, men det finder vi nok ud af. Under alle omstændigheder bliver det formentlig nødvendigt at have en eller to all-round-uddannede ingeniører, et par særligt uddannede vejrtjenestefolk og en speciel arkitekt. I denne forbindelse kan det oplyses, at vi på normeringsloven søger ansat en meteorologoiinspektør for Grønland, hvilken stilling vi har begrundet håb om af få besat med en anerkendt specialist, der i en årrække har været knyttet til Statens Luftfartsvæsens Flyvetjeneste (H.U. Kruse-Blinkenberg red.). Det bliver også uafviselig fornødent at søge ansat en tilsvarende inspektør for vejrtjenestens tekniske anlæg. Det må erindres, at det her mindre drejer sig om, hvad Grønlands Styrelse mener at kunne ofre på hele dette foretagende, altså søge bevilling til."

 

Suverænitet forpligter

   Det er simpelthen et spørgsmål om, at Danmark som stat og som indehaver af suveræniteten over Grønland må vedkende sig de almindelige byrder og forpligtelser, der følger af suverænitetens udøvelse. En af disse er i vore dage netop den meteorologiske tjeneste, der er en uundværlig basis for al flyvning verden over, som sikres ved disse observationer og meldinger fra time til time. På internationale konferencer bestemmes det, hvor meget der i så henseende teknisk som økonomisk kan forlanges af hvert enkelt land. Det er fundamentale forudsætninger, man ganske enkelt ikke kan sætte sig ud over, men det er spørgsmål, der først kan løses i fremtiden, og som er afhængige af mange mellemfolkelige omstændigheder, der ikke for tiden er overskuelige. At Grønland just i meteorologisk henseende er af vigtighed, ved jo alle. Det er ikke med urette påstået, at vejret over Atlanterhavet "laves på Grønland". Som følge deraf må Danmark lægge et program for den grønlandske vejrmeldetjeneste, som tilfredsstiller det internationale behov. Det er næppe opportunt i dag at drøfte disse spørgsmål, der har en sådan baggrund, mere kritisk end højst nødvendigt. Hvad der skrives herom, kan man med sikkerhed gå ud fra, bliver læst mange steder!"

 

1947

.Frederikshåb får ny radiostation. Materiellet var beregnet for opførelsen af  Danmarkshavn, men til held for Frederikshåb kan  Danmarkshavn ikke besejles det år grundet svær storis.

   Ikateq radiostation og landingsbane nedlægges.

   Godthåb Radio overtager trafikforbindelsen til Danmark, efter at den har været varetaget af Julianehåb siden 1925.

   Samtlige grønlandske vejrmeldinger indgår til Scoresbysund, som afvikler samlesendingen til Søværnets station i Frederikshavn. Herfra sendes den videre til Meteorologisk Instituts samlestation i Kastrup lufthavn. (Se i øvrigt nedenfor vedrørende Vejrtjenesten 1947).

   Ansættelser: Josef Joelsen og Johannes Petersen som sendervagter.

 

.Statsministeriet opretter lokale, folkevalgte råd i Ammassalik og i Scoresbysund. - Grønland inddrages i Vestens forsvar 2. sept.

   48 elever indmeldes på teknisk skole i Holsteinsborg: 18 smede, 1 elektriker, 19 tømrere, 3 bødgere, 1 savskærer, 2 malere, 2 kontorfolk (heraf 1 kvindelig) og 2 uden særligt fag., der deltog i frihåndstegning og geometrisk tegning.

.Kong Christian X dør 21. april og Frederik IX udråbes til konge.

.23. december gør John Bardeen, Walter Brattain og William Shockley på Bell Laboratories "århundredes største opfindelse": transistoren.

 

Styrelsens rapport vedr. Vejrtjenesten i 1947

I en efterskrift til "Tilstandene i Grønland 1946", der blev forsinket grundet en typografkonflikt, skriver Knud Oldendow om Vejrtjenesten:

 

   "Vejrtjenesten har i allerhøjeste grad lagt beslag på vor opmærksomhed og kræfter. På stationerne er følgende mandskab beskæftiget:

                                                                           Grønlandske                                    Danske          hjælpere

   Daneborg                              3                           1

   Scoresbysund                        7

   Kangerdlugssuak                   5                           2

   Ammassalik                           4

   Skjoldungen                          5                           2

   Kap Cort Adeler                   4                           2

   Prins Christians Sund             9                           1

   Narsaq                                  4

   Holsteinsborg                        3

   Egedesminde                         1

   Thule                                    12

   Ellaø                                     1

   Forbindelsesofficer                1

   Rejsende mekaniker              1                         

   Permission i Danmark            1

   Antaget til udrejse                 42                  

   I alt                                      103

 

Hjemrejst i 1947                     20

 

   Udover de her nævnte stationer deltager størsteparten af de almindelige grønlandske radiostationer i Vejrmeldetjenesten.

   Det samlede personale ved Radio- og Vejrtjenesten i Grønland udgør i alt:

 

   Dansk personale                                      86

   Grønlandske telegrafister                          31

   Grønlandske hjælpere ved østkyststationer 10

   I alt                                                        127                

   I dette tal er dog ikke medregnet motorpassere og stationshjælpere ved Vestkystens stationer.

   Ved udvidelsen af tjenesten i 1948 (Oprettelse af vejrstationen i Danmarks Havn samt en radiosondestation i Nordgrønland, der enten vil blive anlagt ved Egedesminde eller Godhavn), vil det ovenfor anførte personale blive forøget med mindst 12 danske og 2 grønlændere.

   Det i år udrejste personale, i alt 42 personer, har forinden deres afrejse fået en grundig uddannelse inden for deres fremtidige virkefelt, ligesom de har gennemgået et samariterkursus.

   Den meteorologiske uddannelse har fundet sted på Meteorologisk Institut og dels ved Lufthavnens Vejrtjeneste og er for radiosondepersonalets vedkommende blevet suppleret med et studieophold på 2 - 3 uger ved radiosondestationen i Oslo, hvor der findes de samme instrumenter, som anvendes ved de grønlandske meteorologiske stationer.

 

Overmåde stor betydning

   Af hensyn til de meteorologiske stationers overmåde store betydning som led i en sikringstjeneste, er de små stationer på Østkysten bemandet med 3 telegrafister, 1 radiotekniker, 1 maskinist, 1 kok samt 1 à 2 grønlandske hjælpere, hvis arbejde er at fremskaffe frisk proviant, vand samt assistere ved forskellige arbejder. Dette personale suppleres for enkelte stationers vedkommende alt efter de særlige opgaver, der er pålagt disse, såsom radiosondetjeneste (Scoresbysund - Ammassalik - Thule), radiopejletjenesten (Prins Christians Sund) og særlige videnskabelige undersøgelser (Thule), idet der er taget hensyn til, at personalet opnår en rimelig arbejdstid (8 timer) samt får et ugentligt fridøgn.

   Der arbejdes således for tiden inden for Styrelsen med en omlægning af den meteorologiske virksomhed fra den i krigsårene udviklede militære til en civil tjeneste, følgende internationale foreskrifter.

   Denne omstilling medfører store finansielle krav, idet det må erindres, at samtlige anlæg, såvel de af Styrelsen i årene før krigen oprettede radiostationer, som de i krigsårene etablerede, som omfatter bygninger, radioinstallationer, motorer m.m., må fornyes for at tilfredsstille sikringstjenestens nuværende fordringer.

 

Grønlandske telegrafister

   Allerede omkring 1930 påbegyndtes ved radiostationerne i Godhavn og Godthåb forsøgsvis en uddannelse af grønlændere til radiotelegrafister, hvilke forsøg gav så gode resultater, at man fortsatte hermed.

   Der er i tidens løb i alt uddannet 31 grønlandske telegrafister, heraf 10 under krigen.

   Da Styrelsen påbegyndte overtagelsen af vejrstationer i 1945, planlagde man allerede en omfattende medvirken af grønlandsk personale, og som følge heraf udbyggedes den i adskillelsesperioden ved Godthåb oprettede telegrafistskole til en virkelig fagskole, der nu har 20 elever. Fra 1948 påregner man at kunne indsætte en række veluddannede grønlandske telegrafister i tjenesten. I 1950 vil man antagelig atter kunne have uddannet et hold på 20 grønlandske telegrafister; der herefter Styrelsens hensigt fremtidig på hver meteorologisk station at placere én dansk stationsleder, én tekniker og i øvrigt grønlandske telegrafister.

 

Anlægsarbejder

   I indeværende sommer vil følgende arbejder ved vejrstationer blive udført eller påbegyndt:

 

Daneborg: Opførelse af ny stationsbygning, opstilling af radiosendere og motorer, nyt masteanlæg og modvægt samt reparation af ibrugværende mandskabsbarak, indtil ny bolig kan opsendes.

 

Scoresbysund: Påbegyndelse af nyt anlæg ved udstedet Kap Tobin omfattende stationslederbolig, stationsbygning, masteanlæg og modvægt, dupleksbygning, radiosondebygning og mandskabsbolig.

 

Kangerdlussuak: Reparation af nuværende bygninger, indtil nyt anlæg kan opføres.

 

Ammassalik: Opførelse af ny stationsbygning med sendere og motorer, masteanlæg og modvægt, dupleksbygning og mandskabsboliger.

 

Skjoldungen: opførelse af ny mandskabsbolig.

 

Kap Cort Adeler: Opførelse af ny mandskabsbolig.

 

Prins Christians Sund: Opførelse af ny mandskabsbolig.

Thule: Opførelse af mindre mandskabsbolig i anledning af personalets udvidelse.

 

Egedesminde: Opførelse af stationslederbolig.

 

Upernavik: Opførelse af stationslederbolig.

 

Frederikshåb: Opførelse af ny stationsbygning med sendere, modtagere og motorer, masteanlæg og modvægt samt stationslederbolig.

 

   Til driften af den meteorologiske tjeneste i Grønland er der til rådighed for indeværende år en bevilling, stor 1.500.000 kr. som fordeles med henholdsvis på Statsministeriet, Marineministeriet og Grønlands Styrelse.

   Til anlæg er på tillægsbevillingsloven for indeværende år søgt en bevilling, stor 2.000.000 kr. efter følgende beregning:

 

   Bygninger                                675.000 kr.

   Radiostationer, motorer m.m.    920.000  - 

   Meteorologisk udstyr                  15.000  - 

   Inventar                                      80.000  - 

   Besejling m.m.                          310.000  - 

                                               2.000.000 kr.

 

   Således som vort program er udformet - og som det i kraft af internationale krav har måttet udformes - skal der, for at bringe organisationen i tilfredsstillende orden og dermed fremskaffe de ønskelige og fornødne meldinger, efter vore beregninger til anlæg i 1948 - 49 yderligere skaffes 3.700.000 kr. og i 1949 - 50 1.000.000 kr., hvilket beløb må søges allerede i år for at sikre rettidige leverancer til 1948 - 49. Vi har tidligt i dette forår en særlig ekspert udsendt til Amerika (Holten Møller red.) for at indkøbe det materiel, som kun kan fås der, og som var absolut påkrævet for at sikre stationernes drift i sommer og til vinter; det drejede sig om indkøb for ca. 300.000 kr.; men for fremtiden vil dansk materiel blive sat ind overalt til afløsning af det amerikanske i det omfang, de øjeblikkelige leveringsmuligheder tillader det.

 

Planer om teknisk afdeling tager form

   Med skibene til Østgrønland er i sommer ud over de fornødne antal håndværkere og specialarbejdere udsendt en særlig arkitekt, en specielt telegrafteknisk sagkyndig og en civilingeniør for at orientere sig på de pågældende pladser. Ingeniøren venter vi til næste år at kunne udsende til en rejse langs Vestkysten, for at han, der er en veluddannet og erfaren bygningsingeniør, kan give os en oversigt over, hvilke havnearbejder og andre tekniske opgaver vi skal gå i lag med ved de vestgrønlandske kolonisteder og i hvilken rækkefølge. Som man vil forstå, begynder planerne om Styrelsens nye tekniske afdeling at antage håndgribelig form."

 

 

1948

.Radio- og vejrtjenesten udvides til Radio- og Eltjenesten.

   Tingmiarmiut vejrstation opføres som erstatning for Skjoldungen.

   Kap Cort Adelaer vejrstation forlades.

   Marraq landingsbane og radiostation forlades af amerikanerne.

   Større anlægs- og forbedringsarbejder udføres på næsten alle radio- og vejrstationer.

   1946-holdet fra radioskolen i Godthåb færdiguddannet.

   Ansættelser: Stationsledere: Jens Martin Andersen, Aage de Lemos, Daniel Greve Rasmussen, S.A. Holm, Erik G. Lund, Hans Jørgensen, J. Chr. Jørgensen, A. Thybo Berthelsen, W. Stilling Berg, K.U. Hoffmann, Willy Nielsen, Arne Willy Needergaard Nielsen, Kaj Helmer Olesen, F.C. Dahlkild og Jørgen Kullmann.

   Assistenter: E.A. Nielsen og Hans Nielsen.

   Telegrafister: Verner Hansen, Ludvig H. Weiser, Arne Bennike, Svend Aage Mortensen (Sam), Svend Erik Morsing, Richart Bøggild Lyngbye, Willy Hansen, Hans A. Danielsen, Osvald Carl Off, Bent Jørgen Hem Jensen, Svend Aage Voigt Andersen, Svend Aage Grundtvig Hansen, Aage Dahl, Frede Ulrich Lindemann Larsen, Richart Maule Frederiksen, Svend Aage Lillelund, Elis Olsen, Bent Rosenkilde Nielsen, Aage Nielsen, Olaf C. Langtved, Arvid Arvesen, Jørgen Willy Jensen, Max Andreassen, André Hansen, Villy Rosendahl Jensen, Alex Lange, Preben Thane, Ib G. Kromann Ibsen, Vagn Lynge Christensen og Svend Aage Agersbæk.

   Radioteknikere og elektrikere: Kaj M. Brandt, Ib Børge Haagensen, Poul Stephansen, Erik Chrillesen, Svend Aage Pedersen, Edmund Nielsen, Kaj Bidstrup, W. Rafn Jørgensen, H.O. Lauridsen, Frederik E. Nielsen,  Axel Olsen og Werner Carstensen.

   Ingeniør: Henning Larsen.

   Maskinmestre: Erik Heering Hansen, Hugo Nathan og H. Grøndal Olsen.

   Maskinister: A. Lrohn, Erik Bundsgaard Sund,  Arne Hammer, Peter Andreas Jerichow, Svend Weber Nielsen og Ove Harder Jensen.

   Observatører: Svend Aage Riisgaard Mortensen, Ib Bech Christiansen, Niels T.O. Rasmussen, cand mag Erik Nielsen, Helge Arne Olsen, Erik Møller, Leif Jonsen, K.J. Staack Petersen og L.E. Kullenberg.

   Kokke: C. Edingsborg, Henry Wilhelm Larsen, John Andersen, Svend Petersen, Erik Stabell, Frederik Petersen, Vilhelm Petersen, Børge Nielsen og Søvang Petersen

   Kaptajn Ib Poulsen og telegrafist Albrecht Cortsen tildeles Fortjenstmedaillen i sølv med indskriften "Nordøstgrønlands Slædepatrulje 1941 - 45".

 

.Statsminister Hans Hedtoft besøger Grønland med "Lille Peter Edderkop". Efterfølgende proklamerer  Hedtoft ny Grønlands-politik, og i nov. nedsættes Grønlandskommissionen af 1948, der skal kulegrave de økonomiske, sociale, politiske og kulturelle forhold i Grønland.

   Grønlandske kvinder får valgret og valgbarhed til landsråd og kommunalbestyrelser ved to kongelige anordninger af 24. jan. 1948 (se 1945 og 46).

   Efter forslag fra Nordgrønlands Landsråd meddeler Statsministeriet, at der skal ansættes kvalificerede teknikere ved alle radiostationer, ligesom der påtænkes oprettet en "Central", hvor der vil blive oprettet moderne reparationsværksted for alt radioudstyr - også privat.

.Loven om Færøernes hjemmestyre stadfæstes 23. marts. Øerne bliver et selvstyrende samfund indenfor det danske rige med eget flag og færøsk anerkendes som hovedsprog.

.Staten Israel oprettes 14. maj. - Prinsesse Elizabeth af England føder en søn, der får navnet Charles.

 

1949

.Telegrafinspektør Holten Møller deltager i ICAO-konference i London som repræsentant for Styrelsen. Resultatet er meget gunstigt for Danmark med hensyn til refusioner for anlæg og drift af nyoprettede vejrstationer i Grønland.                 

   Ny radiostation opføres i Færingehavn.

   Kap Tobin vejrstation åbnes 4. september.

   Hvalrosbugten vejrstation lukkes 17. august.

   Radio- og eltjenesten idriftsætter det første elværk i Godthåb i oktober, og snart efter i Julianehåb, Holsteinsborg og Egedesminde.

   Telefon: 10-ledningers relæcentraler opsat i Godhavn, Ammassalik og Kap Tobin. 24-ledningers relæcentral opsat i Qullissat. Primært til intern telebrug, men visse steder tilsluttet KGH og sygehusvæsenet.

   Styrelsen træffer bestemmelse om en standardinstallation af radiostationer i alle Styrelsens skonnerter og større motorbåde, ligesom Styrelsen beslutter at opføre mindre senderanlæg ved de fleste større udsteder.

   Styrelsen indskærper, at anvendelsen af private telegrafnøgler, i særdeleshed de amerikanske "VIBROPLEX"-nøgler ved statens radio- og vejrstationer i Grønland er forbudt.

   Indtægten af radiostationerne budgetteres til 140.000 kr. og udgifterne til 4.094.171 kr. for finansåret 1949 - 1950.

   Udnævnelser: Poul Albrechtsen, Carl Valdemar Mikkelsen ("Mikkelfar") og William Stilling Berg, Carl Valdemar Nielsen,  N.O. Jensen,   Svend Aage Holm og Samuel Aleksander Nielsen og Willy M. Nielsen som telegrafbestyrere. Svend Lund Jensen som radiotelegrafbestyreraspirant. Bl.a. Enos Lyberth, V. Kurt Andersen, Gert Schou Frandsen, K.J.O Sørensen, Henning Groth, Torben Dalsgaard Nielsen, Egon Hansen, J.H.V. Bøge, Beyer Nielsen, Gunnar Overgaard, Kroman Ibsen og Højby Petersen som telegrafister. Jørgen Durbahn som elektriker.

   Mads Berthelsen som tømrer i Godthåb og Georg A. Olsen (maskinmester Olsen) som elektricitetsværksbestyrer i Julianehåb.

 

. Eske Brun udnævnes til direktør for Grønlands styrelse. - Flyrute til Søndre Strømfjord indvies 2. maj. - Sparemærkebøger indføres.

.Gutenberghus udsender første "Anders And & Co".-  Folketinget vedtager med 117 stemmer mod 23 Danmarks tilslutning til Atlantpagten. - Statsradiofonien starter forsøg med fjernsyn internt i Radiohuset.

.1. okt. proklamerer Mao Tse-tung fra Den Himmelske Freds Port i Beijing Folkerepublikken Kina med sig selv som statsoverhoved. Nationalisterne og Chiang Kai-shek rømmer fastlandet og slår sig ned på Taiwan (Formosa). - USA, Canada og 12 europæiske lande, bl.a. Danmark underskriver i Washington Atlantpagten (senere blot kaldet NATO, North Atlantic Treaty Organization).

 

1950

.I Godthåb udbygges telefonnettet på basis af 50-ledningers magneto-omstillingsbord, købt brugt af KTAS i 1946.

   Ved Godthåb fortsætter udbygningen af den grønlandske hovedstation for kommerciel trafik. Modtagestationen er blevet udvidet og en række nye sendere indrettet i den nye senderbygning.

   Christianshåbs og Qutligssats nye radiostationer færdiggøres.

   Kap Tobin anlægget overgår til normal drift.

   Vejrstationen Aputiteq åbnes som erstatning for den uheldigt placerede Kangerdlugssuaq (ved Ammassalik).

   De 12 første radiostationer på udsteder opføres i Prøven, Kraulshavn, Sarqaq, Agto, Kangatsiaq, Kangamiut, Kapisigdlit, Fiskenæsset, Qagssimiut, Sydprøven, Nanortalik, og Skjoldungen. Strømforsyningen sker fra vindgeneratorer (wind-chargers) og akkumulatorer.

.Grønlands Styrelse har under 27. april antaget civilingeniør Børge Wulffsberg som ingeniøraspirant fra den 1. april 1950 at regne."

   Øvrige ansættelser: Villy Marius Nielsen som radiotelegrafbestyrer. Kaj Erup som stationsleder. Erik Traulsen som konstruktøraspirant. Preben Thane, Vagn Lynge Christensen, Egon Chr. Thygesen, Ingvor Sørensen, Aage Dahl, Tage Vium, S.A. Grundtvig Hansen, Walther Olsen, Poul Erik Munk, Mogens Jæchel Rasmussen og Johan Chr. Petersen som radiooverassistentaspiranter. Johan Chr. Petersen, Preben Lauritz Lindahl, Svend Aage Mortensen og V.S.A. Wisbom, W.P.N. Lange, B.K.H. Nielsen, Tage Vium, Niels Verner Nørgaard og John Sand som radioassistentaspiranter. Bl.a. K.J.O. Lauridsen, Steen Malmquist, Ejvind Olsen, P.L.S. Jensen, Børge Nielsen, S.E. Morsing, S.A. Gudsø, Peter Budde-Olsen, Arne Pedersen og Ruben Dahl Larsen som telegrafister.

 

.Radio/radarstationen Bluie West-9 forlades af amerikanerne. 25 mand under Grønlands Kommando overtager Søndre Strømfjord. - Søværnet overtager den amerikanske olieforsyningsbase i Grønnedal og flytter Grønlands Kommando dertil fra Godthåb. -  Slædepatruljen "Sirius" oprettes.

    Grønlandskommissionen af 1948 afgiver betænkning, der hurtigt omsættes i lovgivning, som fra sommeren 1950 sætter nyordningen i gang med henblik på at påvirke og forbedre alle væsentlige sider af samfundsudviklingen i Grønland.

   Grønlands Tekniske Organisation (GTO) dannes, og Radio- og eltjenesten i København bliver en del deraf med betegnelsen "Telekontoret", hvortil hører Teletjenesten i Grønland. (Siden skifter Telekontoret navn til Teleafdelingen).

   "Grønlandsdepartementet antager under 13. juni 1950  civilingeniør Gunnar P. Rosendahl som byplaningeniør ved byplanekspeditionen." - Grønlands Radio har i 1949/50 haft en daglig sendetid på 5 kvarter, der benyttes dels til danske og dels til grønlandske udsendelser, med væsentlig overvægt på de sidste.

   KGH udskilles fra administrationen og omdannes til handelsselskab. Monopolet ophæves, men KGH's forsyningspligt fastholdes. - De to landsråd sammenlægges. Kommunalbestyrelser afløser sysselråd.

   Retsplejen ordnes med en landsret som 2. instans og kredsretter som 1. instans.

.Formel ophævelse af statsforbundet mellem Danmark og Island 27. maj. - "De røde Heste", den første af en lang række Morten Korch-film har premiere. -  Tjæreborgpræsten Eilif Krogager sender i to busser der første 70 charterturister til Italien.

.Korea krigen begynder 25. juni ved at kommunistiske tropper fra Nordkorea foretager et overraskelsesangreb på Sydkorea, erobrer Seoul og besætter det meste af landet. USA’s præsident Truman indsætter straks amerikanske styrker. Kinesiske tropper invaderer Tibet for at "befri tibetanerne for imperalistisk undertrykkelse".

 

1951

.Radiostationen i Godthåb forsynes med yderligere en 400 W KB-sender. - Thules radiostation (Dundas) forbedres og udbygges. - I Christianshåb og Jakobshavn sættes nye radiostationer i drift.

   I Julianehåb afsluttes moderniseringen af ny dupleks- station  med opførelse af ny modtagebygning og opstilling af tre nye sendere.

   Amerikanerne overdrager ledelsen af Prins Christians Sund til Styrelsen.

   I april bemandes Søndre Strømfjord igen af amerikanerne.

   Ansættelser: Svend Åge Gudsø og Kurt Henrik Bååge, Kay Christian Erup, Ejvind Olsen, Jørgen Gant,  Kaj Klamer, Børge Sigurd Nielsen (Børge Elmer) og Erik Guldbrandsen Lund som radioassistentaspiranter og Helge Grøndal Olsen som maskinmester.

 

.Magnetisk Observatorium i Thule nedlægges på grund af forstyrrelser fra amerikanske olierørledninger. - Thule Air Base anlægges med plads til 5.000-10.000 mand. -  Ionosfærestationen oprettes i Godhavn. - En mæslingeepedimi hærger Julianehåb og Nanortalik.

.27. april indgås aftale med USA om fælles forsvar af Grønland.

   Motorskibet "Jutlantia", der er blevet udstyret som hospitalsskib, sendes til Korea. - Den endelige aftale mellem de tre skandinaviske luftfartsselskaber om det nye SAS-konsortium er nu på plads. Med sin flåde på 58 fly, heraf 16 danske, er SAS dermed et af verdens største. - 2. okt. starter Statsradiofonien faste tv- programmer.

.En række lande, bl.a. Storbritannien og Danmark, ophæver krigstilstanden mod Tyskland. - Strid om Suez-kanalen. Storbritannien sender troppeforstærkninger til sin Suez-base, efter at Egypten har afvist britisk forslag om fælles vestlig og mellemøstlig kontrol af området.

 

1952

.Station Nord oprettes som midlertidig station; 13. maj.

   På Prins Christians Sund sættes ny stor radiostation i drift.

   7 skonnerter og større motorbåde får som de første installeret radiostationer.

   Radiostationerne i Frederikshåb, Sukkertoppen, Holsteinsborg, Egedesminde, Christianshåb, Uummannaq og Julianehåb får nye, følsomme radiomodtagere (Hammerlund).

   Begrebet "offentligt telefonanlæg" opstår. Første anlæg oprettet i Upernavik med 20-ledningers relæcentral (Automatic PAC).

   Ansættelser/udnævnelser: Leo Christiansen ("Leo Larm") og Emanuel Alexander Nielsen  som radiotelegrafbetyrere, Arne Hammer som telegrafbestyrer m. tjmlign. løn, Johan Chr. Petersen som radiooverassistent, Victor Sv. Aage Wisbom som radioassistent, Per albrechtsen, Hans Læk Boisen, Georg Hakon Jensen, Vilhelm P.N. Lange, Svend Erik Morsing og Osvald Carl Off som radioassistentaspiranter, Willy Stylsvig Nielsen som maskinmester samt Arne Sølvberg Larsen, Henning Kruse Steenberg som radioteknikere, Klaus Lund som sendervagt.

   Afskediget i nåde og med pension: radiotelegrafbestyrer Thorkild Wodschov, R. af Dbg.

   Fortjenstmedaljen i sølv: radiotelegrafist Børge Ib Haagensen, radiotelegrafist Aage Jacobsen og radiotelegrafist Kristen Sørensen.

 

.Landsrådet vedtager enstemmigt udkastet til ny grundlov, som vil gøre Grønland til en ligeberettiget  del af Det danske Rige. - Kongeparret besøger landet - det andet kongebesøg i Grønlands historie.  - Der indføres politi i fem byer.

   I Thule tager amerikanerne en af verdens hidtil største og mest moderne lufthavne i brug. Den skal primært betjene militære formål.

.I maj enes Danmark, Sverige, Norge og Island om oprettelse af Nordisk Råd som organ for samarbejde mellem de nordiske lande og parlamenter. - SAS indleder flyvninger til Californien via Thule.

.Det amerikanske fragtskib "Flying Enterprise" er i havsnød i ni døgn på Atlanten. Kun den danskfødte kaptajn Kurt Carlsen og hans styrmand bliver om bord og forlader først "det skæve skib" umiddelbart før det går ned.

   "Deutschland über Alles" bliver Vesttysklands nationalsang. - Storbritannien sprænger sin første brintbombe på Monte Bello-øerne ud for Australiens nordkyst.

 

1953

.Frekvensskift indføres på forbindelsen fra Godthåb til Danmark.

   Radiotelefonanlæg oprettes i udstederne Arsuk, Savigsivik og Siorapluk.

   Radiotelefon oprettes i Færingehavn mellem tele- og kontrollørstationerne (Gammel Færingehavn), Nordafar og Polaroil.

   Automatisk telefonanlæg oprettet i Godthåb.

   Forbindelsen mellem Narsaq og Narsaq Point færdiggjorte.

   Tunghøreanlægget i kirkerne i Godthåb, og Egedesminde udført.

   Ansættelser: A. Thybo Berthelsen som stationsleder. Erik Gudbrandsen Lund som radioassistent. Jørgen Asvid, Franz Berliner, Jørn Riel Eierst, Finn Bidstrup, Svend Lindstrøm Pedersen, Erik Willumsen og Ernst Sommer som radioassistentaspirant. Karl Holm Jacobsen og Hering Jørgensen som telegrafister. Sejr Bjerge og Erik Møller ("med cigaren") som radioteknikere. Hans Emil Jørgensen som telefonmontør.

   Afsked: telegrafbestyrer William Stilling Berg,

 

. 1. maj flyttes Thule-kolonien til Qaanaaq, "fordi fangstmulighederne er blevet stærkt formindskede pga. den nyoprettede amerikanske flybase i Thule" (se 1999). - Ny grundlov gør Grønland til et dansk amt og dermed en ligeberettiget del af det danske rige..

.5. juni stadfæster kongen den nye Grundlov. Prinsesse Margrethe er nu tronfølger. Prins Knud får titel af arveprins.

.Josef Stalin (f. 1879) dør 5. marts af en hjerneblødning. Georgij Malenkov bliver formand for ministerrådet og Nikita Khrustjov bliver kommunistpartiets førstesekretær. - Koreakrigen slutter 26. juni. - Engelsk ekspedition, anført af newzealænderen Edmund Hillary og den nepalesiske sherpa Tensing, besejrer verdens højeste bjerg Mount Everest (8.840 m o.h.). - 12. aug. sprænger Sovjet sin første brintbombe.

1954

.I Godthåb udbygges telefonnettet. Telefoncentralen er en 100-ledningers relæcentral (købt brugt af Kastrup Lufthavn). Nettet etableres som luftledningsnet som hidtil. Efterhånden kom der tilsluting til PABC’er i Radiohuset, telestationen og Dronning Ingrids Sanatorium (SANA).

   Udstedsstation og 20-liniers telefoncentral opstilles i Qaanaaq.

   Radiostationen på Narsaq Point åbnes.

   Loranstationen Nipisat etableres på Disko.

   Station Nord færdiggøres og indvies i oktober.

   Modtagestationen "Duplexen" i Ammassalik nedbrænder med alle juletelegrammerne 22. december.

   Nedbrændt sender- og maskinbygning genopføres i Danmarkshavn.

   1. december overgår vejrmeldetjenesten for Grønland fra Radio- og vejrtjenesten under Styrelsen til Meteorologisk Institut under forsvarsministeriet.

   Ansættelser: E.A. Søndergaard som ingeniør i Teleafdelingen, Niels Aage Birkelund og Hans Minor Møller som radioteknikere. Ove Drewsen Christensen som elektriker. Georg H. Jensen som radioassistent. Peter Kobjevscky Frederichsen som radioassistentaspirant.

 

.Landsrådet vedtager med stort flertal at ophæve spiritusrationeringen. - Landets første rigtige posthus åbnes i Godthåb. - Over halvdelen af befolkningen bor nu i byerne. Dronning Ingrids Sanatorium "Sana" i Godthåb oprettes i kampen mod tuberkulosen.

.SAS åbner flyruten fra Skandinavien over Nordpolen til Los Angeles.

.Franske kolonitropper kæmper med ryggen mod muren i Vietnam. 21. juli indgås en aftale, hvor landet deles mellem Den demokratiske Republik Vietnam i nord og et Sydvietnam.

   25. marts erklærer Sovjet DDR (Østtyskland) for suveræn stat.

 

1955

.Retransmissionen i Godhavn af radiofoni fra Godthåb på ulovlig bølgelængde standses af lovlydig telegrafbestyrer efter at have kørt siden 1942. Deraf følgende ramaskrig fra befolkningen bidrager til at der sker noget med udbygningen af radiofonien.

   Lille radiofonisender (40 W) og -modtager for  retransmission opstilles i Holsteinsborg.

   Genopbygning af nedbrændt modtagerstation i Angmagssalik blev påbegyndt.

 

   5 millioner kr. bevilges til udbygningen af radiofonien.

   "Telegramafviklingen forløber normalt, bortset fra enkelte black-out perioder."

   Afdelingsingeniør Hugo Holten Møller dør, 55, efter uvurderlig indsats i Grønlandstjenesten. Civilingeniør Lars Søndergaard udnævnes til afdelingsingeniør (1956). (Søndergaard blev oprindelig ansat som teknisk tegner, men da tingene tog fart, og man skulle bruge en ingeniør, gjorde han høfligt opmærksom på, at det var han da også).

   Ansættelser: Søren Heineke som sendervagt GHB. Leif Damm, elmontør Nipisat. Ingvardt Jørgensen som motorpasser på Prins Christians Sund og skipper på "Gyngehesten". Ib Tøpfer som radiosondeassistent

 

.Ægteskabslov for Grønland træder i kraft og giver adgang til skilsmisse. - Grønlands Arbejder Sammenslutning (GAS) dannes. - Røntgenbåden "Misigssut" anskaffes. - Fra 15. august udsendes officielle vejrmeldinger udarbejdet af Meteorologisk Institut. - Grønlandsministeriet oprettes.

.29. januar dør statsminister Hans Hedtoft (f. 1903) pludselig under Nordisk Råds møde i Stockholm. Udenrigsminister H.C. Hansen er nu også statsminister. -  Folketinget godkender konventionen om Vesttysklands genoprustning og optagelse i NATO.

.Den amerikanske rockʹnʹroll-sanger, Elvis Presley, der fik sit gennembrud i 1954, drager ud på sin første USA-turné.

 

1956

.Fem udsteder får radiostationer med strømforsyning fra 2-takt benzingeneratorer. (Itivdleq, Kronprinsens Ejlande, Kuvdlorssuaq, Napassoq og Kuummiut).

   Den genopbyggede Duplex i Ammassalik tages i brug.

   Telegramafviklingen forløber normalt - bortset fra black-out perioder.

   Ansættelser: Civilingeniør Bertel Nielsen Roer, ingeniør Adelbert Schula, telegrafmester Knud Hansen, telegrafist Jørgen Beedholm, radiosondeassistent Ib Lorentzen.

 

.De første realister dimitteres fra realskolen i Godthåb. -  Landsbiblioteket oprettes i Godthåb. - Forvaringsanstalt for kriminelle tages i brug i Godthåb.(TELE har god gavn af at beskæftige og uddanne flere af de indsatte, der kun skal være på anstalten om natten).

.Den første strækning af Helsingør-motorvejen i Nordsjælland - fra Jægersborg til Brådbæk - indvies. - Folketinget vedtager loven om folkepension til alle.

.Nikita Khrustjov gør op med Stalin-tiden. - Sovjet invaderer Ungarn og knuser opstand, da specielt de intellektuelle, studenterne og dele af arbejderklassen kræver forandringer. 200.000 ungarere flygter til Vesten.

   Peter Freuchen vinder 64.000 dollars i amerikanske TV-quiz. Emnet er "De syv have".

 

1957

.Seks nye udstedsstationer oprettes.

   Scoresbysund og Kap Tobin får direkte VHF-forbindelse.

   Simiutaq (Bluie West-3) forlades af amerikanerne. TELE opretter ubemandet radiofyr på øen.

   Ansættelser: Civilingeniørerne Jørgen Hjort, Erik Høeg. Radiomekanikerne Henry Ohrt, Carl Erik Johannesen, Jørgen Bak Svensson og Knud Lynge. Telegrafist Ole Baadsgaard Pedersen.

 

.Salget i KGH's butikker passerer 50 mill. kr. - Stort fiskefabrik anlægges i Holsteinsborg.

.Den nye bilfærgerute over Storebælt, Halskov- Knudshoved, med tilhørende vejanlæg og ventepladser indvies.

.Rom-traktaten om et europæisk fællesmarked og en told og økonomisk union (Det europæiske økonomiske fællesskab EEC) undertegnes 25. marts af Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg.

    4. okt. opsender Sovjetunionen verdens første "jorddrabant", Sputnik 1. den er kugleformet, 58 cm i diameter og vejer 83,6 kg. Efter 1.367 kredsløb om jorden brænder drabanten op i jordens atmosfære jan. 1958. 3. nov. opsendes Sputnik 2 med hunden Laika om bord.

   På en forespørgsel fra USA om evt. placering af amerikanske atomvåben i Grønland svarer statsminister H.C. Hansen i et yderst fortroligt brev, at det ikke giver anledning til problemer. Brevets indhold bliver først kendt ca. 40 år senere.

   Peter Freuchen (f. 1886) dør.

 

1958

.31. juni indvies det nye radiofonisystem: Radiohuset i Godthåb og kraftig radiofonisender  (25 kW) på ''Radioøen" i Kookøerne ved Godthåb samt mindre radiofonisendere (5 kW) i Frederikshåb og Godhavn. De to sidstnævnte sendere retransmitterer signalet fra Radioøen til syd og nord. Med i købet får Godthåb en FM-sender, der primært bruges til at overføre radiofoniprogrammet til Radioøen.

   Godthåb Radios sendeanlæg udvides og der etableres nyt modtageantenneanlæg på Inspektørfjeldet og på K’asigiánguit.

   Udstedsstationer oprettet med 40 X kuttersendere og -modtagere i Tasiussaq, Claushavn, Niaqornaarsuk, Toqqusaq, Ikateq, Augpilagtoq, Hunde Ejland, Sarfanguaq, Nugatsiaq, Igaliko og Narssalik.

   "Den kommercielle telegraftrafik, der er jævnt og stadigt stigende, lægger i øjeblikket fuldt beslag på samtlige telegraftekniske anlæg."

   De i 1956 opstillede air-ground kommunikationssendere i Station Nord, Dundas radio og Prins Christians Sund gennemgået og færdigmeldt.

   Scoresbysund og Kap Tobin har fået direkte VHF radiotelefonforbindelse med et batteri- og/eller lysnetdrevet Stornoanlæg.

   Ammassalik: I modtagestationen er opstillet to nye modtagere til forbedring af telegramtrafikken, og stationens lftkommunikationsanlæg er sikret ved opstilling af en HF og en VHF sender.

   De sidste amerikanere forlader Narsarsuaq 11. november kl. 14.35 "Z". Den danske stat ser ikke noget formål i at overtage landingsbanen med tilhørende installationer. Teletjenesten overtager vejrstationen og radiosonden med en bemanding på 12 mand.

   Ansættelser; Ingeniør Svend Aage Appel i Teleafdelingen og civilingeniør Viggo Bendix Madsen som første teleingeniør ved telestationen i Godthåb.

 

.De første lærere bliver færdige fra det nye seminarium i Godthåb. - KGH forestår de første indenlandske passagerflyvninger. - Avisen "Sermitsiaq" grundlægges som lokalblad i Godthåb af Karl Sommer, M. Abrahamsen og Peter Kreutzmann. - Folketallet passerer 30.000. - Importen overstiger 100 mill. kr.

.Atomforsøgsstationen Risø indvies.

.Efter mange forgæves forsøg får USA nu også sendt  en satellit, der 13 kg. tunge Explorer 1, i kredsløb om jorden. - Nikita Krustjov bliver ministerpræsident; al magt i Sovjet er nu samlet hos én person. - USAs atom- ubåd "Nautilus" gennemfører sejlads under Nordpolens isdække. - de Gaulle vælges til fransk præsident.

 

1959

.M/S "Hans Hedtoft" totalforliser den 30. januar. Alle 95 ombordværende omkommer. Vraget bliver aldrig lokaliseret. Eneste spor er en redningskrans, der driver i land på Island i okt.

   Vedel-udvalget nedsættes med det formål at klarlægge skibssikkerhedstjenestens kvalitet. Anbefaler at reetablere Narsarsuaq som hjemsted for en isrekonogseringstjenesten. Yderligere anbefaler udvalget etablering af en radiokæde langs Vestkysten for at effektivisere kommunikationen i forbindelse med redningsaktioner.

   Sidst på sommeren påbegynde GTO reetableringen af Narsarsuaq til isreko-base. Staten har året før takket nej til at overtage basen fra Amerikanerne for et symbolsk beløb på 1 dollar, da man ikke så nogen aktuel anvendelsesmulighed for luftbasen. Samtidig ville det være meget bekosteligt at overtage den vedligeholdelses- eller naturreetableringspligt der ville følge med "gaven". I stedet har amerikanerne solgt de fleste amerikanske bygninger og alt materiel til en gruppe norske produkthandlere.

    GTO må derfor på det nærmeste tage fat fra bunden, samtidig med at nordmændene tømmer basen for alt anvendeligt, og deres danske vagtmand, Haagensen, med stor nidkærhed overvåger, at GTOs anlægspersonale ikke kommer til at "låne" noget.

   Per Danker udlånes fra Flyvevåbenet til Meteorologisk Institut for at renovere GMD 1 radiosondestationen på Narsarsuaq. Da opførelsen af et nyt elværk forsinkes, påtager TELEs teletekniker Jørgen Svensson sig at udføre den afsluttende finjustering af stationen.

   TELE opretter en midlertidig telestation i Søndre Strømfjord. - I Julianehåb påbegyndes fornyelse af mast og antenneanlæg. - Stationen i Dundas udstyres med telefon- og brandmeldeanlæg af hensyn til den nye funktion som flykommunikationsstation for polarruten. Endvidere er der udført et større arbejde til forbedring af forbindelsen Dundas-Godthåb, idet der er etableret frekvensskifteanlæg for trafikken mellem de to stationer, således at der er opnået mulighed for en kraftig udvidelse af trafikken fra Thule Air Base til New York via Dundas-Godthåb.

   Der oprettes udstedsstationer i Qoornoq og Saarloq.

   Da teletjenestens laboratorium og værksted må forvente et stadig udvidet virkefelt, er der anskaffet forskellige apparater og instrumenter til brug både på laboratoriet og i Grønland.

   Stig Høglund ansættes som fjernskrivemekaniker ved Godthåb.

 

.For første gang vælges en kvinde, Elisabeth Johansen, ind i landsrådet. - Hvalfangerskibet "Sonja Kaligtoq" indstiller sin virksomhed. - Antallet af beboede pladser er faldet fra 180 til 150 i løbet af 10 år. - KGH opfører moderne hotel til transitpassagerer i Søndre Strømfjord.

.Aksel Larsen stifter Socialistisk Folkeparti (SF). - 45 timers arbejdsuge træder i kraft. - Olieboringerne i Sønderjylland standses, da der ikke er fundet olie.

.Efter flere års guerillakrig rykker den unge revolutionære Fidel Castro og hans befrielseshær ind i hovedstaden Havana 1. januar, og Cubas diktator, Fulgencio Batista, må skyndsomt forlade landet. Store udrensninger forestår. 16. feb. tages Castro i ed som ministerpræsident. - 3. januar optages Alaska som USAs stat nr. 49. 1. aug. følger Hawaii som stat nr. 50. - Liu Shaoqi afløser Mao som Kinas præsident. -  Dukken "Barbie" præsenteres 9. marts på en legetøjs- messe i New York.

 

 

1960

. Telestationerne i Frederikshåb og Holsteinsborg m.fl. udbygges med bl.a. publikumsrum og radioværksted. Værkstederne vil i fremtiden tage sig af reparationer af TELE's udstyr plus skibsradioreparationer og befolkningens radiomodtagere m.v.

   Der  nyoprettede flysikkerhedstjeneste for intern flyvning er en alvorlig belastning på grund af utilstrækkelig teknisk apparatur. Endvidere stilles krav om engelsktalende personale.

 

.Kryolitselskabet Øresund og SAS stifter Grønlandsfly A/S, der efterhånden overtager den interne flyvning fra KGH. - Grønlandsudvalget (G 60) nedsættes. - Første regulære turistrejse fra Danmark gennemføres. - Kongeparret og tronfølgeren besøger landet. Radioforhandler Ole Winstedt demonstrerer for første gang fjernsyn i forsamlingshuset i Godthåb. - Antal private radioapparater pr 31/12: 4.640.

.Statsminister H.C. Hansen (f. 1906) dør. Han efterfølges af Viggo Kampmann. - SAS indvier med sit nye DC8-jetfly "Haakon Viking" ruten fra Skandinavien via Søndre Strømfjord til Los Angeles.

.Brasilien indvier sin nye hovedstad Brasilia. - En amerikansk medicinalvirksomhed sender den første p- pille på markedet. - Clark Gable dør.

 

1961

. Forundersøgelse for etablering af en VHF-radiokæde langs Vestkysten påbegyndes under afdelingsingeniør Pingel Rasmussen.

   I Godthåb opføres første etape af Modtagestationen.

   Telestationsbygning i Søndre Strømfjord indvies.

   "De offentlige telefonanlæg fungerer tilfredsstillende efter omstændighederne, men trænger i høj grad til udvidelser."

   I Godthåb opstilles tre SSB-sendere i forsøg på at forbedre forbindelserne til udstederne.

   Teknisk afdeling "Teleteknik" oprettes som selvstændig institution i Godthåb. Eigil Heckscher ansættes som teleingeniør og leder.

 

.Nanortalik får elværk som den sidste vestgrønlandske by. - Grønland indmeldes i Frihandelsområdet EFTA. -  Erik den Rødes gravplads lokaliseres.

.Dansk fregat skyder hul i flygtende skotsk trawler, da den bliver taget i ulovligt fiskeri ved Færøerne. - Med 110 stemmer for vedtager Folketinget at give Island de islandske håndskrifter. 61 kræver sagen udsat.

.12. april: Som den første mand i rummet gennemfører den 27-årige major i det sovjetiske flyvevåben Juri Gagarin på syv kvarter et kredsløb om jorden i 300 km’s højde i sin rumkabine "Vostok" og lander i god behold.

   5. maj: Som den anden mand i rummet når den amerikanske astronaut Alan Shepard op i 185 km’s højde i sit Mercury-rumskib og lander i god behold i Stillehavet. Rumflyvningen tog ét kvarter.

   Strømmen af flygtninge fra DDR til Vesten fortsætter. Alene i juni er tallet 30.000. For at dæmme op for flygtningestrømmen påbegyndes opførelsen af den 45 km lange Ulbricht-mur (Berlinermuren), der definitivt skiller Berlin, og grænsen mellem Øst- og Vesttyskland lukkes.

 

1962

. Forbindelsen Godthåb-København lægges om til fjernskrivedrift.

   Telestation opføres i Nanortalik som erstatning for hidtidige udstedsstation.

   I Narsaq etableres telegramindlevering i den nye administrationsbygning, så man ikke mere skal til Narsaq Point for at afsende et telegram.

   I Ammassalik er modtageanlægget flyttet på grund af stærkt stigende støjniveau fra elektriske installationer i byen.

   Værkstedsbåden "Sakkuutit" (senere "Sanatit") anskaffes.

   Samtlige telestationer i Vestgrønland indgår nu i flysikkerhedstjenesten.

   Bjørn Rosing ansættes som telegrafist.

 

.15 omkommer, da Catalina vandflyver forulykker under landing ved Godthåb. - Torskeindhandlingen kulminerer med 42,8 mill. kg. - Etagehuse afløser enfamiliehuse i boligbyggeriet.

.Strøget i København bliver gjort til gågade - trods protester fra de handlende. Først som et forsøg, men fra 1964 permanent.

.10. juli opsendes Bell Telephone System den første aktive kommunikationssatellit, Telstar I. Få dage efter indledes transmission af telefonsamtaler og TV mellem USA og Europa. - Første James Bond film, "Dr. No" ("Agent 007 - Mission Drab"), har verdenspremiere i London. Sean Connery har hovedrollen.

 

1963

. Fjernskriveforbindelse oprettet mellem Godthåb og Søndre Strømfjord samt Ammassalik (via DEW-LINE).

   Første VHF-telefonforbindelser etableres til udsteder.

   Fjernskriveforbindelse etableret fra Godthåb til New York.

   Telex-tjeneste indført i oktober. Foreløbig kun med abonnenter i Godthåb og Søndre Strømfjord.

   I Godthåb indledes etablering af et telefonnet, der dækker hele byen.

   "Da det bestående kortbølge-kommunikationsnet er belastet til det yderste, fortsættes bestræbelserne på at lette stationernes arbejde ved ar udvikle automatiseringen, hvilket vil sige overgang fra håndmorse til hurtigmorse og fjernskrivedrift."

   Ingeniør Carl Erik Johannsen ansættes i Godthåb. I en udtalelse til Teleafdelingen udtrykker teleingeniør Eigil Heckscher glad overraskelse over Carl Eriks ingeniørmæssige duelighed til trods for, at han kun var teknikumingeniør. Johannes Møller ("Store Johs" eller "jom/jom") ansættes som telegrafist i Sukkertoppen.

 

.Den danske lærlingelov - med ændringer - sættes i kraft i Grønland. - Landsrådet vedtager G 60's økonomiske skitseplan. - Kæmpe meteor på 15 tons findes i Nordgrønland.

.Musikradioen - P3 - påbegynder sine udsendelser. - Otto Francker og Volmer Sørensens "Dansevise", fremført af Grethe og Jørgen Ingmann, vinder der europæiske Melodi Grand Prix i London.

.I Storbritannien træder Winston Churchill tilbage efter 60 år som politiker. - Det hvide Hus og Kreml opretter direkte telefonforbindelse "rød linie". - Bande på 20 medlemmer standser natposttoget fra Glasgow til London og røver værdier for mindst 28 mio kr. - 22. november myrdes USA’s præsident John F. Kennedy af en snigskytte i Dallas,

 

1964

. Fjernskriveforbindelse Godthåb-Julianehåb oprettes.

   Fjernskrivetrafikken har givet anledning til udsendelse af kontoristpersonale som erstatning for faguddannede telegrafister. Man agter at fortsætte ad denne vej med anvendelse af grønlandsk personale.

   Kortbølge-radiofonisendere sættes i drift på Radioøen.

   Udstedsstationer er oprettet i Iginniarfik og Illorsuit.

   I Godthåb opstilles ny 300-liniers telefoncentral og telefonnettet udvides.

   Ved ministeriel kundgørelse af 24/9 oprettes lokale telefonudvalg og et overordnet ankenævn, der efter ansøgning skal tage stilling til, hvem der kan tildeles telefon.

   VHF-forsøgskæden med STORNO-udstyr kører på strækningen fra Julianehåb til Jakobshavn med 1 telefonkanal.

 

.G 60 afgiver betænkning og den efterfølgende lovgivning indfører bl.a. fødestedskriteriet. - "Grønlands Handelsskole" oprettes - foreløbig uden noget fast tilholdssted (siden bliver det Ikast).

.Ukendte gerningsmænd saver om natten hovedet af Den lille Havfrue på Langelinie i København. Hærværket er aldrig opklaret.

.Satellitorganisationen INTELSAT oprettes under FN med foreløbig 11 medlemslande, deriblandt Danmark.

    Sydafrikas "Sorte Pimpernel", Nelson Mandela, idømmes ved retten i Pretoria livsvarigt fængsel for sabotage og sammensværgelse mod regeringen. - 2. aug. begynder Vietnam-krigen ved at nordvietnamesisk torpedobåde angriber USA-destroyeren "Madox" på patruljetjeneste i Tonkin-bugten. Amerikanerne svarer igen bl.a. med massive luftbombardementer af Nordvietnam. - Kina sprænger sin første atombombe.

 

1965

. Godthåbs forbindelser til Godhavn og Egedesminde omlagt til fjernskrivning ved årsskiftet 65/66.

   Fjernskrivning indført fra Godthåb til Frederikshåb, Sukkertoppen og Holsteinsborg på langbølge. I modsat retning sender de tre byer stadig på telegrafi.

   Fjernskriveforbindelse oprettet mellem Godhavn og Egedesminde.

   Udstedsstationer oprettet i Sermiligaaq, Qernertuarsuit  Kap Dan og Tiniteqilaaq.

   Offentligt brandmeldeanlæg etableret i Egedesminde og Godthåb.

   I Egedesminde er offentligt telefonanlæg med 90 abonnenter indviet.

   Ved udgangen af året er der 325 telefonabonnenter i Godthåb, eller 8 pr. 100 indbyggere.

   14. juni brændte sendestationen i Godhavn. Årsagen var uforsigtig brug af skærebrænder.

   Radiofoniretransmissionen i Godhavn har været afbrudt ca. en måned, fordi taget blæste af senderbygningen.

   Teleinspektør H.K. Nielsen og civilingeniør, cand. polyt. Mogens P. Müller ansættes i Teleafdelingen. Karl Jerimiassen (Karl I), Karl Mathæussen (Karl II) og Gert Heineke ansættes som sendervagter i Godthåb.

 

.Folketallet passerer 40.000, deraf 4.000 født uden for Grønland. - Flyruterne med Catalinaer og Ottere indstilles og i stedet indsætter Grønlandsfly  to første  Sikorsky S-61 helikoptere, "Nagtoralik" og "Ugpik"  i den indenlandske flyvning.

.TV-avisen går i luften med to daglige nyhedsudsendelser. - Kongen Frederik 9. indvier første etape af den nye TV-by i Gyngemosen. - Sundhedstyrelsen godkender p-pillen som svangerskabsforebyggende middel. - 6.000 bryggeriarbejdere strejker i seks uger, så danskerne må slukke tørsten i importerede ølsorter.

.INTELSAT opsender første geostationære kommunikationssatellit, Early Bird. - Den sovjetiske kosmonaut Aleksej Leonov forlader rumskibet "Vostok 2" og foretager som det første menneske en 20 minutter lang svævetur i rummet.

 

1966

. "Danmarkstelefonen" på kortbølge indvies med to kanaler 25. oktober. Hermed er den første telefonforbindelse mellem Grønland (Godthåb) og Danmark/udlandet oprettet.

   Telefonhus og ny telefoncentral (ARF) med plads til 2.000 abonnenter indvies på Foxvej i Godthåb. Samtidig er hele kabelnettet er nu omlagt fra luftledninger til jordkabel.

   Tasiusaq, Kangeq og Diskofjord får bygde-VHF- telefon til nærmeste by.

   Beskyttet fjernskriveforbindelse åbnet mellem Upernavik og Godthåb.

   HF-sendestationen i på "Telegraføen" i Kook-øerne er under opbygning til erstatning for sendestationen fra 1925, der nu ligger midt i Godthåb by.

   VHF-forsøgsradiokæden demonstreres for offentligheden på strækningen Godthåb-Jakobshavn og tillades benyttet af sundhedsvæsenet m.v. i særligt presserende tilfælde. De fortsatte forundersøgelser for en smalbåndet VHF-radiokæde langs den sydlige del af Vestkysten afslører store økonomiske og praktiske problemer ved realisering af et sådant projekt.

   I Holsteinsborg indvies et 200 liniers telefonanlæg, og i Godhavn udbygges det offentlige telefonanlæg til en 50 liniers central.

   Skurvogn udrustes med telefoncentral for er klare den pressede situation i Holsteinsborg. Siden benyttes "skurvognscentralen" i Frederikshåb, Jakobshavn og Ammassalik.

   Første hold elever i fjernskrivning og telegrambehandling startes med ni grønlandske elever i Godthåb og fem i København.

   Per Danker ansættes som "sender- og telefoningeniør" ved TELEs tekniske driftsinstitution, Teleteknik, i Godthåb.

 

.Grønlands Radio overgår til Ministeriet for kulturelle anliggender.

   Store Nordiske Telegrafselskab (GNT) tager telefon- kabelforbindelserne SCOTICE (Skotland-Færøerne) og ICECAN (Færøerne-Island-Grønland-Newfoundland) i brug. I Frederiksdal er opført en forstærkerstation.

   Betegnelsen "udsted" påbydes erstattet af "bygd". - Færdselslov indføres. - Kystskibet "Tikeraq" brænder ud for Egedesminde. - "Bikuben" opretter som første pengeinstitut filial i Grønland (Godthåb). - Handelsuddannelsen flyttes til ny handelsskole i Ikast. - Godthåb passerer 5000 indbyggere.

. Højesteret går ind for, at loven om udleveringen af de islandske håndskrifter bør "ved magt stande". Dermed skal Danmark over de næste 25 år overdrage Island halvdelen af de 3.400 islandske håndskrifter, der har været i dansk besiddelse i 200 år.

.USA fly med fire uarmerede atombomber om bord styrter ned i Spanien. - Den sovjetiske rumkapsel Venera III når planeten Venus. - Kinesiske aviser fortæller, at 72-årige Mao Tse-tung har svømmet 15 km.

 

1967

. TELEs anlægsbevilling for året beløber sig til 18,6 millioner kr.

   Mellem Diskobugtens byer oprettes et simpelt VHF- telefonsystem.

   I Julianehåb bygges ny teleekspeditions- og telefoncentralbygning.

   I Ammassalik etableres offentlig telefonanlæg med 78 abonnenter.

   VHF-telefon etableres fra loranstationen Nipisat til Godhavn og fra Ivigtut til Grønnedal, og yderligere syv bygder får VHF-telefon.

   Fuldautomatisk telex-central sættes i drift i Søndre Stømfjord.

   På Prins Christians Sund nedbrænder mandskabshus. Tre mand omkommer.

   Maskinbygningen  på Tingmiarmiut nedbrænder. Kun materiel skade.

   Metalindustriens lærlingeudvalg erklærer værkstederne på telestationen i Godthåb for egnede til praktisk uddannelse af radio-, elektronik- og finmekanikerlærlinge.

   Ved årets udgang er antallet af større og mindre telestationer i byer og bygder m.v. 86.

   Hans Meinel ansættes som 1. tekniker ved Teleteknik i Godthåb efter nogle år på telerejsehold.

 

.Ny landsrådslov træder i kraft, hvorefter landsrådet vælger formand af sin egen midte. Erling Høegh vælges som den første. - 13 kvinder vælges ind i kommunalbestyrelserne. - Danske penge afløser grønlandske pr. 1. juli. - Dansk advokatfirma opretter filial i Godthåb. - Første liniebåd overtages af private i Sukkertoppen. - S-61 helikopter falder ned i hus i Nuuk. Alle om bord slipper uskadt.

.10. juni vies kronprinsesse Margrethe til Henri de Laborde de Monpezat i Holmens kirke. - Der indføres postnumre 20. september.

.Ved årets begyndelse er der 1.170 satellitter eller stumper af satellitter i kredsløb om jorden. - Militærjunta tager magten i Grækenlands. Kong Konstantin forsøger kup mod militærjuntaen men må gå i landflygtighed. - Kina sprænger sin første brintbombe 17. juni. - Sverige går over til højrekørsel 3. september.

 

1968

. Etablering af VHF radiokæden med 24 telefonkanaler Godthåb-Frederikshåb-Julianehåb påbegyndes.

   Telegramtrafikken mellem byerne i Diskobugten omlægges til fjernskriveforbindelser. Hermed er morsetelegrafi som internt kommunikationsmiddel blevet historie i Grønland.

   Direkte fjernskriveforbindelse oprettes mellem Godhavn og København.

   Bygdestationerne i Vester Ejlande og Kronprinsens Ejlande nedlægges.

   Bygdestationer oprettes i Tasiusaq, Ikerasak, Qaarsut, Ukkusissat, Kangeq, Akunaq, Qeqertaq Ikamiut og Herbert Ø.

   Antallet af indenlandske telegrammer falder med ca. 20.000 i årets løb på grund af, at flere og flere bygder får VHF telefonforbindelse.

   På grund af overvældende pres på de to telefonkanaler på Danmarkstelefonen rationeres samtaletiden til tre minutter.

   Nød- og sikkerhedstjenesten for skibe i Diskobugten koncentreres i Godhavn.

   Flysikkerhedstjenesten i Diskobugten koncentreres i Egedesminde.

   Julianehåb og Sukkertoppen får offentlige telefonanlæg med centraler for 200 abonnenter.

   De bevilgende telefonudvalg og ankenævnet ophæves, så oprettelse af telefon nu sker i bestillingsrækkefølge.

   I samråd med Post & Telegrafvæsenet udarbejdes forslag til trafikal etatsuddannelse. Med Arne Pedersen som lærer optages René Høegh som første teleelev.

   Godthåb Tele opnår godkendelse til mesterlæreuddannelse af fire elektroniklærlinge ad gangen, mens Julianehåb og Egedesminde hver godkendes til én.

   31. december har TELE i alt 909 telefonabonnenter.

 

.Amerikansk B 52 maskine knuses 21. januar på isen ud for Thule med fire brintbomber om bord. - Statens Grønlandsbudget passerer 500 mill. kr. - Qullissat besluttes nedlagt under stærk kritik. - Kongeparret besøger landet. - Grønlandsministeriets TV-udvalg af 1967 påpeger muligheden for etablering af TV-net i byerne baseret på opsendte videobånd med programmer fra DR.

.Efter folketingsvalg 23. jan. bliver Hilmer Baunsgaard statsminister for VKR regering. - 26. maj nedkommer tronfølgeren med en søn, der får navnet Frederik André Henrik Christian. - Forlystelsesparken "Legoland" indvies i Billund. - Den første Olsen-Bande film "Olsen Banden" har premiere 11. november.

."68-oprøret" slår igennem på universiteterne. Først i Frankrig, hvorfra det breder sig til det meste af Vesten, også Danmark. - I USA myrdes negerlederen Martin Luther King af hvid snigskytte. Morderen, James Ray, får senere 99 års fængsel. - I USA myrdes den demokratiske senator og præsidentkandidat  Robert Kennedy. Gerningsmanden, den jordanskfødte Sirhan Bishara, idømmes senere dødsstraf. - Liberaliseringsforsøg i Tjekkoslovakiet knuses af sovjetiske tropper.

 

1969

. De første grønlandske elektroniklærlinge ansættes.

   Yderligere to teleelever antages.

   Ansvaret for den tekniske drift af Radiohuset i Godthåb overgår fra TELE til Grønlands Radio. En  stilling som radiofoniingeniør følger med.

   De interne kortbølgeforbindelser og forbindelserne til Danmark generes kraftigt af black-out.

   Festtelegrammer med motiver tegnet af Jakob Danielsen indføres.

   Lige før jul idriftsættes kraftig radiofonisender (10 kW) på Simiutaq ved Julianehåb til dækning af Sydgrønland. Programmet fremføres fra Godthåb via en til formålet hastigt etableret, "tynd" VHF-radiokæde.

   Radiofonisenderen i Frederikshåb  nedlægges.

   Grundet dårlig driftsøkonomi besluttes der at nedskære personalet i Teleafdelingen, KH fra 105 til 70 ved naturlig afgang over tre år.

   Overtelegrafist og mangeårigt landsrådsmedlem, Jørgen C.F. Olsen går på pension 30. november.

 

.Radioforhandler Ole Winstedt får tilladelse til etablering af TV-net i Godthåb. - Jørgen Chemnitz afløser Frederik Nielsen (Faré) som radiofonichef. - Jern & metal fagskolen i Godthåb tages i brug. - "Nuuk" indsættes som første statstrawler. - Landsrådets budget passerer 50 mill. kr.

.Farve TV udsendes for første gang i Danmark. - Guitaristen, sangeren og sangskriveren Kim Larsen er  med til at danne gruppen "Gasolin".

.20. juli lander Neil Armstrong og Edwin Aldrin som de første mennesker på månen. - I Spanien udnævner generalissimo Francisco Franco prins Juan Carlos til sin efterfølger. - I Woodstock i USA afholdes en tre- dages musikfestival med 450.000 deltagere. - Blodige kampe mellem protestanter og katolikker i Nordirland.

 

1970

. Arbejdet med VHF-kæden fra Godthåb fortsætter mod syd og nord med mange problemer.

   Sendestationen på Radiofjeldet i Godthåb nedlægges efter at den nyetablerede station på Telegraføen i Kook- Øerne er sat i fuld drift. Hermed er TELEs 45-årige virke på Radiofjeldet slut. Samtidig tages der en stor udvidelse af Modtagestationen i Godthåb i brug.

   Telestationen på Narsaq Point nedlægges.

   Kystradiotjenesten i Sydgrønland koncentreres i Julianehåb.

   Århundredets piteraq i Ammassalik blæser byen om kuld og vælter radiostationens antennemaster.

   Offentlige telefonanlæg indvies i Sukkertoppen og Frederikshåb.

   Karlssondebitering indføres på de fleste telefoncentraler, således at man herefter skal betale pr. minut for en samtales varighed i stedet for en fast takst pr. samtale.

   Første teleelev består afsluttende eksamen.

   Der er nu 37 bygder med VHF-telefon.

   31. december har TELE i alt 1560 telefonabonnenter.

 

.Strengeste vinter i 50 år. - Landsrådet beslutter at indføre indkomstskat. - Blok 5 i Godthåb styrter sammen efter gaseksplosion. 11 danske håndværkere omkommer. Blandt disse telefonmontør Leo Bøgh Johansen.

.Kildeskatten indføres. - Folketinget vedtager en svangerskabslov med udvidet adgang til abort. "Huset på Christianshavn" sendes for første gang i TV. - Lærer Mogens Amdi Petersen etablerer "Den rejsende Højskole". Dermed lægges grundstenen til Tvind- imperiet.

.Socialisten Salvador Allende vælges til præsident i Chile. - Den tidligere franske præsident Charles de Gaulle dør (f. 1890).

  

1971

. Ny type UHF radiokædeudstyr præsenteres på TELECOM udstillingen i Geneve. Det udmærker sig ved meget lavt effektforbrug (36 watt pr. standardstation). Dette giver realistisk økonomisk mulighed for at etablere en radiokæde med op til 900 telefonkanaler (svarende til én farve TV-kanal) langs sydvestkysten.

   Det besluttes at opgive det igangværende VHF radiokædeprojekt og i stedet etablere en UHF radiokæde på basis af den nye udstyrstype.

   Frederikshåb får FM-radiofonisender.

   Telegramforbindelsen mellem Uummannaq og Godthåb omlægges til  fjernskriveforbindelse. Dette afslutter opbygningen af det landsdækkende, stjerneformede net af beskyttede fjernskriveforbindelser med Godthåb i centrum.

   Offentligt telefonanlæg sat i drift i Narsaq.

   Telegramtrafikken topper med 465.000 telegrammer indleveret i Grønland, hvoraf 325.000 indenlandske. 95.000 modtages fra Danmark og udlandet.

.Greenex A/S får koncession på malmudvinding i "Sorte Engel" ved Uummannaq. - Siumut starter som et samarbejde mellem Jonathan Motzfeldt, Lars Emil Johansen og Moses Olsen. - Jonathan Motzfeldt og Lars Emil Johansen vælges til Landsrådet. - Lars Chemnitz afløser Erling Høeg som formand. - Moses Olsen og Knud Hertling vælges til Folketinget. - Hertling udpeges som første grønlandske grønlandsminister. - 250 året for Hans Egedes ankomst markeres med store festligheder.

.J.O. Krag statsminister for S-mindretalsregering. - Ved folkeafstemning nedsættes valgretsalderen til 20 år. -  Fristaden Christiania opstår.

.Indtil udgangen af juni har ti nationer plus NATO og Den europæiske Rumfartsorganisation ESRO i alt sendt 5.308 satellitter, rumsonder, rumfartøjer mv. ud i rummet. - Kvinder i Schweiz får valgret. - De første islandske håndskrifter overdrages til Island. - Den amerikanske jazz–musiker Louis Armstrong dør (f. 1900). -  FN optager Kina som medlem på Taiwans bekostning.

 

1972

. Der udføres omfattende forundersøgelser for hurtig etablering af UHF radiokæde.

   De første telefonbokse opstilles i byerne.

   I Jakobshavn og Nanortalik sættes offentlige telefonanlæg i drift.

   Station Nord lukkes af økonomiske grunde.

   Teletjenesten koncentreres ved oprettelse af distriktscentre i Egedesminde, Godthåb og Julianehåb.

   I efteråret forekommer et ugelangt black-out, der afbryder alle radioforbindelser til Danmark.

   Teleskolen i Julianehåb indvies med Arne Pedersen som leder. På skolen uddannes telemedhjælpere, teleelever (etatselever) og telegrafister.

   De tre første elektroniklærlinge består svendeprøven: Rasmus Brandt, Daniel Højgaard og Kristian Lyberth..

 

.Landsrådet anmoder Ministeren om nedsættelse af en kommission, der skal undersøge muligheden for hjemmestyre i Grønland. - Mod Landsrådets og befolkningens store flertal følges Grønland med Danmark ind i EF. - Nedlæggelsen af Qullissat fuldbyrdes. - Hans Lassen afløser N.O. Christensen som landshøvding. - De to sidste køer i Grønland slagtes.

.Kong Frederik IX (72) afgår ved døden 14. januar. Dagen efter udråber statsminister J.O. Krag Margrethe 2. til nyt statsoverhoved. - Dansk ja til EF, og Anker Jørgensen afløser Krag som statsminister. - Den første danske olie hentes op af Nordsøen.

.USAs præsident Nixon modtages i Beijing af formand Mao. - Fem personer arresteres 17. juni under et indbrud i Demokraternes hovedkvarter i Watergate- komplekset i Washington. Senere viser det sig, at præsident Nixons kampagneorganisation står bag.  - 11 jødiske sportsfolk dræbes af palæstinensere under olympiaden  i München. - Lederen af den tyske terrorgruppe, Rote Armee Fraktion, Andreas Baader, anholdes. - Island udvider sin fiskerigrænse fra 12 til 200 sømil trods indsigelse fra den internationale domstol i Haag.

 

1973

. Den "brede" UHF-radiokæde etableres på strækningen Frederiksdal-Godthåb-Sukkertoppen. Som strømforsyning til de ensomtliggende repeaterstationer bruges gasdrevne termogeneratorer.

   Radiokæden giver manuel mellembys telefonering mellem Sukkertoppen, Godthåb, Frederikshåb og Julianehåb (der hænger med på den "tynde" VHF-kæde).

   Den tynde kæde forlænges til Frederiksdal og kobles til ICECAN nord (atlantkablet mod Europa) med to telefonkanaler til Danmark og udland. Dermed har Grønland fået forbindelser ud af landet, der ikke kan afbrydes af black-out (men nok af isfjelde og trawlere).

   Bred radiokæde (SHF) etableres med tidligere indkøbt udstyr Julianehåb-Simiutaq-Narsaq.

   Smal radiokæde (''Pingel-system'') etableres Narsaq-Narsarsuaq.

   Svære black-out problemer hele året giver kraftige gener for kortbølgeforbindelserne.

   Festtelegrammer afskaffes 1. januar.

   Teleskolen har maksimalt antal hold, med næsten fuldt elevtal på alle hold.

   Finn Worsøe ansættes som teleingeniør i Aasiaat.

 

.Landsrådsvedtægt autoriserer ny retskrivning. - Antallet af flypassagerer mellem Grønland og Danmark passerer 32.000. - 25. oktober forulykker en S-61 rutehelikopter syd for Godthåb. Alle 15 ombordværende omkommer, deraf maskinmester Bent Eriksen, maskinarbejder Poul Marius Jensen og maskinmester Jan Holm fra TELE. - Ved folketingsvalget vinder Lars Emil Johansen (S) og Nikolaj Rosing (A). De afløser Knud Hertling (A) og Moses Olsen (S).

.1. sept. omkommer 35 under en natlig brand på Hotel Hafnia i København. Blandt de omkomne er advokat Knud Kofoed-Petersen, GHB, der var leder af landets første advokatkontor. - Ved folketingsvalget 4. dec. bliver Mogens Glistrups nystiftede Fremskridtsparti (FrP) den store vinder med 28 mandater. Poul Hertling danner venstreregering.

.Vietnamkrigen slut: 27. jan. underskrives i Paris våbenhvileaftale mellem Nordvietnam og USA. 29. marts stryges det amerikanske flag over US- hovedkvarteret i Saigon. - Øen Heimey syd for Island rammes af gentagne vulkanudbrud. - 27. feb. besætter 200 indianere byen Wounded Knee i South Dacota i protest mod deres forhold. - USAs første rumlaboratorium "Skylab" sendes i kredsløb om Jorden. - 11. sept. dræbes Chiles præsident Salvador Allende ved et militærkup. Hærchefen Augusto Pinochet tager magten og starter brutal klapjagt på Allende- tilhængere.- I okt. starter oliekrisen, idet en række olieproducerende lande bruger olien som våben i konflikten med Israel, hæver priserne og nedskærer produktionen og forsyningerne til Vesten.

 

1974

. UHF-kæden når frem til Holsteinsborg og Søndre Strømfjord.

   Den europæiske Investeringsbank giver sit første lån på 38 mill. kr. til udbygning af telenettet. Projektet, der realiseres for pengene (primært udbygning af radiokæde og telefonnet), får betegnelsen EF-pakke I. Siden fulgte yderligere tre "EF-pakker".

   50 unge grønlændere er under uddannelse ved TELE. Heraf 15 elektronikmekanikerlærlinge.

   Niels Efraimsen afslutter sin uddannelse som elektronikmekaniker.

   Grønlands første telegrafist, Sofus Olsen pensioneres 31. januar. Tidligere telegrafbestyrer i Godhavn, Julius Holm, pensioneres, men fungerer fortsat som ferieafløser i Qaanaaq.

 

.Holger Hansen afløser Knud Hertling som  grønlandsminister. - Grønland gøres til én valgkreds til Folketinget. - KGH fejrer 200 ars jubilæum. - Finn Lynge udnævnes til radiofonichef, og går dermed i sin far, Kristoffer Lynges, fodspor. - Brugsen bliver indviet som den første bygning i Godthåb Center.

.På SF’s landsmøde vælges Gert Petersen til formand. - DSB introducerer Intercity-tog. - Statsminister Hartling mødes med formand Mao Tse-tung under et statsbesøg i Kina. - Jugoslaviens præsident, Josip Tito, besøger Danmark.

.Nobelpristageren Alexander Solsjenitsyn udvises af Sovjet. - Indien foretager underjordisk atomprøvesprængning og er dermed verdens 6. atommagt. -  Argentinas præsident Juan Peron (F. 1895) dør og efterfølges af sin kone, nazisympatisøren Evita Peron. - Watergate: Efter to års løgne, fortielser og tilbageholdelse af bevismateriale og stillet overfor truslen om rigsretssag træder USAs præsident Richard Nixon træder tilbage den 8. aug. Han afløses af Gerald Ford. - Charles Lindberg (f. 1902) dør.

 

1975

. Grønlands Televæsen fylder 50 år.

   UHF-systemet med mellembys-telefon, telex og radiofoni idriftsættes frem til Holsteinsborg og Søndre Strømfjord.

   Mellembys telefoncentraler tages i brug i Godthåb og Julianehåb.

   Automatisk mellembys-telefonering etableres mellem byerne Julianehåb, Narsaq, Narsarsuaq, Godthåb, Sukkertoppen, Holsteinsborg og Søndre Strømfjord.

   Kortbølge telefon- og telex-forbindelse etableres fra Godthåb til Uummannaq og Maarmorilik.

   Ammassalik og Scoresbysund får FM-radiofonisendere, der udsender båndindspillede, postsendte programmer fra Grønlands Radio.

   Søndre Strømfjord far FM-radiofonisender med program via radiokæden fra Godthåb.

   Nanortalik tilsluttes manuelt til mellembys-telefonnettet.

   Mellem Grønland og Danmark tages yderligere to telefonkanaler i brug via ICECAN syd (atlantkablet Frederiksdal-Nordamerika og derfra via andet kabel til Europa ) .

   Station Nord genåbnes af forsvarsministeriet, men med begrænset bemanding.

   Nipisat LORAN-station lukkes 30. juni.

   Daneborg vejrstation lukkes.

   31/12 er der i alt 4.334 telefonabonnenter.

   De 5 første telegrafister bliver færdige fra Teleskolen.

   Grønlands Televæsen fejrer 50 års jubilæum under beskedne former - på grund af travlhed. GTO vælger at markere sit 25 ars jubilæum på stilfærdig vis samme dag, den 6. september.

 

.Grønlands Radio indleder udsendelser på engelsk og inuktitut rettet mod vest på den næsten overflødiggjorte kortbølgesender på 3999 KHZ. - Hjemmestyrekommissionen nedsættes. - Indkomstskatten indføres. - Kommunerne overtager en række tekniske og sociale opgaver.

.Danmarks Radio fejrer 50 års jubilæum. - Regentparret foretager officielt besøg i Sovjetunionen. - Som følge af oliekrisen er der 175.000 arbejdsløse i Danmark ved udgangen af 1975. Fuld beskæftigelse og social sikkerhed er ikke mere en selvfølge.

.De kraftigt stigende oliepriser og en forfejlet politik i ledende industrilande medfører en økonomisk krise med ca. 15 mio. arbejdsløse i Vesteuropa og USA. - Amerikanske Apollo-astronauter og sovjetiske Sojus- kosmonauter gennemfører 17. - 19. juni den første internationale sammenkobling i rummet. Lugerne åbnes og der udveksles håndtryk. - Spaniens statschef, Francisco Franco (f. 1892) dør. Prins Juan Carlo udråbes til landets første konge i 44 år.

 

1976

. UHF-systemet tages i brug til Egedesminde, Godhavn, Christianshåb og Jakobshavn via radiokædestrækningen, der blev etableret i 1975.

UHF-kæden føres frem til Simiutaq, Julianehåb, Nanortalik og Frederiksdal. UHF-systemet sættes i drift på strækningen Julianehåb-Frederiksdal. (Bærefrekvensudstyret er endnu ikke klar  Frederikshåb-Julianehåb).

   Mellembys telefoncentral sættes i drift i Egedesminde og de øvrige byer i Diskobugten tilsluttes det automatiske mellembys telefonnet.

   Fiskenæsset får telefoncentral.

   FM-radiofonisendere sættes i drift i Frederikshåb og Holsteinsborg.

   Sikkerhedstjenesten for skibe og fly i Sukkertoppen og Frederikshåb omlægges til fjernbetjening fra Godthåb.

   VHF-telefon og -telexforbindelser etableres til olieboreskibene ud for Holsteinsborg.

   Frederik Lomann og Hans Thomsen pensioneres.

 

.Grønlands Radio markerer 50-året for radiofoni i Grønland. - Inuit Ataqatigiit (IA) starter som bevægelse. - Kæmnerkontorene overføres til kommunerne. - Første Aasivik-stævne afholdes ved Julianehåb. - Olieboringer ud for vestkysten.

.Brug af sikkerhedsseler gøres obligatorisk. - Folketinget indfører lov om ligeløn. - Regentparret foretager officielt besøg i USA. - Færøerne udvider sin fiskerigrænse til 200 sømil. - Arveprins Knud (f. 1900) dør.

.Eks-præsident Nixon aflægger privatbesøg i Kina. - Efter landing på Mars 20. juli begynder den amerikanske rumsonde "Viking" at sende billeder tilbage til Jorden. - Den svenske tennisspiller Bjørn Borg vinder den første af sine fem Wimbledon-titler.

 

1977

. UHF-systemet sættes i drift på strækningen Frederikshåb-Julianehåb. Hovedkæden i UHF-systemet er hermed færdigbygget fra Frederiksdal i syd til Jakobshavn i nord.

   Fjernskriveforbindelsen til Danmark på kortbølge bliver lagt over på atlantkabel.

   Nanortalik tilsluttes  det automatiske mellembys telefonnet.

   Telegrafister, teleteknikere og radiosondefolk strejker fra 7. til 25. august. Første strejke i TELEs historie.

   Overingeniør Lars Søndergaard dør.

   B. Wulffsberg udnævnes til overingeniør.

   TELE udsender filmen "Radiokæden" for at forebygge hærværk på radiokædestationerne ved oplysning. Den første rent grønlandsksprogede film siden Knud Rasmussens "Palos Brudefærd" i 30'erne.

 

.Atassut startes som bevægelse i jan. - Befolkningstallet passerer 50.000. - Siumut bliver politisk parti i juli. - De grønlandske arbejdere i Maarmorilik strejker og opnår ligeløn. - Lars Emil Johansen (S) genvælges til folketinget mens Otto Steenholt (A) nyvælges. Sulisartut Højskoliat i Julianehåb indvies.

.Folketingsvalg: Anker Jørgensen (S) danner ny mindretalsregering. - DBU beslutter at indføre professionel fodbold i Danmark fra 1978. - Poul Hertling forlader dansk politik for at overtage posten som FN’s højkommissær for flygtninge. - Alkohol-misbruget er nu det største sundhedsproblem i Danmark.

.EF udvider fiskerizonen til 200 sømil. - Den tjekkoslovakiske forfatter, Vaclav Havel arresteres for at stå bag protestskrivelsen "Charter 77". - På NATO-topmøde besluttes det at øge forsvarsudgifterne med 3 pct. årligt, fordi Sovjet øger sine forsvarsudgifter. FN’s sikkerhedsråd vedtager våbenboykot mod Sydafrika. - Den amerikanske rock-sanger Elvis Presley (f. 1935) dør.

 

1978

. 1. marts indvies en satellitstation i Godthåb.  Dens forbindelse til Danmark får betegnelsen DANSAT og går via den fællesnordiske satellitstation, Tanum, i Sverige. Forbindelsen giver yderligere 10 telefonkanaler til Danmark og udland.

   Kortbølgeforbindelsen til Danmark lukkes efter 53 års drift.

   Fiskenæsset, Kangaamiut, Arsuk og Grønnedal forbindes til det automatiske mellembysnet.

   Radiokædestationen på Skinderhvalen lige syd for Godthåb får som den første strømforsyning fra vindgenerator i stedet for fra termogenerator.

   Thule får mellembølge-radiofonisender, der udsender båndindspillede, postsendte programmer fra Grønlands Radio.

   Fra Qaanaaq til Thule Air Base etableres VHF-telefonforbindelse.

   Aputiteeq og Timiarmiut vejrstationer lukkes.

   Ingeniør Tom Bundgaard Jensen udnævnes til sektionsingeniør som leder af Televærkstedet (TLV). Hans Schlosser afløser Finn Worsøe som teleingeniør i EGM.

   Johan Geisler NAN og Abia Brandt EGM udnævnes til telefonliniemontører.

   Per Albrechtsen udnævnes til radiooverkontrollør og radiooverassistent Mads Skifte til radiokontrollør.

   Teleassistenterne Rene Høegh, Marie Ostermand, Anne Marie Rosing og Elias Lyberth udnævnes til teleoverassistenter.

   Ole Josefsen og Hans Jensen afslutter deres uddannelse som elektronikmekanikere.

   Mange teleelever og lærlinge forlader TELE efter endt uddannelse, da de kan opnå højere lønninger i det private erhvervsliv.

 

.Vrede mod den franske skuespiller Brigitte Bardot, der fører sig frem som selvbestaltet leder af kampagne mod sælfangst. I en tale i Europarådet protesterer hun mod "drabene på sælunger i Grønland, Norge og Newfoundland". -  Inuit Ataqatigiit (IA) stiftes som politiske parti. - Godthåb fejrer 250 års jubilæum. - Olieselskaberne opgiver efterforskningsboringerne ud for Holsteinsborg efter seks boringer.

.Trods at Højesteret har stadfæstet Landsrettens kendelse om, at fristaden Christiania skal rømmes, vedtager et folketingsflertal en socialdemokratisk dagsorden, som udskyder beslutningen på ubestemt tid. - Lov om ligebehandling af kvinder og mænd - bl.a. m/k-problematikken - indføres. - 17. november vedtager Folketinget loven om grønlandsk hjemmestyre.

.I Italien bortfører medlemmer af Den røde Brigade fhv. ministerpræsident Aldo Moro. - I juli fødes verdens første "reagensglas-barn", Louis Brown, i England. - Den polske kardinal og fhv. minearbejder Karol Wojtyla vælges som den første ikke italienske pave siden 1500-tallet under navnet Johannes Poul 2. 

 

1979

. Ammassalik tilsluttes det vestgrønlandske telenet via den amerikanske DEW-line over indlandsisen, og får derved mellembys telefon, telex og radiofoniprogram (over én telefonkanal).

   Otte radiokæde-repeaterstationer får vindgeneratorer.

   Kangaatsiaq forbindes til telenettet via 30 telefonkanaler (PCM) til Egedesminde.

   Prins Christians Sund tilsluttes telenettet via VHF-forbindelse.

   Radioøen i Kook-øerne ud for Nuuk lukkes og radiofonisendingerne (MB og KB) overføres til Telegraføen.

   Særtjenestenumrene 0019, 0022 og 0055 sættes i drift i GHB distrikt 1. aug. Det er henholdsvis: abonnentkontor/fejlmelding/nummeroplysning, telegrafen og klokken. (Journalist Maria Simonsen, KNR lægger stemme til Frk. Klokken).

   31/12 er der i alt 8.337 telefonabonnenter. Tilsammen brugte de 23,9 mio. tællerskridt.

   Til Danmark/udlandet blev der talt i knap 1 mio minutter.

   Kunuk Kristiansen afslutter sin uddannelse som elektronikmekaniker.

 

.Efter en folkeafstemning 13. januar indføres hjemmestyret 1. maj. - Jonathan Motzfeldt bliver formand for Landsstyret og Landstinget. - Atassut bliver landsforbund og politisk parti først på året. - Landshøvdingetitlen erstattes af rigsombudsmand. - Landshøvding Hans Lassen afløses af rigsombudsmand Torben Hede Petersen. - Peter Frederik Rosing afløser Finn Lynge som radiofonichef. - Landstinget indfører spiritusrationering ved point-system. - Godthåb lufthavn indvies. Grønlandsfly anskaffer det første De Havilland Dash-7 STOL fastvingefly.

 

Stednavne

Alluitsup Paa                        Sydprøven

Aasiaat                                 Egedesminde

Ikerasassuaq                        Prins Christians Sund

Ittoqqortoormiit                    Scoresbysund

Ilulissat                                 Jakobshavn

Kangerluarsoruseq                Færingehavn

Kangerlussuaq                      Søndre Strømfjord

Kangilinnguit                         Grønnedal

Kuummiut                             Kungmiut

Maniitsoq                             Sukkertoppen

Narsaq Kujalleq                   Frederiksdal

Nuuk                                    Godthåb

Paamiut                                Frederikshåb

Pituffik                                  Thule Air Base

Qaanaaq                              Thule

Qaqortoq                             Julianehåb

Qasigiannguit                        Christianshåb

Qeqertarsuaq                       Godhavn

Uummannaq                         Umanaq

Upernavik Kujalleq               Prøven

Uunartoq                              Kap Tobin

Sisimiut                                 Holsteinsborg

Tasiilaq                                 Ammassalik

 

.Efterlønsordningen indføres og bliver straks en succes. - Som det første royale overhoved aflægger dronning Margrethe og prins Henrik et ti dages langt statsbesøg i Kina. - Folketingsvalg: Anker Jørgensen danner en ren S-regering.

.USA og Kina genoptager diplomatiske forbindelser efter 30 år. 28. jan. indleder ministerpræsident Deng Xiaoping et besøg i USA. - 16. jan. vender ayatollah Komeny hjem efter 38 års exil i Paris og proklamerer Iran for en islamisk republik. Omfattende udrensninger og henrettelser følger. 4. nov. besætter studenter USAs ambassade i Teheran og tager 61 gidsler i forsøg på at få udleveret shahen fra USA. - 25. dec. invaderer sovjetiske styrker Afghanistan for at nedkæmpe islamiske grupper, der har bekæmpet sovjetisk støttede regeringer.

 

1980

. Det grønlandske satellitkommunikationssystem INUKSAT indvies med satellitstationer i Egedesminde, Upernavik og Scoresbysund. Derved tilsluttes Upernavik til det automatiske mellembys telefonnet. I Scoresbysund er der endnu ikke etableret offentligt telefonnet, så der må befolkningen gå på telestationer. for at telefonere ud af byen fra en telefonboks. Begge byer får automatisk telexforbindelse og radiofoniprogram.

   TELE demonstrerer faksimile (telefax) i Nuuk, hvilket afføder uventet stor interesse. Grønlands Postvæsen bestiller således fax-apparater til samtlige poststationer. Ligeledes ønsker KGH at forsyne alle sine passagerskibe med faksimile.

   To bygder i Upernavik distrikt får vindgeneratorer til strømforsyning af deres radioudstyr.

   Kap Tobin nedlægges 1. nov.

   Ved årets udgang var der  79 telestationer.

   31/12 er der i alt 9559 telefonabonnenter. Tilsammen brugte de 29,3 mill tællerskridt.                     Til Danmark/udlandet blev der talt i 1,2 mio. minutter.

 

.Inuit Circumpolar Conference (ICC) grundlægges. - Grønlands - og verdens - nordligste ø får navnet Oodaaq's Ø efter Pearys makker og slædekører Oodaaq fra Thule. - Lillan kommer til Grønland. - Brugsen Nuuk brænder ned til grunden. - EF giver støtte til SYDURAN-projektet og stimulerer derved bevægelsen for udmeldelse af EF.

.Danmark indfører sommertid efter mange års pause. - FNs kvindekonference afholdes i København.

.Jugoslaviens 87-årige præsident Josip Tito dør. - Vigdis Finnbogadottir vælges til Islands præsident. - Det kinesiske kommunistpartis centralkomité stempler Mao Tse-tung kulturrevolution i 60'erne som en "gigantisk fejltagelse". - Ronald Reagan vælges til USAs 40. præsident. - Eks-beatle John Lennon 40 myrdes i New York.

 

1981

.Telefonmøder indføres som ny tjeneste 1. jan.

   "Smal radiokæde" bygges fra Jakobshavn til Uummannaq (42 kanaler) og Maamorilik (17 kanaler), der dermed  tilsluttes telenettet pr. 1. nov.

   Antallet af telefonkanaler over DANSAT til Danmark via Tanum forøges fra 12 til 16. Antallet af telefonkanaler i radiokæden udvides fra 300 til 960.

   På 20 radiokædestationer er termogeneratorerne afløst af vindgeneratorer som primær strømforsyning.

   ICECAN nord afbrydes 7/3 kl. 1913 gmt ca. 50 sømil fra Frederiksdal. OK igen 25/3.

   I Scoresbysund etableres offentligt telefonnet med automatisk central, der tilsluttes telenettet via INUKSAT 28. feb. med 43 abonnenter og to bygdeforbindelser.

   Upernavik kyststation gøres fjernbetjent fra Aasiaat.

   Faksimile (FAX) indføres som regulær tjeneste.

   Grønlands Postvæsen  opbygger POSTFAX-net mellem alle større poststationer og enkelte bygder.

   TELE tager internt datanet i brug til overførsel af regnskabsdata.

   Teleafdelingen får leveret de første to mikrodatamater. De er af typen RC-700-Piccolo fra Regnecentralen. "Hvert anlæg består af en centralenhed, hvortil der kobles dataskærm, tastatur og to diskettestationer (hukommelser). Der vil senere blive indkøbt printere."

   "Datasamtaler" - datatransmission via opkald og modem - indføres forsøgsvis som ny tjeneste mellem Grønland og Danmark.

   Antallet af telefonabonnenter passerer 10.000.               Antallet af telegrammer faldet med 30.00 til 88.275 i forhold til 1980.

   Nyt navigationsudstyr installeres på Narsarsuaq flyveplads.

   Til forberedelse af den planlagte markedsføringsfunktion i Grønland er nedsat en gruppe bestående af Ruben Larsen JUL, Per Danker GHB, Jørgen Gant EGM og Ernst Sommer KH.

   Procesanalysegruppen for Grønlands Televæsen (PAGT), nedsættes for at udvikle og effektivisere TELE. (Børge Elmer, H.K. Nielsen, Hans Schlosser, Per Danker og Ruben Larsen). Da gruppen imidlertid udviser stor foretagsomhed  nedlægges den kort tid efter og erstattes af en Teleudviklingssektion (TUS) under overteleinspektør H.K. Nielsen.

   Telegrafister, teleteknikere og radiosondefolk strejker i 4 måneder. Afsluttes ved lovindgreb.

   Johannes Petersen fra "Assartuut" bliver fører af "Sanatit" efter Ingvardt Jørgensen..

   Assistent Rudi Bondesen tiltræder 1. maj i Teleafdelingen (tidligere GHB, Station Nord, Narsarsuaq og GTO’s økonomiafdeling ØKO.

   På Teleskolen består Bjørn Jokumsen, Søren Lynge og Carl Hildebrandt radiotelegrafistprøven. Karen Serubabelsen og Ivalo Rasmussen består eleveksamen.

   Aspirantskole for grønlandske telefonmontører startes i Aasiaat med Hans Tougaard som leder..

   TELE arrangerer edb-konference i sept. for Hjemmestyret med offentlig og privat deltagelse. Det ideelle formål er "at indføre edb i Grønland på den for samfundet mest gavnlige måde".

   Teleskolens pedel, Emil Petersen har 45 års jubilæum, afdelingsingeniør E.A. Søndergaard og montagemester J.C. Nielsen har 25 års jubilæum alle i april.

   Pension: Teleoverkrontrollør P.L.S. Jensen (Søren Dram) EGM,  Telegrafbestyrer G. Højby Petersen FRH, Inspektionsmaskinmester Georg Olsen TEL.

   Dødsfald: Radiooverassistent Manasse Dahl JUL, 61. Overmontør Jørgen W. Lindegaard TEL, 36.

 

.Inuit Circumpolar Conference (ICC) beslutter at indføre eget fællesmarked. - Spiritusrationeringen (point-systemet) afskaffes. - Befolkningstallet passerer 50.000. - 1/7 idriftsætter Grønlands Postvæsen en postfax-tjeneste og som det første postvæsen i verden sender Grønlands Postvæsen nu postanvisninger pr. fax. Telechef B. Wulffsberg udtykker forståelse for et grønlandsk ønske om udmeldelse af EF, hvilket han stærkt bebrejdes af sine foresatte.

.1. aug. overføres Meteorologisk Institut fra Forsvarsministeriet til Ministeriet for offentlige Arbejder. - Den økonomiske situation forværres stadig. Da Anker Jørgensen i dec. danner sit femte ministerium er hans arbejdsbetingelser svære. Siden 1973 er arbejdsløsheden steget fra 20.000 til 240.000. - Tiltaleformen "De" er på vej ud af det danske sprog.

.Gro Harlem Brundtland afløser Odvar Nordli som Norges statsminister. - Pave Johannes Poul 2. såres ved attentatforsøg på Peterspladsen. - USAs Center for Sygdomsbekæmpelse udgiver rapport om sjælden form for lungebetændelse blandt homoseksuelle mænd i Los Angeles. Dermed er sygdommen AIDS beskrevet første gang. - Den engelske tronfølger, prins Charles vies til Lady Diana Spencer 29. juli.

 

1982

.Post- og Telegrafvæsenet bygger satellitstation i Blåvand. Godthåb satellitstation ombygges til INUKSAT-normer. Danmarks-forbindelsen omlægges fra Tanum til Blåvand. Herefter indgår de fem  stationer i Grønland og Blåvand i INUKSAT. Det samlede antal telefonkanaler udvides til 87, fordelt på 20 kanaler fra Egedesminde, 57 fra Godthåb og 10 fra Julianehåb via radiokæde til Godthåb.

   Der indføres selvvalg på telefon til Danmark.

   UHF-kæden udvides kraftigt i kanalantal. Samtidig udbygges radiokæden til at kunne overføre farvefjernsyn i retningen ud fra Godthåb.

   1. november starter Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) samtidigheds-TV til byerne og de store bygder på radiokæden. Transmissionen sker via radiokædens reservekanal. Byerne udenfor radiokædeområdet og bygder med TV-foreninger får tilsendt videobånd med programmer fra KNR.

   I  Qaanaaq indvies Satellitstation (4. nov), FM- radiofonisender og offentligt telefonnet med tilslutning til det øvrige telenet. Herefter har alle byer i landet indbyrdes selvvalg og selvvalg til Danmark/udlandet.

   Kystradiostationen i Uummannaq gøres fjernbetjent fra Aasiaat.

    På ARTA afløses Ormat-generatorerne af solceller.

   Der opstilles automatiske klimastationer i Jameson Land og i John Dahl Land. Stationerne overvåges af satellitsystemet ARGOS.

   På grund af storis opgiver "Nella Dan" at nå frem til Danmarkshavn med forsyninger.

   Flemming Lundhøj afløser Per Danker som teleingeniør i Nuuk.

   Telegrafbestyrer N.V. Nørgaard afløses af Erik Willumsen i Nuuk. Helge Tomhave udnævnes til teleoverkrontrollør.

   Nye telekontrollører: Trine Petersen GHB, Karl Lyberth FRH, Morten Bech HBG, Asta Ravn Ottosen JUL, Marie Dahl og Johannes Møller ("lille Johs") EGM.

   Vittus Lorentzen ansat som montagemester, Anette Jul Ljungberg,  Kirsten Albrechtsen og Helga Chemnitz som assistenter, Marianne Poulsen som programmør. Alle KH.

   Nyudlærte EFG-elektronikmekanikere, Kristian Fleischer EGM, Frederik Heilmann GHB, Otto Kristiansen, Bent Lothsen, Hanseraq Mathæussen, Emanuel Møller, Erik Rosing og Jonsvein Tirdalid.

   Radiooverassistent Nikolaj Kleist pensioneres efter 48 år og "Sam" (telbet. S.A. Mortensen) efter 36 år og Egon Hansen efter 30 år i tjenesten.

 

.Ved vejledende folkeafstemning 23. feb. stemmer 52 procent for og 46 procent imod udmeldelse af EF. - Tusindårsfest for Erik den Rødes ankomst til Grønland. - Agnete Nielsen kommer i landstinget som første kvinde. - Aage Chemnitz udnævnes til direktør for KGH. - Dele af ICC's møde i Frobisher Bay, Canada transmitteres som direkte fjernsyn til Godthåb via ANIK-satellit.

.Anker Jørgensen kan ikke gennemføre de nødvendige økonomiske stramninger, og udskriver valg. Poul Schlüter (K) danner "Firkløverregeringen" K, V, CD og KrF. Uffe Ellemann-Jensen (V) bliver udenrigsminister.

.I Vesttyskland væltes kansler Helmut Schmidt og afløses af Helmut Kohl. - Falklandskrigen mellem Argentina og Storbritannien bryder ud. Efter syv ugers blodig kamp om Falkland Øerne kapitulerer argentinerne.

 

1983

.P&T indfører telefonselvvalg fra Danmark mod Grønland, så der nu er selvvalg i begge retninger.

   Radiokæde med 30 telefonkanaler etableres mellem Qaanaaq og Thule Air Base.

   Telefonkoncentratorer af to udgaver indføres på en række bygder. DEFT 1/8 der giver 8 abonnenter mulighed for at deles om en enkelt radioforbindelse, og MIDWEC, som kan betjene op til 40 abonnenter via 10 radiokanaler. Offentlige telefonanlæg færdiggøres i Kuummiut, Kap Dan, Saattut, Prøven, Attu, Niaqornaassuk, Sarfannuaq, Frederiksdal og Aappilattoq.

   Ammassalik får satellitstation i INUKSAT- systemet.

   Satellit-redningssystemet COSPAS/SARSAT indført i Grønland med teleinspektør Johs. Møller som primus motor.

   Dundas lukkes.

   Edb dukker op med indvielsen af første fase af et abonnentsystem, der bl.a. udskriver regningerne.

   "Modtager betaler" samtaler afskaffes fra Danmark mod Grønland.

   Der afvikledes 100 telefonmøder i årets løb.

   Der åbnes POTSFAX-tjeneste til de nordiske lande.

I årets løb er overført 100.000 sider internt i Grønland via faksimiletjenesten.

   Det besluttes at basere TELEs administrative og trafikale grunduddannelser på EFG-HK uddannelsen og dermed ophøre med at uddanne teleelever. 19. jan. overdrages Teleskolen i Qaqortoq til Grønlands Handelsskole som "Handelsskole Syd".

   TELE har for første gang en stand på ITU’s Telecom udstilling i Geneve. Ernst Sommer repræsenterer TELE.

   Inspektør fra Den europæiske Investeringsbank, Tom Flynn gennemrejser Grønlands vestkyst for at Banken kunne sikre sig, at de projekter, den havde givet lån til, var blevet udført efter projektbeskrivelsen. Inspektøren fandt alt i bedste orden.

   1. dec. tiltræder Tage M. Iversen fra P&T som telechef. I sine indledende bemærkninger udtalte Tage, at han ville lægge vægt på, at TELE er en serviceorganisation og bør være handlingsrettet og kundevendt. Ved afskeden fra P&T havde en kollega sammenlignet Tage med en damptromle. Ikke på grund af tempoet, men fordi omgivelserne ofte havde følt sig helt flade, når Tage havde passeret. Til beroligelse for sine nye medarbejdere lovede Tage at passe lidt på i denne henseende.

   Jørgen Fisker ansættes som assisterende teleingeniør i JUL, Riis Thaarup Høeg afslutter EFG og ansættes som teletekniker ved Nuuk Tele, Jørgen Asvid (tidligere Teleskolen) ansættes i KH.

   Udnævnelser: H.K. Nielsen til overteleinspektør,  Kaj Klamer, Hans Boisen og Johs Møller alle KH til teleinspektører, Peter Lyberth JUL til teleoverkontrollør, Robert Stoltze GHB til teleoverkontrollør, Konrad Lundblad CHR til telekontrollør, Abia Brandt EGM og Ernst Sommer KH til overtelemestre, Klaus Lund GHB til telemester,  Johan Geisler JUL og Pavia Josefsen GHB til overtelemekanikere, Peter Andreassen EGM til telemekaniker, Hans Peter Kleemann GHB, Samuel Lyberth GHB og Søren Lynge JUL til teleoverassistenter, Ane Bidstrup JUL til teleassistent på prøve.

   Jubilæer: Radiooverassistent Niels Kleist, JUL og telekontrollør Karl Møller, GOD, begge 40 år.  Afdelingsingeniør E.A. Søndergaard 25 år. Teleoverassistent Louise Josefsen SKT og sondemand Bengt Lahrmann EGM 25 år.

   Pensionering: Ingeniør Erik R. Traulsen efter 35 år og ministerialbetjent C.M. Frederiksen efter 41 år i tjenesten.

   Dødsfald: Sektionsingeniør P.B. Pingel Rasmussen KH, pens. civilingeniør August Septimius KH.

 

.Landstingsvalget giver 12 mandater til Siumut, 12 til Atassut og 2 til Inuit Ataqatigiit. Siumut danner landsstyre med Jonathan Motzfeldt som formand. - KNR (Grønlands Radio) fejrer 25 års jubilæum. - Lufthavn etableret i Ilulissat og landingsbane anlægges ved Constable Pynt for olieefterforskning i Jameson Land.

."Amaliehaven" indvies. - Dankortet indføres 1. sept.

.Sally Ride sendes op med rumfærgen "Challenger2 som USAs første rumkvinde. - Amerikanske tropper invaderer staten Granada i det Caribiske Hav, efter at marxistiske kupmagere har taget magten. Få dage senere overgiver oprørerne sig.

 

1984

. På et samlet ledermøde i februar  besluttes det, at TELEs ledelse skal flyttes til Grønland inden 1990.

   I rækken af større bygder får Fiskenæsset FM-radiofonisender.

   Danmarkshavn får status som skib og får derved telefonforbindelse til den øvrige verden via MARISAT-satellitsystemet.

   Teleskolen i Julianehåb overdrages til Grønlands Handelsskole under Hjemmestyret.

   Datanet (internt multiplexnet) idriftsat. I løbet af kort tid 300 abonnenter.

   Palle Helmann Nielsen afløser Flemming Lundhøj som teleingeniør i Nuuk.

   Telechef Børge Wulffsberg går på pension 31. jan.

   Udnævnelser: Telefonmontører: Isak Kristiansen, Qeqertarsuaq og Bjørn Johansen, Uummannaq, Unne Christensen KH til kontorfuldmægtig, Finn Knudsen GHB til assisterende teleingeniør..

   Ansættelser/forflyttelser: Søren W. Sørensen GHB som teleoverkontrollør KH, Einar Gade-Jørgensen som telekontrollør i KH, Erik C. Nielsen KH som montagemester.

   Runde dage: "Sylte" (Knud H. Nielsen) 60 år, Poul Ib Sikimsen, Qaanaaq 50 år.

   Jubilæer: Overtelegrafist Verner Hansen GHB 25 år.

   Pension Bådfører Josef Joelsen, Nuuk (ansat 1950 som sendervagt, siden som bådfører på "Siut" og "Aligoq" og de sidste seks år som formand) og Telesouschef E.A. Søndergaard.

   Dødsfald: pens. telegrafist Sofus Olsen GHB 75, ansat 1. feb. 1929 og pens. telbet Svend Lund Jensen.

 

.Lufthavnen i Ilulissat indvies. - Landstingsvalg: Siumut og IA danner landsstyre med Jonathan Motzfeldt som formand. - Hjemmestyret overtager KGHs produktions- og eksportsektor pr. 1. januar. - Landstinget beslutter at overtage GTO - indbefattet TELE - pr. 1/1-1986 eller snarest efter. - Hjemmestyret indgår OLT ordning og fiskeriaftale med EF. -  Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) indvies.

.Statsminister Poul Schlüter får kanonvalg. - Naturgassen strømmer nu fra Nordsøen ud til de danske forbrugere.

.USAs præsident Reagan kommer på ugelangt besøg i Kina. - Indiens præsident, Indira Gandi, myrdes af sikh-ekstremister i hendes egen sikkerhedsstyrke.

 

 

TILBAGEBLIK OVER EN EPOKE

Telechef emeritus Børge Wulffsberg

 

TELE har været mit arbejdsliv fra 1950 til 1984. Før da læste jeg under 2. verdenskrig til svagstrømsingeniør på Polyteknisk Læreanstalt og arbejdede samtidig for DKP og modstandsbevægelsen. Så fulgte fem år som ingeniør ved Teknologisk Institut og så Kungliga Tekniska Højskolen i Stockholm. Jeg faldt ikke til ro nogen af disse steder, men så opdagede jeg, at Lars Søndergaard, som jeg kendte fra Teknologisk Institut, var ansat i Grønlands Radio- og Vejrtjeneste. Det lød spændende.

   Jeg arbejdede først fire år i marken med at forny kortbølgestationerne i Godthåb, Prins Christians Sund, Julianehåb og Narsaq. Derunder fik jeg et livligt indtryk af den udvikling, der var sat i gang i Grønland, og af forholdene i den hjemlige Teleafdeling. I 1954 forestod jeg anlægget af loranstationen i Nipisat og i 1955 foretog jeg en tjenesterejse på Østkysten med Mr. Chiang fra ICAO og traf herefter beslutning om at ophøre med at arbejde direkte med teknik og i stedet gå over til at arbejde med de administrative opgaver som frembød sig i Teleafdlingen.

   De mange tjenesterejser i denne 50'er periode gav mig et fornøjeligt indblik i den gamle kolonitids kultur, som endnu overlevede iblandt en del af vores personale. Det var sundt at gør sig klart, at de store geografiske afstande betød stor selvstændighedsfølelse i de enkelte byer med ønske om så stor uafhængighed som muligt.

   Vores chef, den legendariske Holten Møller, døde i 1955 og Lars Søndergaard overtog hans stilling. Vi havde meget gode personlige relationer, og det stod mig klart, at som souschef under Lars ville jeg få meget frie hænder til at udvikle TELE.

   I 1950 var GTO blevet dannet og TELE var blevet en del deraf. Vi følte os jo fra gammel tid som noget for os selv, så det var en opgave at prøve at bevare denne firmafølelse og samtidig være et rimelig loyalt medlem af GTO-familien.

   I disse vigtige år sidst i 50'erne var jeg bl.a. medlem af Forbundsbestyrelsen i Dansk Ingeniør Forening, og jeg etablerede herved gode personlige relationer til Gunnar Rosendahl. Selv om vi nok så ret forskelligt på en hel del ting ved den nye udvikling i Grønland, så havde vi fælles syn på ønsket om, at en statsvirksomhed kunne bringes til at arbejde lige så effektivt som et privat firma.

 

1960'erne

I begyndelsen af 60'erne etablerede Finansministeriet en afdeling, som skulle sørge for organisationsudvikling og rationalisering i Statens institutioner. GTO var en af de første organisationer, der kom under behandling, og TELE blev udpeget som den første, der skulle holde for.

   Det gik ret højtideligt for sig i et udvalg med Rosendahl som formand og blandt deltagerne afdelingschef Bredahl fra Finansministeriet og overkontrollør C.B. Nielsen fra P&T. Jeg var udnævnt som udvalgets sekretær og dikterede omkring 2.000 sider redegørelser og referater under den ét år lange gennemhegling efter alle den nyopdukkede managementbølges principper. Selv om vi måtte underkaste os en række påfund, så kom der det fornuftige ud af det, at vi blev betragtet som noget særskilt, der måtte eksistere for os selv og følge de særlige love, som eksisterede i telekom-verdenen. Telechefen kunne ikke dækkes fagligt af GTO’s direktion, så han måtte have større selvstændighed end GTO’s øvrige afdelingschefer. - Jeg betragter dette års produkt som mit personlige svendestykke i administrationsfaget, idet vi derefter på lovens grund kunne dyrke den selvstændighed og frihed, som var en væsentlig forudsætning for den kommende tids udvikling.

 

Ideologiske uoverensstemmelser

Hos nogen af os begyndte den filosofi at tage form, at det grønlandske samfund var ved at være modent til at få de samme teletjenester som den øvrige verden. Der havde allerede vist sig behov for en egentlig telefontjeneste i mange byer, og selv om det den gang syntes utopi, så viste telegramtjenestens omfang og karakter, at der også var behov for mellembystelefoni.

   Det skal ikke skjules, at der herskede ideologiske uoverensstemmelser indenfor Teleafdelingen: Der kunne jo ikke øjnes umiddelbare tekniske muligheder for at etablere mellembystelefoni, og vi gjorde meget for at udvikle telegramtjenesten i form af fejlovervåget fjernskrivning, automatisk sending og modtagning osv. Så det var selvfølgelig ikke uforståeligt, hvis nogle medarbejdere var imod, ja fandt det forargeligt, at der blev planlagt for en udvikling om telefonforbindelser mellem byerne, som selv den mest avancerede industri ikke havde frembragt apparatur for, og at vi selv brugte store beløb på at udvikle et brugbart system.

 

Den første radiokæde

Løsningen på mellembystelefoni i den teknisk udviklede del af verden var pupinkabler og radiokæder. Kabler mellem byerne i Grønland var selvfølgelig udelukket. Over 1.000 km radiokæde langs sydvestkysten med ubemandede stationer for hver 30 til 50 km. med tilhørende strømforsyning, brændstoftanke og havneanlæg var selvfølgelig også økonomisk umuligt. Vi gjorde os derfor tanker om at finde løsninger med muligheder for længere hop og dermed færre stationer, så derfor startede vi arbejdet med en eksperimental radiokæde, som efterhånden kom til at strække sig fra Jakobshavn/Egedesminde til Frederiksdal/Julianehåb, hvor den fik forbindelse med ICECAN-kablet og dermed videre til Danmark.

   Denne VHF-kæde arbejdede i 450 MHz området, hvor vi kunne klare os med færre repeaterstationer ved at anvende diffraktionsmetoden, og tillige kunne der på nogle fjeldtoppe anbringes passive repeaterstationer, der ikke var strømforbrugende. Ved diffraktionsmetoden sendes radiostrålen over en skarp fjeldryg, den såkaldte "knife-edge-diffraktionssystem", således at radiostrålen afbøjes og rammer den næste repeaterstation. En passiv repeaterstation består af to parabolantenner, der er anbragt således, at den ene antenne modtager radiostrålen, og den anden antenne sender strålen videre i den rigtige retning. Det var den mulige teknik, da bygningen af kæden startede.

   Ud over radiokædestationerne i byerne, blev der kun bygget tre repeaterstationer på hele strækningen, nemlig Kauk (S2) og Siggit (S4) på sydstrækningen og Ungu (N 2) på nordstrækningen.

   På Simiutaq blev der anlagt en stor radiofonistation med 10 Kw sendere til forsyning af Sydgrønland med radiofoni, og forbindelsen fra KNR blev etableret via dette første kædeanlæg.

   Det var den teknik, der var mulig, da bygningen af kæden startede, og vi fik lært en masse om radiobølgernes udbredelsesforhold, men vi fik også konstateret, at det ikke var muligt at opnå det antal telefonkanaler, som vi håbede at få brug for og indtægter fra, på denne måde.

 

Miraklet indtraf

Der kom derfor en del år i slutningen af 60'erne, hvor vi spejdede efter, om dog ikke elektonikindustrien snart kunne tilbyde radiokædeudstyr med så lille strømforbrug, at strømforsyningen kunne klares med at akkumulatorbatteri, som kunne oplades på en billig måde i stedet for regulære elværker. Det var en hård tid for Teleafdelingens ledende teknikere, og det var forståeligt, at flere af dem anså mig for en irriterende stædig fusentast.

   Imidlertid indtraf miraklet jo. Foranlediget af en voldsom international udvikling indenfor UHF- teknikken fremkom der nye typer radioudstyr, som gav muligheder for en udbygning af en effektiv radiokæde, der opfylder betingelserne for et anlæg af kædestationer i Grønland. Flere fabrikker kunne nu producere radioudstyr, egnet for et spredt befolket land.

 

UHF kæden

Energiforbruget ved repeaterstationerne var lavt, og vedligeholdelsen enkel. Ganske vist skulle stationernes anlæg og drift baseres på helikopterbetjening, men anskaffelse og etableringsudgifterne var så lave, at det var økonomisk forsvarligt.

   Transmissionskvaliteten var internationalt acceptabel. Det lave  strømforbrug medførte, at forsyningen kunne tages fra propangasdrevne, termoelektriske generatorer og egnede primære batterier, som man allerede havde gode driftserfaringer med. Udskiftningen af gasforsyningerne var kun nødvendige ved årligt tilbagevendende helikopterbesøg.

   Det blev undersøgt hvilke af de foreliggende udstyrsfabrikanter, der havde det bedst egnede tilbud, og resultatet blev, at Nipon Electric Company (NEC) var den mest interessante. Der blev derfor sendt teknikere til Japan for at undersøge, om apparaturet var velegnet, og i april 1972 blev kontrakten med NEC underskrevet.

   Kontrakten omfattede første fase for anlæg af en 2 GHz UHF radiokæde mellem Godthåb og Sukkertoppen og mellem Godthåb og Frederikshåb. Næste fase skulle så være kæden fra Sukkertoppen via Holsteinsborg til Søndre Strømfjord. Følgende faser skulle gå videre til Diskobugten og sydkæden skulle føres fra Frederikshåb via Julianehåb til Frederiksdal.

   TELE udviklede infrastukturen til radiokædestationerne som strømforsyning, termohytter osv. Ved de ubemandede repeaterstationer blev der etableret helistop og opstillet campingvogne for nødtørftigt opholds- og sovemulighed for driftsmandskabet. En chartret Sikorsky S-58 helikopter var en uundværlig forudsætning for anlægs- og idriftsættelsesarbejdets planmæssige udførelse, og forventningen blev fuldt ud indfriet.

   Det blev et 10-år med anlægsarbejde, som nok var fyldt med vanskeligheder og strengt arbejde, men som først og fremmest var lykkeligt, fordi vi nu kunne give Grønland de telekommunikationer, der var brug for og som kunne gøre TELE til en økonomisk sund forretning.

 

TELE og elektronikindustrien

Vi har altid tilstræbt at købe dansk, lige siden M.P. Pedersen og Elektromekano leverede alle vore kortbølgesendere og -modtagere. Vi har f.eks. foretrukket NKT, selv om vi kunne få udenlandske kabler billigere. Men så kom de år, hvor vi ledte elle vegne efter egnet radiokædeudstyr. Trods opfordring kunne vi ikke lokke danske firmaer ind på det spor, og det endte som bekendt med, at vi fandt frem til japanske NEC. Situationen var altså den, at vore behov lå langt foran industriens muligheder for at tilfredsstille disse behov.

   Det samme gjorde sig gældende, da vi først i 70'erne begyndte at se os om efter muligheder for moderne telekommunikation til de fjernere grønlandske byer. Det var indlysende, at satellitkommunikation kunne være vejen, men der eksisterede kun systemer med 30 meter parabolantenner, og noget sådant var selvfølgelig økonomisk umuligt. Så kom der i midten af 70'erne anlæg med 10 meter paraboler, og vi slog straks til og etablerede med succes satellitjordstationen i Godthåb. Vi bestilte den simpelthen hos NEC, da vi i forbindelse med vort øvrige samarbejde med dem opdagede, at de kunne levere en sådan station.

 

Tæt på fyring

Først året efter, da vi skulle købe flere stationer, blev vi opmærksomme på, at 5 - 6 verdensfirmaer nu kunne levere den samme type anlæg, og at vi var tvunget til at afholde en international licitation. Her viste det sig, at det danske firma Rovsing var gået sammen med et italiensk firma, og der blev lagt pres på os om at favorisere deres tilbud. Men italienerne havde leveret 30-meter stationen i Island og også den fællesskandinaviske station ved Gøteborg, og ingen af disse var ubetingede succeser, og vore teknikere, der nu var blandt de første i verden, som havde anlægs- og driftserfaringer med 10-meter stationer, var ikke i tvivl om, at NEC var den absolut mest pålidelige leverandør, så jeg underskrev kontrakten med NEC, og det er vel nok det nærmeste, jeg har været på fyring. Men trods ballade i Den europæiske Investeringsbank, som vi skulle låne hos, og med Udenrigsministeriet - begge steder foranlediget af rasende italienere, så holdt Grønlandsministeriet skansen.

 

Selvstændige skibe

Samtidig med at den ovenfor skildrede udvikling fandt sted, var det en vigtig ledelsesopgave at udvikle TELE organisatorisk, så vi kom til at fungere som et tæt samarbejdende firma. Den gamle "kortbølge- organisation" med telestation og telegrafbestyrer i hver byerne fungerede i princippet som en række mere eller mindre selvstændige "skibe", som efter almene og aftalte regler kunne søge forbindelse med hinanden. Det vi skulle over til var et helt anderledes tæt forbundet televæsen, hvor hver eneste enhed døgnet rundt skulle fungere på den rigtige måde på sin plads i helheden. Dette krævede en lang række standardiserede aftaler og procedurer og dermed mindre uafhængighed for hver enkelt geografisk enhed. På den anden side var det ønskeligt at bevare noget af de gamle dages lokalpatriotisme. Dels for at det lokale personale kunne føle arbejdsglæde og dels fordi vore lokale kunder skulle plejes godt af lokalt personale.

   Teleafdelingens styrende og koordinerende opgave kunne give anledning til spændinger mellem København og "driften" i Grønland. For telechefen og hans nærmeste stab var det derfor nødvendigt at prøve at holde sig neutrale og ovenover lokalpatriotismen.

 

På egen hånd

   Lige fra begyndelsen var det mit princip at uddelegere så megen myndighed og beslutningsret som muligt til lederne i Grønland og i Teleafdelingen, mens jeg forbeholdt mig selv den overordnede planlægning, økonomi og personalepolitik. Denne opdeling overholdt jeg  ret grundigt, og det betød så, at TELE’s ledere måtte løse en lang række problemer på egen hånd, og det har man sikkert ofte set som værende en slags ledelsesmæssig svigt eller mangel på interesse. Det har da nok også af og til betydet forkerte afgørelser, men det vigtige var, at en konsekvent uddelegering betyder, at lederne skal udvikle og uddanne sig selv hen ad vejen ved at disponere selvstændigt, og at der ovenfra kun skal gribes ind i sjældne og alvorlige tilfælde.

   Personligt syntes jeg, at disse principper har fungeret tilfredsstillende i 60'erne og 70'erne, og at vore ledere både i Grønland og i Teleafdelingen voksede og trivedes med opgaverne.

 

Usædvanlige personlighedstyper

Grønlandsarbejdet og det specielle liv i Grønland tiltrak og udviklede  usædvanlige personlighedstyper, og dette har da også været tilfældet indenfor TELE. Der er næppe tvivl om, at vi her har udvist større tolerance end normale firmaer ville have gjort. Det er imidlertid som om arbejdets art har bevirket, at folk har slebet hinanden af, så stort set syntes jeg ikke, at dette fænomen har nedsat TELE’s samlede effektivitetsniveau.

 

Da jeg i 1950 lod mig friste til at blive ansat i TELE, lå det spændende dels på det tekniske og dels på det kulturelle område. Det hele var kun anelser, men de kom jo til at slå ret godt til.

 

BW

8. oktober 1996

 

 

1985

. Det grønlandske telenet er i det store hele færdiggjort og funktionsdygtigt med en tidssvarende  generation af udstyrstyper. Ledelsen mener, at TELEs indsats nu bevæger sig fra anlægsvirksomhed mod driftsvirksomhed.

   Det gamle Philips SHF og norske VHF radiokædeudstyr på strækningen Julianehåb-Narsaq-Narsarsuaq udskiftes med 2 GHz UHF-udstyr af samme type, som på  hovedkæden.

   Radiokæde etableres mellem Scoresbysund og olieefterforskningsomradet i Jameson Land.

   Telefonabonnenterne i Qaqortoq teleregion får selvvalg til Danmark og udlandet.

   Den første skriftlige driftsaftale indgås mellem Kalaallit Nunaata Radioa og  TELE.

   Pr. 18. juni er der i alt 12.122 telefonabonnenter.

   Det årlige telegramantal er faldet til i alt ca. 80.000 (mod ca. 500.000 i 1971).

   Der indledes samarbejde mellem Grønlands Postvæsen (GP) og Grønlands Televæsen (GT) med første opgave, at GP overtager telegramtrafikken og indarbejder den i POSTFAX-tjenesten. 1. juni overtager GP teleekspeditionen i Søndre Strømfjord som et første skridt i et yderligere samarbejde.

   Teleafdelingen flytter fra Struensegade til Rosenvængets Allé.

   Sidste hold teleelever afslutter deres grunduddannelse.

   Telechef Tage Iversen starter lederudviklingsprojektet "Immikkoortortani Pisortassanik Pikkorissaaniarneq" (IPP) for at udvikle lederemner blandt de grønlandske medarbejdere. 15 udvælges til at deltage i projektet. Projektledelsen består af Johs. Rosing og Einar Gade Jørgensen.

   Fodboldkampen Danmark-Sovjet 5. juni sendes som første direkte TV-transmission fra Danmark til Grønland (over en fransk satellitstation). Danmark vandt den uforglemmeligt smukke kamp 4-2.

   Grønlands Televæsen fylder 60 år den 6. september.

   Anton M. Christoffersen ansættes 1. april som afdelingsingeniør.

   Pensionering: Fru. Inger Bützow og civilingeniør og redaktør Palle Juul. Dermed lider den populære "Interne Meddelelser" bladdøden.

 

.Grønland træder ud af EF 1. feb. - Landstinget vælger Grønlands flag med 14 stemmer mod 11. - Lars Chemnitz melder sig ud af politik.

.Miljøpartiet De Grønne godkendes som politisk parti. - Fhv. udenrigsminister Kjeld Olesen træder ud af politik. - Rigsantikvar P.V. Glob (f. 1911) og skuespilleren Poul Reichardt (f. 1913) dør.

.Den sovjetiske leder Konstantin Tjenko dør. Ny stats- og partichef bliver den 54-årige Michail Gorbatjov. - Franske agenter sænker Greenpeaces skib "Rainbow Warrior" i Auckland på New Zealand. - Vraget af "Titanic", der forliste i 1912, lokaliseres ud for Newfoundlands kyst.

 

1986

. INUKSAT/DANSAT udrustes til at kunne overføre TV fra Blåvand til satellitstationerne i Grønland.

   INTELSAT mister en satellit under opsendelsen.

   Der etableres 4 direkte kanaler på satellit- strækningen Ammassalik - Blåvand og 3 på strækningen Upernavik - Blåvand. Derved ændres disse forbindelser fra dobbelthop til enkelthop og de to byer får samtidig selvvalg til Danmark og udlandet.

   Landstinget beslutter på sin forårssamling, at der over en årrække skal etableres TV-spredning til alle beboede steder, hvor der endnu ikke er mulighed for at modtage TV. Som det første af disse steder får Kangerlussuaq TV-tilslutning.

   FM radiofonidistributionsnet etableres i Ammassalik distrikt.

   Antallet af telefonabonnenter stiger med 7,9% til godt 13.000. Telefonsystemerne er for de fleste byers vedkommende meget presset og telefoncentralerne (ARK) blokerer ofte. TELE gennemfører oplysningskampagne for at lette problemet, da TELE må trække på offentlighedens forståelse og velvilje.

   Telefoncentralen (ARF) i Nuuk udvides fra 4.000 til 5.000 tilslutninger.

   Telefonabonnenterne i Aasiaat og Nuuk teleregion får selvvalg til Danmark og udlandet.

   Den fælles telexcentral i Nuuk udvides med 48 tilslutningsmuligheder. Antallet af telexabonnenter stiger med 11, men tjenesten er for alvor begyndt at mærke konkurrencen fra data- og fax-transmission.

   TELE har vanskeligheder med at rekruttere kvalificeret teknisk personale og andre personalekategorier.

   I 1986 har der været ansat 27 EFG-elever og - praktikanter ved TELE.

   Tage Iversen forlader TELE for at blive direktør for P&T, Teleinspektionen.

   Anton M. Christoffersen udnævnes til telechef.

   TELE's Veteranklub etableres på initiativ af H.K. Nielsen,  J. Chr. Jensen "Skipper". Deres tanke var, at den kun skulle være for mænd, men takket være bl.a.  Jytte Paris og Hanne Lange blev det ikke sådan.

 

.Grønlands Radio indgår 10-årig aftale med P&T, der gør det muligt at transmittere 50 timer af Danmarks Radio's TV-programmer til Grønland pr. år. I årets løb gennemføres fem transmissioner af VM-fodboldkampe (Ved VM i Mexico vandt Danmark sine tre indledende kampe, men taber derefter til Spanien. I finalen slår Argentina Vesttyskland med 3-2) - De første gymnasier åbnes. - KGH bliver til KNI. Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og grønlandsminister Tom Højen bliver enige med det svenske Boliden om at overtage Den Sorte Engel efter Greenex for en 2-årig periode.

.Kronprins Frederik fylder 18 år og optages i statsrådet som stedfortrædende regent. - Regeringen (K, V, R, CD) og S enes om en fast Storebæltforbindelse som kombineret bro/tunnel, som forventes færdig i 1998. - Maskerede BZ'ere omdanner Ryesgade til en ren pindsvinestilling.

.Sveriges statsminister, Olof Palme, myrdes 28. feb. i Stockholm. - Spanien og Portugal optages i EF. - 28 års rædselsregime i Haiti slutter. - Tjernobyl-værket i Sovjet rammes af verdens hidtil alvorligste atomkraft-ulykke. - Desmond Tutu indsættes som første sorte ærkebiskop i Sydafrika.

 

1987

. 1. januar overtager Hjemmestyret GTO og dermed TELE. Som hjemmestyrevirksomhed har GTO fået navnet Nunatsinni Teknikkikkut Ingerlatsivik - forkortet Nuna-Tek. TELE blev en selvstændigt resultatområde indenfor Nuna-Tek med det forkortede navn Nuna-Tek Tele, eller i daglig tale blot TELE, som altid.

   Telechefen flytter fra Teleafdelingen i København til GTO-direktoratet i Nuuk.

   TELE er nu organiseret med teleledelsen i Nuuk, teleregioner i Qaqortoq, Nuuk og Aasiaat, telestationer i de øvrige byer samt teleafdelingen i København.

   Holdningsændringen i retning af at betragte TELEs abonnenter som kunder bekræftes ved oprettelse af en Kundetjeneste med ledelsen i Nuuk og kundekontorer i de tre regioner.

   Samtidig effektiviseres den tekniske drift ved oprettelse af Teknisk Driftsledelse i Nuuk, således at planlægningen og koordineringen nu foregår i Grønland i stedet for som hidtil i København.

   Ved forhandlinger med INTELSAT, hvor P&T som rigsmyndighed er TELEs advokat, lykkedes det at få en 5-årig kontrakt på dobbelt så mange satellitkanaler som hidtil.

   Satellitstation for ICAOs flykommunikation mellem Europa og Amerika etableres i Narsaq Kujalleq (Frederiksdal).

   KNR TV føres frem til Aasiaat, Kangaatsiaq, Niaqornaarsuk, Akunnaaq, Innaarsuit, Qeqertaq, Qassimiut og Tasiusaq.

   6 mio. kr anvendes på at forbedre bygdetelefonerne. I Qassimiut etableres anlæg for knapt 30 telefonabonnenter. I Qassimiut, Itilleq og Oqaatsut etableres ledningskoncentratorer, hvor 3 abonnenter får direkte forbindelse til nærmeste by og 8 abonnenter deles om en fjerde radiokanal. Innaarsuit får koncentrator, hvor 8 abonnenter deles om 1 radiokanal. De hidtidige VHF-kanaler bibeholdes for offentlig telefon fra KNI's butik for bygdernes øvrige beboere.

   I Sisimiut etableres lokal UHF radio link for at aflaste kablet mellem telefoncentralen og radiokædestationen på Tømmermandsøen.

   Antallet af telefonabonnenter stiger med 11% til 14.729 ved årets udgang. Telefontætheden er nu 27 pr. 100 indbyggere. Antallet af telexabonnenter stagnerer omkring 375, mens anvendelsen af telefax er stærkt stigende.

   Automatisk vejrstation etableres forsøgsvis på radiokædestationen "Top 775". Telefoniske informationer om aktuelle vejrforhold gives af talemaskine.

   Datapak-tjeneste sættes i forsøgsdrift.

   I samarbejde med KNR indledes flerårigt TV udbygningsprogram, der skal skaffe TV-dækning alle steder i Grønland. Foreløbig er der offentligt TV i Tasiusaq (Nanortalik), Qassimmiut, Qeqertaq, Innaarsuit, Akunnaaq, Niaqornaarsuk, Kangaatsiaq, Aasiaat og Kangerlussuaq.

   TELE's 2-årige lederudviklingsprojekt - IPP - afsluttes med succes i oktober. 12 af de 15 startende fuldfører.

   TELEs årsomsætning (målt ved udgifterne inkl. afskrivning og forrentning) blev på 335,4 mio. kr. Indtægterne var 322,0 mio kr.

 

.Landstingsvalg: Siumut og IA danner landsstyre med Jonathan Motzfeldt som formand. - Ved kgl. resolution den 24. feb. indføres Grønlands våben. - Landstinget afskaffer fødestedskriteriet. - Grønlandsministeriet nedlægges 31. aug.. - Kryolitminen i Ivittuut lukkes.

.Evnesvag mand tilstår at have påsat branden på Hotel Hafnia i KH i 1973. Folketingsvalg 8/9. - Firkløverregeringen fortsætter. - Danmark giver asyl til 3.800 personer mod 6.806 i 1986.

.I Sovjet lancerer Gorbatjov et nyt begreb "Glasnost" - åbenhed og udgiver bogen "Perestrojka" - ombygning, reform. - Den 19-årige vesttysker, Matthias Rust, lander på Den røde Plads. - Børsen i New York oplever "Den sorte Mandag".

 

1988 23. nov. bliver en markant dag i TELEs historie. Denne dag blev den første digitale telefoncentral (DIKON) sat i drift i Ilulissat. Dermed tog TELE det første skridt ind i digitalalderen.

   Ilulissat fik den første digitale telefoncentral, fordi det var den by, hvor den gamle central havde sværest ved at følge med. Den nye central medførte sådanne forbedringer, at TELE lige efter idriftsætningen modtog fejlmeldinger, fordi man straks fik klartone, når man løftede telefonrøret af.

   Grundet INTELSATs tab af en satellit under opsendelsen i 1986 må TELE skifte fra den hidtil benyttede satellit til en ældre.

   Tasiussaq får telefonkoncentratorer for 11 abonnenter.

 

.Landstingsvalg: Siumut og Atassut danner landsstyre med Jonathan Motzfeldt som formand. - Grønland optager sit første udlandslån (800 mio. kr.). - Pastor Anne-Mette Brandt, Qaqortoq, vælges som søværnets første kvindelige præst med tjeneste ved Flådestationen Grønnedal.

.Folketingsvalg 10/5. Poul Schlüter danner en KVR- regering. - TV2 starter sine udsendelser. - Fem mænd røver 13,6 mio kr. fra Købmagergades Postkontor i KH.

.Mikhail Gorbatjov afløser Andrej Gromyko som Sovjets præsident. - George Bush vinder det amerikanske præsidentvalg. - 270 omkommer, da Pan Am jumbojet eksploderer i 10 km's højde og styrter ned i den skotske by Lockerbie.

 

1989

.Nuuk får digital telefoncentral.

   Nuussuaq og Kullorsuaq får tidssvarende forbindelser med omverdenen via Upernavik. Dette er gjort ved at etablere en 200 km radiokædeafgrening med to ubemandede repeaterstationer. Det omfattende projektet er historisk, da det afrunder den epoke, hvor bygdernes eneste teleforbindelse var en lille HF eller VHF radiostation hos bygdebestyreren.

   Satellitforbindelsen til Qaanaaq giver problemer, da den udtjente satellit, som TELE blev henvist til i 1988 er begyndt at bevæge sig i 8-tal og dermed periodisk forsvinder bag horisonten, så forbindelsen afbrydes. Årsagen er, at brændstoffet til satellittens styreraketter er ved at slippe op.

 

.Departementet for Grønland i statsministeriet lukkes. Dronning Margrethe og prins Henrik besøger landet for at fejre 10-året for hjemmestyrets indførelse. - I forbindelse med 10-året indstiftes Grønlands Hjemmestyres fortjenstmedalje, nersornaat, der er tegnet af Jens Rosing.

.Lov om registreret partnerskab for bøsser og lesbiske vedtages. - Lotto introduceres.

.Irans leder, ayatollah Khomeiny beordrer henrettelse af Salman Rustie for udgivelse af bogen "De sataniske Vers". - Alaskas kyst udsættes for stor miljøkatastrofe, da tankeren "Exxon Valdez" går på grund og lækker 50.000 tons råolie. - Det kinesiske militær åbner ild mod demonstrerende studenter på "Den himmelske Freds Plads" i Beijing. - Berlinmuren falder 9. nov. - Ayatollah Khomeiny dør.

 

 

1990

.Grønlands Televæsen bliver en selvstændig hjemmestyreejet, nettostyret virksomhed med navnet TELE Attaveqaatit. Der indledes en omfattende tilpasning af TELE's struktur til, at ledelsen efter politisk ønske nu er placeret i Grønland. Flest mulige funktioner skal snarest overflyttes fra Teleafdelingen i KH til Nuuk. Markedslinien flyttes straks til Nuuk. Medarbejderstaben i KH reduceres fra 100 til 60 medarbejdere. Størstedelen af de resterende vil være beskæftiget i Teleteknisk Anlægslinie, der først skal overflyttes, når den nødvendige know-how er tilvejebragt ved uddannelse af hjemmehørende ingeniører og teknikere. Øvrige i KH skal varetage daglige kontakter til danske og udenlandske myndigheder.

   TELE's driftsresultat efter forrentning og afskrivning bliver et overskud på 24,7 mio. kr. 

   Aasiaat og Sisimiut får digitale telefoncentraler.

   Store Nordiske Telegrafselskab (GNT) nedlægger atlantkablet ICCAN og sælger  forstærkerstationen i  Narsaq Kujalleq (Frederiksdal) til TELE.

   Amerikanerne forlader DYE-1, hvorfor TELE hastende må etablere eget ubemandet dieselelværk til sin  repeaterstation på stedet.

 

.Ved årsskiftet 90/91 begynder KNR produktionen af  en daglig grønlandsk TV-avis, Qanorooq. TELE etablerer en "TV-returkanal" på radiokæden, således at KNR kan modtage indslag fra andre byer end Nuuk. Som de første byer tilkobles Qaqortoq, Paamiut, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. - Bly- og zinkminen i Marmoriliik lukker.

.Alle motorkøretøjer skal nu køre med tændte lygter hele døgnet. - Fhv. statsminister, Anker Jørgensen får Saddam Hussein til at frigive 16 danske gidsler i Bagdad. - Færgen "Scandinavian Star" hærges af brand på vej fra Oslo til Frederikshavn; 158 mennesker omkommer. - Dagbladet "Land og Folk" ophører.

.Den sovjetiske centralkomité afskaffer kommunistpartiets magtmonopol og indfører flerpartisystem. - Boris Jeltsin vælges til præsident for republikken Rusland. - I Sydafrika løslades den 71- årige Nelson Mandela efter næsten 27 års fangenskab. - Lech Walesa vælges til Polens præsident.

 

1991

.Digital satellitstation sættes i drift i Qaqortoq med forbindelse til Danmark (Herstedvester) via EUTELSAT. Hermed er der etableret en betryggende reservevej for DANSAT systemet. Forbindelsen er fuldt udbygget til TV-transmissioner fra Danmark til Grønland, når KNR har behov, og er forberedt for transmissioner den modsatte vej.

   Upernavik, Uummannaq, Qeqertarsuaq og Qaqortoq får digitale telefoncentraler.

   VHF-anlæg etableres på Qaarsorsuaq (Sanderson Hope) syd for Upernavik til forbedring af sikkerheden for søfarende.

   Landsstyret godkender TELEs indstilling om udskiftning af radiokæden med digital radiokæde. TELEs anlægsafdeling tager straks fat på projektering og planlægning. Udbudsmateriale sendes til de 12 mest kompetente fabrikanter på verdensmarkedet. Af disse får Siemens leveringsaftalen den 29. april.

   Første etape af infrastrukturprojektet (hytter, antennemaster og strømforsyningsanlæg) for den digitale radiokæde gennemføres på strækningen Nuuk - Paamiut.

.Landstingsvalget 5. marts bliver en sejr for yderfløjene, men Siumut beholder 11 mandater. Siumut og IA danner landsstyre med Lars Emil Johansen (S) som formand. -  Canadisk mineselskab mener at have fundet verdens måske største forekomst af guld mellem Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. - Men det havde de ikke.

.Folketinget vedtager anlægsloven om en fast forbindelse over Øresund. - Danmark anerkender de baltiske landes selvstændighed.

.Golfkrigen: Efter 39 dages luftkrig og 100 timers landkrig accepterer Irak tilbud fra de allierede under FN om våbenhvile. - En klike af gammelkommunister forsøger kup mod præsident Gorbatjov i Rusland. - Kong Olav 5 af Norge dør og efterfølges af sønnen Harald 5.

 

1992

.Processen med flytning af flest mulige af TELE's funktioner fra Danmark til Grønland afsluttes. For første gang i TELE's historie er den daglige ledelse og samtlige driftsopgaver samlet i Grønland.

   Ingeniør, cand. polyt. Mogens P. Müller færdiggør den strategiske langtidsplan for TELE, "TP 2000".

   TELE Greenland International etableres forsøgsvis som resultatcenter med henblik på at skaffe indtægter ved "systemeksport" af TELE's særlige know-how.

   Første etape af digital radiokæde etableres Nuuk - Paamiut. Tasiilaq, Ittoqqortoormiit, Qaanaaq, Pituffik, Qasigiannguit, Kangerlussuaq, Kangaamiut, Maniitsoq og Narsarsuaq får digitale telefoncentraler.

   Satellitforbindelserne Nuuk - Albertslund og Tasiilaq - Albertslund digitaliseres.

   Driftsforstyrrelser på satellitsystemet, da TELE har været tvunget til at benytte en udtjent INTELSAT satellit, der mangler brændstof til stabiliseringsmotorerne. INTELSAT bjerger og reparerer defekt satellit og placerer den korrekt, hvorefter forbindelserne til Upernavik og Qaanaaq atter fungerer. Den midlertidige forbindelse Kangerlussuaq - Pituffik - Qaanaaq via GE Americom's satellitsystem stoppes, mens den fortsætter som sikring for telefonforbindelsen Kangerlussuaq  - Pituffik. Pituffik får offentlig, digital telefoncentral.

   INTELSAT satellitstation etableres i Kangerlussuaq, hvilket også giver direkte telefonforbindelse for flykontroltjenesten til Island og Canada.

   I Sydgrønland udskiftes alle 1-kanals VHF bygdeforbindelser med 2-kanals. I Nordgrønland dubleres 1-kanals forbindelserne til Tussaaq, Illorsuit, Ukkusissat og Saqqaq.

   Datapaktjenesten (X25) er under hastig udvikling. Global kortbølgetjeneste, telefonvejrudsigt og  telefontjeneste NMT900 indføres. Mobiltelefontjenesten indledes med et forsøgsprojekt i Nuuk.

   TELE indgår aftale med Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) om vedligehold af teleteknisk udstyr; A/G tjenesten (flykommunikationen) overføres fra TELE til AFIS (lufthavnenes tårnfunktioner). I nov. sker den første omlægning i Nuuk.

   I 10-året for etablering af KNR TV kan KNR fra den 1. nov. også sende samtidigheds TV til yderdistrikterne: Upernavik, Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Ammassalik, samt modtage daglige TV nyhedsudsendelser m.v. fra Danmark. De nye muligheder demonstreres 13. dec. med transmissionen af DR's årlige julehilsener til Grønland.

 

.Et hold forskere borer gennem indlandsisen til klippegrunden godt 3.000 meter nede. - US Air Force lukker basen i Kangerlussuaq.

.Bindende folkeafstemning resulterer i dansk nej til EF's Maastricht traktat. - Danmark vinder EM i fodbold. - Danske FN-soldater til Kroatien.

.Borgerkrig bryder ud i eks-Jugoslavien. - FN konference om Miljø og Udvikling resulterer i mange gyldne løfter, men kun få indfries. - Guvernør Bill Clinton vælges til USA's 42. præsident.

 

1993

.Satellitforbindelsen Tasiilaq-Nuuk digitaliseres. TV receive only satellitstation etableres i Uummannaq. Hermed er alle større befolkningsområder i landet dækket af direkte TV ("samtidigheds TV").

   Den digitale radiokæde færdiggøres Paamiut - Qaqortoq. Trafikvejene over satellitsystemerne INTELSAT fra Nuuk og INUKSAT fra Qaqortoq kan herefter supplere hinanden og øge sikkerheden.

   Foreløbig digital radiokædeforbindelse etableres Nuuk - Sisimiut (DAV).

   Digitale telefoncentraler etableres i Narsarsuaq, Kangerlussuaq, Ittoqqortoormiit, Ammassalik, Kangaamiut og Qasigiannguit. Dermed er digitaliseringen oppe på 66%.

   1-kanals VHF forbindelserne til Nuugaatsiaq og Ikerasak dubleres. Ikerasak får installeret koncentrator (DEFT) således at 8 abonnenter kan få "partstelefon".

   Forsøgsprojekt i Nuuk for indførelse af mobiltelefon afsluttes tidligt på året med beslutning om at indføre tjenesten. Projektet har sat gang i en kraftig udvikling i mobiltelefontjenesten med vækst til 395 abonnenter. Mobiltelefon etableret i Sisimiut og Kangerlussuaq.

   Som den sidste omlægges A/G tjenesten (flyradio) i Qaqortoq til AFIS tjenesten i lufthavnene.

   Det amerikanske selskab IN-FLIGHT PHONE etablerer den første basisstation i Qaqortoq til ekspedition via TELE's net af telefonsamtaler fra passerende amerikanske rutefly.

   Telefontaksterne pr. minut sænkes: til Danmark fra 12 til 11 kr. Mellembys fra 5,95 til 5,50 kr. Lokaltaksterne 3,50 til 2,50 kr.

   Datakommunikationen udvikles og muliggør brug af Dankort i byerne på radiokæden. 105 terminaler etableres.

   Pr. 31/12 er TELE's personaletal 449 med 397 i Grønland og 52 i Danmark. Andelen af hjemmehørende  medarbejdere i Grønland stiger til 68%.

   Knud G. Andersen ansættes som chef for anlægsafdelingen og TELE Greenland International i København.

 

.Vandkraftværket i Buksefjorden åbner. - Den grønlandske kirke bliver et selvstændigt stift. - Fire omkommer ved et helikopterstyrt i Innaarsuit. - Den internationale domstol i Haag afsiger salomonisk dom i Jan Mayen-sagen.

.Voldsomme gadekampe mellem politi og autonome på Nørrebro efter ja ved ny folkeafstemning om tilslutning til EF-unionen. - Holmen i KH nedlægges som flådens hovedbase efter 303 år. - Tamilsagen fælder Poul Schlüter (K). Ny statsminister bliver Poul Nyrup Rasmussen (S), præsenterer fire-parti regering af S, R, CD og Krf.

.EF's indre marked træder i kraft. - De Europæiske Fællesskaber EF ændrer navn til Den Europæiske Union, EU. - Fem omkommer og over 1.000 kvæstes ved terrorbombe i World Trade Center i New York. - I Rusland  forsøger parlamentet kup mod præsident Boris Jeltsin, men nedkæmpes af præsidentens elitestyrker.

 

1994

.1. januar bliver TELE Attaveqaatit et hjemmestyreejet aktieselskab med navnet TELE Greenland A/S med Anton M. Christoffersen som direktør.

   TELE Greenland International A/S etableres som datterselskab. Selskabet får sit internationale gennembrud med leverance af 3. mio kr. projekt til teleoperatør i Filippinerne.

   Digital radiokæde idriftsættes Nuuk - Paamiut - Qaqortoq.  Satellitforbindelserne Kangerlussuaq - Albertslund og Aasiaat - Albertslund digitaliseres.  Qeqertarsuatsiaat, Paamiut og Arsuk samt Qaarsut, får digitale telefoncentraler.

   Bygderne Illorsuit, Niaqornat og Nuugaatsiaq får moderne telekommunikation incl. TV og FM-radio fra KNR via radiokæden. Upernavik Kujalleq (Søndre Upernavik) får moderne telekommunikation via mindre satellitstation (en af Peter Malmberg udviklet "bygdestation").

   Lavine i Narsarmiut forvolder store skader på de teletekniske installationer.

   Mobiltelefon etableret i Qaqortoq, Ilulissat og Aasiaat. Abonnetantallet stiger med 144% til 964.

   Dankortet er blevet et meget brugt betalingsmiddel. Antallet af terminaler steget fra 105 til 178.

   Antallet af telefonmøder stiger med 10% til 550. Telefonplysningen stiger beskedent til 350.000 oplysninger.

   Det samlede driftsresultat for koncernens første år som aktieselskab giver et regnskabsmæssigt resultat på 39,1 mio kr. efter hensættelse til udskudt skat på 24,8 mio. kr.

   Med en omsætning 484,8 mio kr. har der været en omsætningsfremgang i forhold til 1993 på 23 mio kr., der fordeler sig på: Telefontjenesten 1,3 mio. Mobiltelefon 5,8 mio. Skibsradio -3 mio. Faste kredsløb 2,8 mio. Salg og service 14,6 mio. (heraf TELE Greenland International -2,7 mio kr).

   Anlægsinvesteringen (-produktionen) på 120,5 mio kr. er medtaget i bruttoomsætninen.

 

.Landstingsvalg: Siumut og IA danner landsstyre med Lars Emil Johansen som formand. - Landstinget vedtager at indføre en ombudsmandsordning. Første ombudsmand bliver Emil Abelsen.

.I Danmark udgives Dybkjær-rapporten om Info- samfundet år 2000. - Folketingsvalg: Poul Nyrup Rasmussen danner ny regering bestående af S, R og CD. Gøgleren Jacob Haugaard kommer i folketinget på løfte om medvind til alle på cykelstierne.

.Tunnelen under Den engelske Kanal indvies. - De sidste russiske tropper forlader Estland. - Nelson Mandela vælges til Sydafrikas præsident.

 

1995

.27. november "bryder" TELE Greenland Tele Danmarks monopol og indvier egen satellitstation i TV-byen i Gyngemosen for overførsel af TV- programmer til og fra Grønland.

   TELE Greenland udgiver strategisk langtidsplan 1994-2003.

   I august kobles udvalgte testbrugere til Internettet på forsøgsbasis.

   Digital radiokæde idriftsættes Nuuk - Maniitsoq.

   Digitale satellitstationer etableres i Pituffik og Savissivik.

Satellitforbindelserne Kangerlussuaq - Nuuk, Upernavik - KH, Upernavik - Aasiaat, Upernavik - Uummannaq og Nuuk - Albertslund digitaliseres.

   Narsaq, Nanortalik, Alluitsup Paa, Narsaq Kujalleq, Ukkusissat, Saattut, Ikerasak, Qeqertat, Saqqaq, Upernavik Kujalleq, Kullorsuaq, Savissivik og Moriusaq får digitale telefoncentraler.

   Mobiltelefon etableres i Qasigiannguit, Maniitsoq, Paamiut, Narsaq og Nanortalik.

   Bygderne Savissivik, Moriusaq, Ukkusissat, Ikeresak, Saqqaq og Qeqertat tilsluttes det offentlige telefonsystem.

   Antal telefonabonnenter stiger med 6% til 19.599. Antal mobiltelefonabonnenter stiger med 115% til 2.052.

   Som i tidligere år er 25 STI elever under uddannelse indenfor handel og kontor (60%) samt elektronik- og datamekanikere. 4 HK og 2 elektronikmekanikere udlært. Nyt hold på 8 håndværkere begynder på den 2- årige telefonmontøruddannelse.

   Boligmangel medfører øgede personaleudgifter grundet dyr vakant-indkvartering. TELE beslutter at investere i køb eller opførelse af personaleboliger.

.Valg 4. marts. Siumut og Atassut danner landsstyre med Lars Emil Johansen som formand. - Pastor Sofie Petersen vælges til ny grønlandsk biskop. - Kokken Jan Juel-Brockdorf  meddeler, at han har fundet Mylius- Erichsens og Høeg Hagens grave - men det er en fuser.

.Det afsløres, at fhv. statsminister H.C. Hansen i 1957 i strid med gældende dansk politik tillod USA at have atomvåben i Grønland. - 18. nov. gifter Prins Joakim sig med Alexandra Christina Manley fra Hongkong. - Richard Møller Nielsen meddeler, at han stopper som landstræner.

.Sverige, Finland og Østrig indtræder i EU. - Israels ministerpræsident, Yitzhak Rabin myrdes af jødisk højreekstremist.

 

 

1996

.Udskiftningen af det analoge telefonsystem med et  digitalt i alle byer og større bygder er afsluttet. Efter Island er Grønland dermed det andet land i verden, hvor telefonsystemet nu er totalt digitaliseret.

   Det digitale system og den øgede telefontrafik har fra den 1/1-1996 gjort det muligt at nedsætte telefontaksterne i Grønland med ca. 10% for lokale samtaler, 20% for mellembys samtaler og 5-10% for udlandssamtaler.

   1. januar åbnes adgangen til Internettet på kommerciel basis med tilslutningsafgift og et fast kvartalsabonnement. Ved årets udgang er 528 tilsluttet via modem og seks institutioner via faste kredsløb.

   ISDN-2 tjeneste etableres for telefon- og datatrafik samt videokonferencer m.v. Sundhedssektoren og landsretten gennemfører pilotforsøg indenfor telemedicin og fjern-retsmøder.

   Datakommunikation via det offentlige Routernet sættes i drift med 100 netknuder og 1.200 tilsluttede edb-enheder.

   Digital radiokæde idriftsættes Maniitsoq - Kangaamiut - Sisimiut - Kangaatsiaq - Aasiaat - Qeqertarsuaq - Qasigiannguit -Uummannaq.

   I Ammassalik kommune oprettes radiokæder til samtlige bygder. Systemet tilbyder bl.a. digital telefon og ISDN samt TV og FM-radio fra KNR.

   Digitale telefoncentraler etableres i Qassimiut, Aappilattoq, Sarfannguit, Qaarsut, Niaqornaat, Illorsuit, Nuugaatsiaq, Ukkusissat, Saatut, Ikerasak, Kangersuatsiaq, Tasiusaq, Isortoq, Tiniteqilaaq, Kuummiut, Sermiligaaq, Kulusuk.

   Mobiltelefon etableres i Uummannaq og Qeqertarsuaq samt i Pituffik.

   Antal NMT 900 mobiltelefonabonnenter stiger med 101% til 4.122.

   Den maritime radiosamtaletrafik falder med 16%.

Det voksende antal mobiltelefoner er den primære årsag.

   I forbindelse med olieefterforskningen på Nuusuaq oprettes repeaterstation, der forbinder siten med den digitale radiokæde.

   Telecenteret i Nuuk udvides med tilbygning for erhvervsafdelingen og den tekniske anlægsafdeling i Grønland.

   TELE Greenland International får et driftrsresultat på -2 mio kr. Ultimo 1996 er ordrebeholdningen 23 mio kr.

   TELE Greenland Phillippines Inc. etableres med Eilif Kyrin som leder.

 

.Trafikminister Jan Trøjborg giver tilladelse til at bryde SAS' luftfragtmonopol i Grønland. Japans prins og prinsesse Takamado aflægger officielt besøg i Grønland. - Forskere finder spor af det ældste liv på jorden på øen Akilia ved Nuuk.

.Skibsværftet B&W erklæres konkurs. - Et dansk militærfly med ni personer om bord havarerer under indflyvning til Vagar på færøerne. - Bjarne Riis vinder Tour de France. - Det danske landshold i kvindehåndbold vinder guld ved de olympiske lege i Atlanta.

.Boris Jeltsin genvælges som Ruslands præsident. - Bill Clinton genvælges til USA's præsident. - EU vedtager satellit-overvågning af fiskefartøjer.

 

1997

.Kalaallit Allakkeriviat (Grønlands Postvæsen) sammenlægges med TELE som divisionen POST Greenland. Med ca. 200 postmedarbejdere tæller den fælles virksomhed godt 650 personer.

   Opførelsen af den digitale radiokæde afsluttes med strækningen Qaqortoq - Narsaq - Narsarsuaq samt - Nanortalik - Alluitsup Paa.

   Digitale telefoncentraler etableres i Tasiusaq, Ammassivik, Itilleq, Ikerasaarsuk, Iginniarfik, Ikamiut, Ilimanaq, Nuussuaq, Aappilattoq, Kapisillit og Siorapaluk.

   Mobiltelefon NMT-900 etableres i Kangaatsiaq. Dermed har alle byer på Vestkysten mobiltelefon.

   Digital forbindelse etableres til Siorapaluk med bl.a. telefon og ISDN samt TV og FM radio fra KNR.

   De 5-cifrede telefonnumre udskiftes med 6-cifrede.

   Mange gamle omstillingsanlæg hos abonnenterne udskiftes med digitale.

   Mulighed for videomøder mellem op til seks

lokaliteter indføres.

   ISDN faciliteterne benyttes til forsøg med fjernundervisning i folkeskolen i Ammassalik kommune.

   I løbet af året stiger antallet af telefonabonnenter med 10,6% til 23.361, mobiltelefonabonnenter med 56,7% til 6.481 og internetbrugere med 177% til 1.472.

   TELE/POST uddanner 10 STI-elever årligt. Heraf er 2-3 elektronik- og datamekanikere mens resten er kontoruddannede.

   TELE Greenland International A/S udfører projekter og rådgivning indenfor teleområdet i Danmark og det øvrige Skandinavien samt i Filippinerne og Indonesien.

 

.Sundhedsvæsenet lammes af SIK-strejke. - Grønland indgår aftale med Island om grænsedragningen i Danmarksstrædet. - Regentparret besøger Øst- og Vestgrønland, men dronningen må afbryde rejsen grundet gammel knæskade. - Landstingets formand, Jonathan Motzfeldt bliver ny landsstyreformand da Lars Emil Johansen forlader politik for at blive vicekoncerndirektør i Royal Greenland. - Kulturhuset "Katuaq" i Nuuk indvies. -  Hvalkvoten hæves med 20 vågehvaler. - Grønland og Danmark underskriver aftalen med Norge og Island aftalen om grænsedragningen i Nordatlanten.

.Dronning Margrethe fejrer sit 25 års regentjubilæum. - Den faste jernbaneforbindelse over Storebælt indvies.

.Hongkong tilbageleveres til Kina efter 154 år under britisk styre. - Prinsesse Diana bliver dræbt ved trafikulykke i Paris.

 

1998 1. januar overføres den danske stats hidtidige eneret til telekommunikation mellem Grønland og omverdenen til Grønlands Hjemmestyre. Dermed har TELE reelt det samlede ansvar for den nationale og internationale telekommunikation. Til afvikling af en vis del af trafikken mellem Grønland og omverdenen etablerer TELE et "brohoved" ved satellitstationen i TV-byen i Gladsaxe.

   Nuuk Radio ophører med at være kystradiostation. Dens opgaver deles mellem Aasiaat og Qaqortoq Radio.

   Det globale, automatiske maritime sikkerheds- og varslingssystem, NAVTEX (Navigational Telex), etableres med sendestation på Kookøerne.

   Tilvæksten i internettilslutninger stiger med 46%. Den stigende interesse for Internet medfører nye tjenester og forøget kapacitet. Forbrugeradfærden afspejler den internationale udvikling på områder som informations- og dataudveksling/-søgning, deltagelse i diskussionsklubber, Internethandel (e-handel) m.v. Internetkapaciteten udvides med en ekstra forbindelse via USA, hvortil hovedparten af trafikken går.

   TELE afsætter ressourcer til projekter indenfor telemedicin og fjernundervisning. Adgang til videokonference etableret i alle telebutikker.

   Antallet af telefonabonnenter stiger med 6,4% i forhold til 1997 til 24.968 abonnenter, svarende til 44,5 pr. 100 indbyggere.

   Etablering af nye, digitale omstillingsanlæg giver mulighed for tilslutning via ISDN2 og ISDN30. Dermed tilbydes kunderne Direct Dialing In (DDI). Antallet af ISDN2 kunder stiger med 41,2% i 1998 til 289. Mange store kunder vælger ISDN30.

   Naajaat, Nutaarmiut, Oqaatsut, Saarloq, Qassiarsuk, Aappilattoq, Eqalugaarsuit og Kangilinnguit får egen telefoncentral. Dermed har 99,2% af bygdebefolkningen fuld adgang til offentlig telefon.

   På Holms Ø etableres ekstra repeater for at forbedre forbindelsen til Kullorsuaq.

   Antallet af NMT-900 mobiltelefonabonnenter stiger med 24,7% i forhold til 1997 til 8.607.

   15. december indvies GSM-900 i Sisimiut, Ilulissat, Kangerlussuaq og Nuuk. Ved udgangen af året er abonnentantallet 292.

   TELEs film "Grønland - et informationssamfund" har premiere.

   Postledelsen flytter fra Qasigiannguit til Teleledelsen i Nuuk. TELE og POST flytter sammen i nye TELE- POST centre og sammenlægning af telebutikker og posthuse gennemføres i alle byer. POST Greenland opnår et godt økonomisk resultat. Tilskuddet fra landskassen bortfalder endeligt.

   TELE Greenland nøgletal: nettoomsætning: 613 mio. kr., bruttoomsætning: 688 mio, kr., driftsudgifter: 648 mio. kr., resultat før skat: 40 mio. kr., nettoresultat: 25 mio. kr.

   TELE Greenland International A/S opnår tilfredsstillende resultat på 1,7 mio kr. Strategien ændret til koncentration om nærmarkedet i Europa. TELE Greenland Phillippines Inc. lukkes.

 

.1. jan . overtager Hjemmestyret forvaltningen af de grønlandske råstoffer. - International eftersøgning af meteor, der er set styrte ned på indlandsisen. - Royal Greenland får overskud på 1,3 mio. kr. på regnskabet 1997 - 98. Ved folketingsvalget genvælges Hans Pavia Rosing (S), mens Ellen Kristensen fra Atassut (og TELE) overraskende vinder over Otto Steenholdt.

.Folketingsvalg: Poul Nyrup Rasmussen (S) fortsætter som statsminister, Uffe Ellemand-Jensen overlader formandsposten i Venstre til Anders Fogh Rasmussen, Dansk Folkeparti kommer ind med 13 mandater. - Bilbroen over Storebælt indvies.

.I Tyskland afløses Helmut Kohl efter 16 år som forbundskansler af Gerhard Schröder. - Chiles tidligere diktator, Augusto Pinochet,  anholdes i London for mord på spanske statsborgere, mens han var ved magten.

 

1999

.Den politiske målsætning om, at alle byer og bygder skal have adgang til moderne telekommunikation, opfyldes i 1999.

   Afslutningen på opgaven var telefonisering af Uunarteq og Itterajivit i Østgrønland.

   Hermed har alle borgere i byer og bygder fuld adgang til det samlede udbud af teletjenester, der tilbydes via det almindelige, digitale telefonnet.

   Dækning med GSM mobiltelefonnet etableres i Uummannaq, Qaarsut, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Aasiaat, Maniitsoq, Qaqortoq, Narsaq, Narsarsuaq og Nanortalik. GSM-nettet udbygges med data og fax. Der idriftsættes roaming med Tele Danmark og Sonofon, det finske Sonera og den største operatør i Island, Landssími Íslands. Herefter kan grønlandske GSM telefoner bruges i disse lande.

   NMT-basisstation etableret på radiokædestationen "TREF" i 900 meters højde lidt nord for Nanortalik til forbedring af dækningen for den kystnære skibstrafik.

   Iridiumtjeneste via kredsene satellitter idriftsættes til brug for forundersøgere, ekspeditioner, mineralefterforskning- og udvinding samt fiskere,  fangere og andre, der befinder sig udenfor det almindelige telefonsystems dækningsområde.

   TELE påbegynder etablering af "brohoved" for  telekommunikation med satellitstationer på Avedøre Holme i Danmark.

   Fåreholderne i Vatneverfi området får KNR fjernsyn via repeater på Eqaluit Qaqqaa og en kraftig TV-sender i Qaqortoq.

   For at forebygge leverandørproblemer påbegyndes udbygning af den digitale radiokæde til fuld kapacitet.

   Arbejdet med at imødegå år 2000-problemet indenfor hele edb-området afsluttes. (Som et resultat af den målrettede indsats forløb overgangen til det nye årtusinde uden nævneværdige problemer).

   I løbet af året stiger antallet af telefonabonnenter til 25.617, antallet af NMT-900 abonnenter falder fra 8.607 til 7.623, mens antallet af GSM-900 abonnenter vokser fra 292 til 5.053. Dette giver en samlet vækst for de to mobiltjenester på 42,4%. Samlet stigning i målt taletid: 3 mio. minutter.

   Antallet af abonnenter på Internettet stiger med 77%.

   TELE-POST Centre med fælles kundeekspeditioner etableres efter et fast indretningskoncept i Narsaq, Nanortalik, Paamiut, Qasigiannguit, Uummannaq, Upernavik, Pituffik og Kangerlussuaq. Indretningen af TELE-POST Centre gennemføres i de kommende år.

   POST Greenland i Nuuk begynder at holde åbent om lørdagen.

   Profilbeklædning (uniformer) indføres for alle postbude og postbetjente.

   TELE danner sammen med Greenland Tourism aktieselskabet Santa Claus of Greenland Foundation for at oplyse verden om, hvor den rigtige julemand bor.

 

.I august fastslår Østre Landsret i København, at fangerne i Thule blev tvangsforflyttede i 1952 og afviser dermed statens forklaring om frivillig flytning. Efter nogen tøven giver statsminister Poul Nyrup Rasmussen  beboerne i Qaanaaq en undskyldning på regeringens vegne. Grundet meget lave erstatningsbeløb appellerer befolkningen i Qaanaaq Østre Landsrets dom til Højesteret. - Landstingsvalg 16. feb: Siumut 11, Atassut 8, IA 7, Kandidatforbund 4, enkeltkandidat 1. S + IA landsstyre. Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt. -  Sælpølseprojektet, Puisi, der skulle eksportere til Kina går konkurs uden at have produceret én pølse. - Sepp Piontek bliver landstræner for det grønlandske fodboldlandshold med henblik på at vinde Island Games på Isle of Wright i 2001.

.Daells Varehus lukker. - Den danske Ørsted-satellit til måling af jordens magentfelt opsendes. - Øresundsbroen gør nu Danmark og Sverige landfast. -  Prinsesse Alexendra føder sønnen, prins Nicolaj.

.Euro'en, den nye enhedsvaluta for 11 EU-lande træder i kraft. - For at standse serbernes etniske udrensning i Kosovo gennemfører NATO en lang række flyangreb mod mål i eks-Jugoslavien. - Den tyske forbundsdag flytter fra Bonn til Berlin.  - Ved en auktion i USA får en uåbnet æske med en version af den allerførste Barbie fra 1959 hammerslag ved knap 100.000 kr. - Thabo Mbeki efterfølger Nelson Mandela som Sydafrikas præsident.

 

2000

.Fra TV-repeaterstationen på Eqaluit Qaqqaa etableres telefonforbindelse til 22 fåreholdersteder, der dermed får fuld adgang til telefon- og Internet.

   TELE sponsorerer oprettelse af internetcaféer i en række byer.

   Lufthavnsrojekter udføres i Upernavik og Qaanaaq.

   TV-returkanaler (TV-kontribution) etableres fra Qeqertarsuaq, Narsaq, Nanortalik, Uummannaq og Qasigiannguit.

   GSM mobiltelefon etableres i Upernavik, Paamiut, Qaanaaq, Pituffik, Ittoqqortoormiit og Kangaatsiaq.

   Udbygningen af den digitale radiokæde til fuld kapacitet fortsætter.

   160 km radiolink etableres til det svenske firma, Naustra's testbane for biler på indlandsisen ved Kangerlussuaq.

TELE fejrer sin 75 års jubilæum 6. september ved at holde kaffemik for kunderne i alle telebutikker, posthuse og TELE-POST Centre.

   Grønlands Postkontor flyttes til lokaler hos Internationalt Postcenter på Amager.

   Satellitstationen i Avedøre Holme ved København indvies. Dette brohoved for telekommunikation har primært til formål, at TELE selv kan afvikle al trafik til og fra Grønland. Stationen giver yderligere muligheder for at TGI kan tilbyde sig som transitoperatør for 3. parts kunder på det internationale telemarked.

 

.Thule-beboerne får bevilget fri proces til Højesteret for at få forhøjet de erstatninger, de blev tildelt i landsretten i august 1999. - Boreskibet "West Navion" foretager prøveboringer efter olie på Fyllas Banke.  - 1000 års festligheder for at Leif den Lykkelige bragte kristendommen til Grønland og for hans opdagelse af Amerika. Under festlighederne i Qassiarsuk sejler dronning Margrethe, prins Henrik, Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, og landsstyreformand Jonathan Motzfeldt tur med vikingeskibet Islendingur. - Præsidenten for ICC, Aqqaluk Lynge, takker i en tale i Holland den tidligere russiske præsident Gorbatjov, fordi han i 1980'erne gjorde det muligt for inuit i Rusland at deltage i ICC. - "Polarfronten" skriver, at indlandsisen rummer et eksportpotentiale for ren is og smeltevand på 46 mia. kr. - Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg deltager i udenrigspolitiske forhandlinger angående opgradering af Thuleradaren i forbindelse med det amerikanske projekt om etablering af et "raketskjold". Grønlands kvindelandshold i håndbold kvalificerer sig til verdensmesterskaberne 2001.

.Nordatlantisk center "Den nordatlantiske Brygge" etableres i det tidligere islandsk-grønlandske pakhus på den gamle Grønlandske Handels Plads i København. - Antallet af sendte SMS-beskeder på mobiltelefoner er i andet kvartal eksploderet til ca. 125 mio. - Øresundsbroen indvies - Det færøske landsstyre indleder forhandlinger med statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) om betingelserne for en eventuel færøsk løsrivelse fra Danmark. - Dronning Ingrid fejrer sin 90 års fødselsdag og Dronning Margrethe fylder 60. - Prins Henriks gravhund Evita påkøres af en bil under en aftentur nær Amalienborg og må have syet en flænge i hovedet. - Brødrene Olsen vinder det europæiske Melodi Grand Prix med sangen "Fly On The Wings Of Love". - Tivoli bliver på danske hænder, da Carlsberg sælger sin aktiepost i den gamle have til Skandinavisk Tobakskompagni og Chr. Augustinus Fabrikker. - Folkeafstemning om Danmarks deltagelse i den fælles EU valuta - euro’en den 28. september resulterer i 53,1 % nej og 46,9 % ja. - Dronning Ingrid dør 7. november. -  Havfuglen mallemukken yngler for første gang  i Danmark.

.Det tyske konservative parti, CDU, indrømmer systematisk hvidvaskning af penge i Helmut Kohls regeringstid - EU indleder optagelsesforhandlinger med Malta, Rumænien, Slovakiet, Letland, Litauen og Bulgarien. - Vladimir Putin vinder præsidentvalget i Rusland i første valgrunde, og afløser Boris Jeltsin - Flere end en million computere verden over rammes af en edb-virus med navnet 'I Love You'. - Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans kinesiske kollega, Jiang Zemin, angriber samstemmende USAs planer om at opbygge et nationalt raketforsvar.- Syd- og Nordkorea rykker betydeligt nærmere hinanden, da de to landes statsledere underskriver en bred forsoningsaftale. Coca Cola Company bliver den første amerikanske virksomhed på det nordkoreanske marked efter lempelse af de amerikanske sanktioner. - Indien runder en milliard indbyggere og blev dermed det andet land i verden efter Kina til at passere det tankevækkende tal.

 

 

 

2001

Alt det følgende er kommet til efter udgivelsen af Krøniken

 

 

2002

29. august 2002 fældes 240 meter masten på Telegraføen

Tele sponsorerer al kommunikation vedr. Arctic Winter Games, der havde stor tilslutning fra hele det arktiske område på kloden.

TELE-POST blev hædret med en fornem gave i form af guld-, sølv- og bronze-ULU’er for sin store indsats.

12.aug. blev den 240 m høje antennemast på Kookøerne ved Nuuk væltet efter 32 års drift. Den har været benyttet til udsendelse af KNR radio på mellembølge, telegrafi til skibene og pejlesignaler til fly- og skibstrafikken. Masten blev i sin tid brugt af amerikanerne

til langbølgekommunikation i Kangerlussuaq.

Prepaid telefoni der fik navnet "Tusass" blev indført, og blev modtaget så godt, at man satte takstpriserne ned efter knapt tre måneder.

 

2003

I Hjemmestyrets " Strukturpolitiske Handlingsplan 2001" anmodes der om at offentligt

boligbyggeri gradvis nedprioriteres, og at f.eks. virksomheder bliver opfordret til at bygge boliger til deres personale. 1.jan. 2003 har TELE bygget 35 personaleboliger og der var yderligere 27 nye boliger på vej.

Der er nu flere mobiltelefonbrugere end brugere af fastnettelefoner. I begyndelsen af december indføres hurtig internet-service ved navn ADSL i Nuuk.

 

2004

 I marts måned blev der sendt 3.760.391 SMS’er, og i april blev det muligt at sende SMS-er til 170 lande i hele verden.

Foråret: Teledirektør Hans Meinel går på pension.

Sommer: Adm. Direktør Anton Christoffersen går på pension og afløses af Brian Buus Pedersen.

 

 

TELE Greenland A/S beslutter at flytte hovedvægten i virksomheden til Nuuk, og det kommer på sigt til at koste arbejdspladser i København, hvor der sidder 41 ansatte.

Det vides endnu ikke hvor mange af jobbene der bliver nedlagt, hvor mange der flyttes, og hvor mange der bliver tilbage i København, men bestyrelsen håber at danske medarbejdere vil være åbne overfor at flytte med deres stilling til Grønland.

- De ændringer der sker, er at en del af anlægsdivisionen overføres til Grønland, sådan at de fleste af anlægsaktiviteterne skal foregår her, siger TELE Greenlands bestyrelsesformand Kaj Egede, og fortsætter:

- Vi ønsker at have en fremtidssikret virksomhed. En virksomhed, som kan leve op til de konkurrencekrav, som er i dag, og som også kan honorere ejernes krav om udbytte og vores ønske om fortsatte takstnedsættelser.

Den hidtidige divisionschef i København Knud G. Andersen og to afdelingsledere er allerede fratrådt, og bestyrelsesformanden forsikrer om, at fratrædelserne er sket i fuld dialog med bestyrelsen.

 

TELE Greenland afvikler aktiviteter i U-lande

TELE Greenland skifter strategi, hvad angår de internationale aktiviteter, som de ellers har profileret sig på. Der vil ikke længere blive satset på at sælge hele telefoniløsninger til for eksempel lande i Afrika. I stedet vil virksomheden koncentrere sig om det nære.

- Nu trækker vi os ud af et forsøg på at sælge hele telekommunikationsløsninger ude i den store verden, fordi vi mener, at det for et lille teleselskab er for svært og for risikobetonet. Man skal huske på, at hvis vi beslutter os for at påtage os store forretningsmæssige risici, så er det jo i værste fald de grønlandske telekunder, som kommer til at betale regningen, hvis det går galt, siger direktør for TELE Greenland Brian Buus Pedersen.

Han vil ikke kalde forsøget på at komme ind på internationale markeder for en fejlagtig satsning, og understreger, at det aldrig er forkert at forsøge at udvikle noget.

TELE Greenland har netop varslet, at selskabet vil flytte flere stillinger fra København til Grønland. Hvor mange vides endnu ikke.